Hvor hurtigt kan jeg få min kone til Danmark?
: 16.08.2008 02:49:58
Hej
Jeg har enkelte gange forsøgt at stille nogle spørgsmål herinde på nogle andre forumer, men desværre ikke rigtig fået noget brugbart svar. Nu prøver jeg så en gang til med nogle andre spørgsmål.
Desværre så er jeg ret dårlig til selv at svare på diverse indlæg, hvilket primært hænger sammen med at jeg til dels ikke ved ret meget om reglerne, og til dels at jeg dagligt døjer med grimme smerter og en øredøvende træthed, som desværre gør selv de mindste anstrengelser besværlige. Jeg håber så blot at der er forståelse for dette!
Min filippinske kone er lige fyldt 23½ år, så vi har lige afleveret en ansøgning hos Udlændinge Service, samt i Manilla. Hun var heroppe i foråret på et turistvisum, hvor vi blev gift.
Da jeg afleverede ansøgningen (efter de danske love, da jeg aldrig har haft tilknytning til udlandet) fortalte man mig, at hun kunne komme herop igen om to måneder hvis vi søgte om et turistvisum med det samme, og så få lov til at blive indtil ansøgningen er færdigbehandlet. Dette kunne lade sig gøre fordi at vi er gift nu. Desværre så tør jeg ikke rigtig tage chancen, da hun så vidt jeg forstod ikke må arbejde før vi har fået tilsagn, og at jeg derfor kommer til at hænge på alle udgifter for hende indtil hun selv kan tjene penge. Lige nu ville det formentlig gå da jeg fortsat får løn, men med den pension der ligger og lurer om blot 1-2 måneder, tør jeg altså ikke. Pensionen er også lavere når man er gift, og jeg har fortsat en studiegæld at tænke på…
Man har både fortalt mig om 3 måneders sagsbehandlingstid, og om 6-7 måneder. I dette tilfælde spiller det nu ikke nogen rolle, da vi jo alligevel skal vente på at hun bliver 24! Hvad der foruroliger mig i den forbindelse er, at hun i Manilla fik at vide at sagsbehandlingstiden dernede er 8-12 måneder. Et år er altså MEGET lang tid at vente (Det er 6-7 måneder sådan set også...)!
Er vi virkelig nødt til at afvente de 8-12 måneder, eller er der en anden løsning? Som sagt, så vil jeg sætte STOR pris på at hun kan arbejde når hun kommer hertil, da økonomien er et problem.
At flytte til f.eks. Sverige er desværre en rigtig ubehagelig løsning for mig af to grunde. Til dels har jeg lige overstået en flytning hvilket var så hård en belastning pga. mit helbred, at det skubbede min fysiske tilstand grundigt baglæns! Af fysiske grunde er jeg ej heller i stand til at arbejde for tiden, hvilket naturligvis også er et problem. Selv det at gå på indkøb er fysisk belastende for mig pt! Dvs. at jeg ikke er spor glad for at gå efter eu-reglerne af fysiske grunde.
Men tilbage til mit spørgsmål. Er der virkelig ingen vej udenom at vente de 8-12 måneder som sagsbendlingen på Filippinerne efter sigende er, da jeg nu ikke mener at være i stand til at forsørge hende i et halvt år?
Aupair modellen har hun i øvrigt selv afvist, da hun ikke er glad for at arbejde med børn. Sjovt nok er hun uddannet som folkeskolelærer dernede, men det var mere eller mindre efter pres fra familien.
Jan
Jeg har enkelte gange forsøgt at stille nogle spørgsmål herinde på nogle andre forumer, men desværre ikke rigtig fået noget brugbart svar. Nu prøver jeg så en gang til med nogle andre spørgsmål.
Desværre så er jeg ret dårlig til selv at svare på diverse indlæg, hvilket primært hænger sammen med at jeg til dels ikke ved ret meget om reglerne, og til dels at jeg dagligt døjer med grimme smerter og en øredøvende træthed, som desværre gør selv de mindste anstrengelser besværlige. Jeg håber så blot at der er forståelse for dette!
Min filippinske kone er lige fyldt 23½ år, så vi har lige afleveret en ansøgning hos Udlændinge Service, samt i Manilla. Hun var heroppe i foråret på et turistvisum, hvor vi blev gift.
Da jeg afleverede ansøgningen (efter de danske love, da jeg aldrig har haft tilknytning til udlandet) fortalte man mig, at hun kunne komme herop igen om to måneder hvis vi søgte om et turistvisum med det samme, og så få lov til at blive indtil ansøgningen er færdigbehandlet. Dette kunne lade sig gøre fordi at vi er gift nu. Desværre så tør jeg ikke rigtig tage chancen, da hun så vidt jeg forstod ikke må arbejde før vi har fået tilsagn, og at jeg derfor kommer til at hænge på alle udgifter for hende indtil hun selv kan tjene penge. Lige nu ville det formentlig gå da jeg fortsat får løn, men med den pension der ligger og lurer om blot 1-2 måneder, tør jeg altså ikke. Pensionen er også lavere når man er gift, og jeg har fortsat en studiegæld at tænke på…
Man har både fortalt mig om 3 måneders sagsbehandlingstid, og om 6-7 måneder. I dette tilfælde spiller det nu ikke nogen rolle, da vi jo alligevel skal vente på at hun bliver 24! Hvad der foruroliger mig i den forbindelse er, at hun i Manilla fik at vide at sagsbehandlingstiden dernede er 8-12 måneder. Et år er altså MEGET lang tid at vente (Det er 6-7 måneder sådan set også...)!
Er vi virkelig nødt til at afvente de 8-12 måneder, eller er der en anden løsning? Som sagt, så vil jeg sætte STOR pris på at hun kan arbejde når hun kommer hertil, da økonomien er et problem.
At flytte til f.eks. Sverige er desværre en rigtig ubehagelig løsning for mig af to grunde. Til dels har jeg lige overstået en flytning hvilket var så hård en belastning pga. mit helbred, at det skubbede min fysiske tilstand grundigt baglæns! Af fysiske grunde er jeg ej heller i stand til at arbejde for tiden, hvilket naturligvis også er et problem. Selv det at gå på indkøb er fysisk belastende for mig pt! Dvs. at jeg ikke er spor glad for at gå efter eu-reglerne af fysiske grunde.
Men tilbage til mit spørgsmål. Er der virkelig ingen vej udenom at vente de 8-12 måneder som sagsbendlingen på Filippinerne efter sigende er, da jeg nu ikke mener at være i stand til at forsørge hende i et halvt år?
Aupair modellen har hun i øvrigt selv afvist, da hun ikke er glad for at arbejde med børn. Sjovt nok er hun uddannet som folkeskolelærer dernede, men det var mere eller mindre efter pres fra familien.
Jan