Side 1 af 1

Flyt til Danmark fra et ikke-EU land

: 03.06.2018 15:41:08
af pandekager
Kære ÆUG,

Jeg har et par spørgsmål, og håber I kan hjælpe.

Min kone og jeg bor og arbejder i Dubai. Jeg er selv dansker, og hun er fra Egypten.
Vi blev gift i Danmark i foråret, men har været i et forhold i omkring 2 år inden da.
Vi har sammen besøgt Danmark flere gange over de sidste par år.

Min kone har boet 3 år i London, hvor hun tog sin kandidatgrad (arkitektur).
Selv har jeg en fra et dansk universitet.

Vi undersøger hvordan vi kan bo og arbejde i Danmark. Indtil videre ser det ud som om at jeg skal finde et arbejde og en bolig i Danmark, og så kan vi søge. Vi opfylder alle kravene nævnt i ÆUGs guide.

- Er det korrekt at hun ikke må arbejde i de 10 måneder det kan tage at få en midlertidig opholdstilladelse?

Hvis det ovenstående er sandt:
-Er der nogen måde at slippe for det krav på, så hun kan søge arbejde tidligere?

Vi overvejer også at flytte til London i et par år, hvor vi begge kan arbejde. Jeg har svært ved at finde et klart svar på hvad vi så gør, nå vi gerne vil bo i Danmark.

- Kan vi søge om permanent opholdstilladelse i Danmark imens vi bor i London? Eller skal jeg bo og arbejde i Danmark før vi gør det?

Mange tak for jeres tid.

Re: Flyt til Danmark fra et ikke-EU land

: 03.06.2018 16:38:35
af skaanebo
Ved at flytte til London først, kan I benytte EU-regler, så længe England er med i EU/EØS. Gå til hjemmesidens forside og læs mere under menupunktet “Rådgivning” om brug af EU-regler. En af fordelene er bl.a, at man kan søge om forhåndsgodkendelse og dermed kunne arbejde fra dag et, man ankommer til DK.