Sikkerhedsstillelse når allerede opholdstilladelse?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
lisdem
Indlæg: 9
Tilmeldt: 30.06.2016 01:37:38

Sikkerhedsstillelse når allerede opholdstilladelse?

Indlæg af lisdem » 28.12.2017 16:39:58

Hej,

Jeg er for nylig flyttet til Danmark med min amerikanske mand. Han har fået job gennem positivlisten og nu vil vi gerne søge familiesammenføring (så han kan arbejde mens vi venter på afgørelsen). Skal vi stille økonomisk sikkerhed (de 54.000 eller hvor meget det nu er) når han har et job og ophold på andet grundlag?

Hvis ja -- hvad er den smarteste (og billigste) måde at stille den sikkerhed, og hvornår/hvordan får man hele beløbet tilbage? Så vidt jeg kan se får man lidt tilbage løbende som han består danskprøver, men på hvilket tidspunkt får man det hele tilbage?

Tak for hjælpen!

Med venlig hilsen
Lisbeth

DortheM
Indlæg: 518
Tilmeldt: 01.06.2017 09:09:56

Re: Sikkerhedsstillelse når allerede opholdstilladelse?

Indlæg af DortheM » 28.12.2017 20:34:26

§ 18. Den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. §§ 10-12, frigiver sikkerhedsstillelsen ved aflevering af anfordringsgarantien eller pantsætningserklæringen til det pengeinstitut, der har stillet garantien eller oprettet deponeringskontoen, når

1) udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, og der er sket inddrivelse af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven, jf. § 13,

2) udlændingen er meddelt en ny opholdstilladelse på andet grundlag, og der er sket inddrivelse, jf. § 13, af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven inden tidspunktet for udstedelse af den nye opholdstilladelse,

3) udlændingen er udrejst af Danmark, og kommunen af Udlændingestyrelsen har fået oplyst, at udlændingens opholdstilladelse er enten udløbet, bortfaldet, inddraget eller nægtet forlænget, og der er sket inddrivelse, jf. § 13, af eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven, eller når

4) udlændingen er død og eventuel hjælp, der er udbetalt til udlændingen efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven, er inddrevet, jf. § 13.

fra https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=142566

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Sikkerhedsstillelse når allerede opholdstilladelse?

Indlæg af mh1 » 29.12.2017 15:39:11

Hvis han bevarer sin positivliste-opholdstilladelse, burde du ikke skulle stille sikkerhed. Man kan godt have to sideløbende tilladelser. Kravet stilles ‘normalt’, men kan udelades hvis der er særlige grunde. At man har en tilladelse efter positivlisten og er i arbejde, burde være ‘særlige grunde’. Desværre kan du først finde ud af, om der dispenseres NÅR du har ansøgt.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar