Side 1 af 1

Familiesammenført studere i DK

: 28.04.2018 16:57:38
af Steen11
Min kone og jeg har fået familiesammenføring for to år siden i Danmark og hun studerer pt. i Danmark som hun er færdig med midt januar 2019. Jeg har dog fået tilbudt at flytte til arbejdsgiver i England (engelsk virksomhed) denne sommer.

Er der en måde det vil være muligt samtidig med min kone kan færdiggøre hendes halve år i Danmark? Jeg er klar over at vi skal være bosiddene i samme land, men er det ikke muligt at hun kan færddiggøre sin uddannelse når der er tale om vi begge flytter til England indenfor det næste halve år (og det fungerer som en "ferie" for mig på 6 måneder med arbejde i udlandet)?

Vores overvejelser havde været at hun tager det sidste halve år som et fjernstudie, da hun ikke har nogle fysiske eksaminer (hun har kun praktik og bachelor opgave tilbage - og praktik kan hun evt. finde i England). Men det tror jeg ikke vil kunne lade sig gøre - da jeg forestiller mig at hendes studie er 100% afhængigt af at jeg er boende her, er det korrekt?

Jeg havde tænkt mig at rådføre mig hos udlændingestyrelsen, men kunne ikke forestille mig de giver et ærligt svar, når det ikke er til gavn for det danske samfund. Jeg har også overvejet at kontakte uddannelsesministeriet, som måske kan give et bedre svar. Hvis nogle har et forslag til hvem jeg skal tage kontakt til modtager jeg det gerne med kyshånd :)

Hendes midlertidige opholdstilladelse udløber slutningen af januar 2019, og hun er fra Ukraine.

Venlig hilsen

Re: Familiesammenført studere i DK

: 28.04.2018 18:34:31
af mh1
Du kan lade være med at flytte på papiret lige med det samme. Du har først pligt til at framelde dig folkeregisteret, når og hvis dit ophold overstiger 6 måneder, og det vil måske også være taktisk klogt at sikre dig at arbejdet er fast, før du brænder nogen broer.

Det vil så kunne spænde ben for at din ægtefælle kan tage med, fordi hun så kun kan være sammen med dig i 90 dage ud af hver 180, men hvis arbejdet er godt betalt kan du vel smutte hyppigt til DK med Ryanair? På den måde ville I kunne mindske den tid, I er adskilt. Hun vil dermed foreløbig kunne forblive indskrevet på studiet, og det ville hun jo i øvrigt under alle omstændigheder, der er kun det problem, om hun vil skulle betal studieafgift hvis du melder dig udrejst. Hun selv ville kunne søge om studieopholdstilladelse, hvilket burde være muligt at få.

Hvis I sætter jeg ned med en planlægningskalender, vil I nok kunne få det hele til at hænge sammen og passe med at hun bliver færdig med sin bacheloropgave. Jeg går ud fra at du ER opmærksom på de problemer Brexit vil medføre mht. opholdstilladelse for både dig selv og din ægtefælle?

Re: Familiesammenført studere i DK

: 28.04.2018 20:15:04
af Steen11
Mange tak for det uddybende svar og sparring, det hjælper rigtigt meget!

Det var samme overvejelser jeg havde med om vi kunne undgå at melde flytning til efter de 6 måneder.

Ja jeg holder mig orienteret om hvad der sker mht. Brexit, og derfor tror jeg også den med de 6 måneder er den bedste løsning, for det kan være at det er et helt andet scenarie for min kones opholdstilladelse til januar og vores situation i DK; og vi skal bare undgå at hun bliver 'nulstillet' på studiet og skal starte forfra.