Side 1 af 1

Dispensation for bortfald af opholdstilladelse (familiesammenføring)

: 04.07.2017 19:11:03
af Jørgensen
Hej med jer,

Jeg er meget interesseret i at høre, om nogen har erfaring med Udlændingestyrelsens praksis for tildeling af dispensation for bortfald af opholdstilladelse for familiesammenførte.

Sagen er den, at jeg, som er dansk statsborger, har fået tilbudt en stilling i EU-regi i Afrika. Stillingen er finansieret af Udenrigsministeriet i Danmark og varer 12 mdr.
Min mand har haft midlertidig opholdstilladelse efter danske regler siden december 2016 og vi vil selvfølgelig gerne tage afsted et år sammen, uden at vi skal søge om en ny opholdstilladelse.

Reglerne for dispensation for bortfald af opholdstilladelse siger, at formålet med udlandsopholdet skal være velbegrundet og midlertidigt, jf.:
https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... yl_fam.htm

Men skal vi på den baggrund regne med at få tildelt en dispensation? Hvor lang tid er US pt. om at behandle en dispensation? Og er der noget vi kan gøre, for at sikre en dispensation?

På forhånd mange tak!

Mvh
Lotte

Re: Dispensation for bortfald af opholdstilladelse (familiesammenføring)

: 09.07.2017 10:44:13
af fundiver199
Jeg synes bestemt, det lyder som et velbegrundet formål. Men den eneste måde at få en afgørelse er ved at sende en ansøgning. Så det må I få gjort hurtigt muligt. Servicemålet er 4 måneder, hvis I søger inden udrejse, og ellers 6 måneder. I kan gøre det for at opnå et positivt udfald, at I dokumenterer formålet med rejsen.

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/ ... cemaal.htm

Jeg gætter på, I nok ikke kan nå at få svar, før kontrakten starter. I så fald ville jeg tage afsted og så lade resten af forløbet afhænge af USs svar. Det kan jo aldrig gå værre end, at han må sende en ny ansøgning om FS, medens I er afsted. Men det er jo netop for at undgå al det papirarbejde i netop sager som jeres, at muligheden for dispensation eksisterer. Så det vil jeg da bestemt forvente, at I får. Men jeg kan jo ikke love det, for jeg er ikke den myndighed, der behandler sagen.

Re: Dispensation for bortfald af opholdstilladelse (familiesammenføring)

: 09.07.2017 11:16:26
af Jørgensen
Mange tak for din vurdering og afklaring af servicemål. Det styrker vores egen overbevisning. Vi må søge og håbe at alt flasker sig.

Re: Dispensation for bortfald af opholdstilladelse (familiesammenføring)

: 08.05.2018 16:20:39
af Jørgensen
Hej,

Vi står i den situation, at min udenlandske ægtefælle har fået tildelt dispensation fra bortfald af opholdstilladelse for et år, da han har fulgt mig under mit arbejde i udlandet.

Nu har jeg så fået tilbudt et års forlængelse af min ansættelseskontrakt, og vi er derfor i tvivl om hvorvidt vi skal regne med at få tildelt en forlængelse af min mands dispensationen for bortfald af opholdstilladelse på den baggrund.

Min mand har kun boet i Danmark ca. 9 mdr. efter at han fik tildelt midlertidig opholdstilladelse og vi udrejste grundet mit arbejde.

Da tildeling af dispensationen for bortfald af opholdstilladelse lader til at være en skænsmæssig vurdering, og da der står pa US's hjemmeside, at sagsbehandlingen tager op til 6 mdr., saa gruer jeg for, om vi forest når at få svar efter at jeg er startet min nye kontrakt til september, og vi i tilfælde af negativt svar fra US vil skulle rejse retur til DK i en fart for ikke at miste opholdstilladelsen.

På forhånd tak for at dele hvad I ved eller har oplevet i lignende sager!