Side 1 af 1

Fremtidig sammenførelse i Danmark

: 05.01.2018 17:09:54
af AmalieKragmann
Hej alle

Min kæreste bor i Ecuador. Vi har været sammen i et år nu og vil derfor gerne flytte sammen. Den eneste måde jeg kan få ham ind i Danmark lige p.t er med et turistvisum, hvilket vi er godt igang med at søge om, så forhåbentligt kommer han her i 3 måneder fra februar. Planen er dog at jeg flytter hen til ham i Ecuador fra omkring August i år, da jeg kun er 21 og dermed ikke er gammel nok til en eventuel familiesammenførelse på baggrund af ægteskab her i Danmark. Vi har planer om at starte et rejsebureau mellem Danmark og Ecuador, hvilket vi kommer til at bruge tid på når jeg flytter hen til ham. Mit spørgsmål lyder på, hvad der er mest smart at gøre her fra starten af hvis vi nu efter at have boet i Ecuador i omkring 10 år godt kunne tænke os at flytte til Danmark?
Min kæreste er 36 år og har 2 børn fra et tidligere forhold (ikke ægteskab) i Ecuador. Dermed er hans tilhørsforhold til Ecuador allerede meget stort går jeg ud fra - og hvis jeg så tilmed har boet hos ham i hans land i 10 år, er det så helt håbløst overhovedet at drømme om at komme til Danmark efter det?

Jeg elsker ham så meget, så jeg vil bare gerne gøre alt på den rette måde helt fra starten af, så vi ikke står i Ecuador om 10 år og tænker ØV hvorfor gjorde vi ikke lige den simple lille ting for 5 år siden, der ville have gjort det muligt for os at flytte hjem til Danmark igen!

Jeg undskylder for denne lange udredning, men jeg er virkelig på bar bund efter gentagne snakke med udenrigs samt integrationsministeriet. Jeg håber at nogle herinde kan hjælpe os på rette spor.

Mvh.
Amalie Kragmann

Re: Fremtidig sammenførelse i Danmark

: 05.01.2018 20:27:20
af mh1
Uanset hvad du gør eller ikke gør nu, er der ingen som kan sige dig om det om 10 år vil være muligt for jer at flytte til DK uden problemer. Lovene ændres, så det der gælder i dag kan være helt anderledes i morgen.

Du er kun 21, og tænker næppe på pension, men som det er nu, vil du skulle have boet i DK mindst 30 år efter dit fyldte 15. År for at få fuld folkepension. Det ville ikke undre mig om det bliver ændret til endnu skrappere krav. Din kæreste vil altså kun lige nå at optjene pensionsret (foruden at den måske er meget lille til den tid), så han bør have en pensionsopsparing, og det vil ikke være dumt hvis du også sørger for at begynde på en.

Lige nu, og måske også om 10 år, vil det bedste være at planlægge en tilbageflytning til DK via et andet EU-land. Det kan udmærket være Spanien. Det kan du læse om ved at gå ind på linket her: http://www.aegteskabudengraenser.dk/raa ... et-EU-land