Jeg er vist ny her i forummet, men det er da dejlig (øhhh, kedeligt) at se andre i situationer som min.
I December 2004 flyttede jeg til Brasilien for at arbejde for Novo Nordisk.
Dernede blev jeg så forelsket i en 21 årig Brasilianer, og vi flyttede så sammen i en lejlighed og boede sammen til Februar 2006. Derefter besluttede vi så at flytte til Danmark da min kontrakt i Brasilien ikke var længere og hun gerne ville se noget andet end MG, Brasilien.
Jeg kontaktede så udlændigestyrelsen (hed det vist dengang, der var ikke noget med Service
for at hører til vores muligheder og jeg fik det klare svar "NEJ", til spørgsmålet på om det slet ikke var nogle muligheder for at bosætte os i min fødeby Kalundborg, pga hende alder nu 23 år.Så vi måtte skynde os at flytte til Landskrona, Sverige, da der stort set ingen lejligheder var at leje i Malmø. Situationen var nu blevet den at hun måtte bo alene i lejligheden i Landskrona, mens jeg boede alle hverdag hos mine forældre i Kalundborg, da mit arbejde var der og vi ingen bil havde. Derefter tog jeg så toget til Landskrona i weekenden. Imellemtiden studerede hun så selv Dansk igennem diverse sprog cd'er som vi havde købt, samt at søgte arbejde i Sverige.
I November 2006 købte jeg så en lejlighed i Malmø og samme månede sagde jeg så mit arbejde igennem 6 år op, da det blev for meget med bo hos mine forældre i hverdagene og var kun hos min kone i weekenden. Nu havde jeg fået et arbejde i Virum og det var muligt at tage til Malmø hver dag indenfor overskuelige tid.
I Januar 2007 blev min kone så tilbudt arbejde hos Novo Nordisk i København. hun havde allerede arbejdet hos Novo Nordisk før igennem mere end 2 år i Brasilien. Det var faktisk der jeg mødte hende. Nu var hende’s lykke stor da hun havde fået et arbejde i Danmark og skulle starte ca. 2 uger senere. Jeg vidste godt at der skulle søges en arbejdstilladelse i Danmark for hende.
Der gik lidt mere end 3 måneder inden at denne arbejdstilladelse kom, og det var kun fordi at jeg lidt ved en tilfældighed kom i kontakt ved en af de øverste i Udlændigestyrelsen privat. Så blev jeg ringet op af en medarbejder hos udlændigestyrrelsen som spurgte "Men I bliver boende i Malmø?". Det sagde jeg "Ja" til da vi stort set lige havde købt lejligheden og ikke havde tænkt os at flytte.
Denne historie fortolker jeg som at Danmark ikke giver en skid før vores ægtefæller før at de kan spytte i Statskassen.
I disse 3 måneder som der gik med denne arbejdstilladelse, ringede vi 117 gange til udlændigestyrrelsen, for at hører til denne arbejdstilladelsen som de i første omgang fortalte tog 14 dage at lave. I denne periode blev vi fyldt med den ene løgn efter den anden hvor langt sagen var kommet.
Jeg har skrevet til en masse politikere for at få en logisk forklaring på denne 24-års reglen men den logiske forklaring er udeblevet.
Rikke Hvilshøj skrev stort set bare at sådant var loven og beklagede den lange behandlingstid på arbejdstilladelsen. Anders Fogh sektratær skrev at "statsministeren var underrettet". Birthe Rønn skrev "I kunne jo bare ha' søgt". Helle Thorning-Schmidt har ikke svaret. Villy Søvndal skrev "Tak", da jeg skrev "tak fordi at SF er imod 24-års reglen", imellemtiden er SF så vendt 180 grader for at kysse regeringen bagi. Margrethe Vestager skrev "at det var en frygtelig historie". Pia Kjærsgaard har ikke svaret. Morten Messerschmidt skrev. "ja", da jeg spurgte "Så er det os der får regningen fordi at I ikke kan lide menneskerne fra den muslimske verden". Deruden mente skatteministeren ikke at der var et skattefradrag for dem som var blevet "smidt" ud af landet.
Desuden har jeg klaget til EU over unfair behandling, men efter 1½ år endnu intet hørt.
Imellemtiden har jeg så kontaktede nogle personer i de Brasilianske myndigheder som der ikke var en person som var interesseret i at tjene nogle nemme penge, og jo. For 100 Reais kunne jeg få en person til at ændre hende's alder på de off. dokumenter i Brasilien således at nu var hun pludselig 25 år. Det har vi dog ikke gjort, men havde jeg vidst i 2005 hvad jeg ved idag, så havde jeg enten gjort det eller aldrig vendt tilbage til Danmark. Så var vi da kommet uden om denne 24-års reglen.
Nu arbejder jeg igen på mit gl. arbejde i Kalundborg, kører 260 km hver dag, og siger "idiot" til Radioen hver gang der er en politiker som kæfter op i radio'en at vi forurenere for meget. Ja, hvorfor mon ???
Jeg vil gerne have de 51.000,- tilbage som vi har i tabt arbejdsfortjeneste pga. Ikke burde være nødvendigt at bosætte os i Sverige og dermed søge arbejdestilladelse i Danmark.
Tak til Sverige fordi at de gerne vil have min kone boende der. Men jeg tænkter nu tit på at skride fra alt hvad der har med Danmark at gøre og flytte tilbage til Brasilien og bo der.
Imellentiden kan jeg så hilse på de brasilianer som har deres brasilianske kæreste med og som også arbejder hos Novo Nordisk. Er man Brasilianer og gift med en Brasilianer, må man godt bosætte sig i Danmark i ovenstående situation, men en Brasilianer gift med en Dansker, ja, så er det ud....
Virkeligt logisk kælligepolitik så det basker...
Nå, men ellers har vi det godt. Jeg har bare brug for lidt luft. For når man snakker med den alm dansker på gaden, så sige de bare ”nåå, ja, der er jo denne 24-reglen”. Men de ved vist slet ikke hvad som den reglen har af ulemper..
God nat.
