Nu har jeg lige læst noget og villes spørge igennem...
Har du et barn under 18 år, med en anden i Danmark, som du har samvær med min.hver 14.dag
Boligkrav, forsørgelseskrav og tilknytningskrav frafalder. I kan søge om dispensation.
Jeg har et barn og faren er i udlandet. Jeg har fuld forældremyndigheden for mit barn. Min datters far har ret til at se hende fra 1.juni til 30 juni hvert år fordi han er i udlandet ( tyrkiet ). Men han har kun set hende da hun var 11 mdr ( er 5 nu ) og han må ikke se hende for min skyld fordi han truer med at kidnappe hende hvis han ser hende. Så jeg kan heller ikke tage til tyrkiet og bo der med min kommende mand..
Den regel om dispentation er den også gyldig for mig selvom min datters far ikke bor i Danmark?
Glæder mig til at høre fra jer...
Mit barn
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Nej det er den ikke.
Baggrunden for reglen er, at Danmark via vores tilslutning til den europæiske menneskerettighedskonvention har forpligtet os til at sikre, at ægtefæller kan leve sammen, og at børn kan have samkvem med begge deres forældre.
Danmark påstår så, at f.eks. 24-års reglen ikke er i strid med disse principper, idet dansk-udenlandske par jo altid bare kan bosætte sig i den udenlandske parts hjemland. Danmark forudsætter således, at alle ikke-EU lande altid betingelsesløst skal udstede en opholdstilladelse til en dansk statsborger, som er gift med en af det pågældende lands statsborgere. Hvorimod Danmark ikke SELV anerkender at have den samme moralske og juridiske forpligtelse til at udstede opholdstilladelser til de ikke-EU borgere, som er gift med danskere.
Dette er jo en særdeles "kreativ" fortolkning, som da næppe heller ville holde vand, hvis der ellers var nogen, som tog sig sammen til at føre en sag imod Danmark ved menneskerettighedsdomstolen. F.eks. siger du jo, at I heller ikke kunne bo sammen i Tyrkiet, og i så fald er jeres menneskerettigheder helt klart blevet krænket af den danske stat.
Der er så enkelte situationer, hvor selv den danske stat ikke kan tolke sig ud af, at man vil forhindre retten til samkvem mellem ægtefæller og mellem forældre og børn, hvis man undlader at give en opholdstilladelse til en ikke-EU borger.
En af dem er situationen, hvor den danske part har børn fra et tidligere forhold, og hvor disse børn har regelmæssigt samkvem med begge deres forældre i Danmark.
Hvis man i den situation henviser det dansk-udenlandske par til at leve sammen et andet sted end i Danmark, vil det jo nemlig betyde, at børnene fra det tidligere forhold mister mulighed for samkvem med den ene af deres forældre. Børnene bliver således enten taget med til det andet land (i dit tilfælde Tyrkiet) og mister dermed mulighed for samkvem med den forælder, som bliver tilbage i Danmark. Eller børnene bliver i Danmark og mister dermed muligheden for samkvem med den forældre, som den danske regering har tvunget til at forlade Danmark ved at nægte at udstede en opholdstilladelse til hendes/hans nye ægtefælle.
Hvis barnet i forvejen kun har samkvem med den ene af sine forældre, så mister barnet derimod ikke noget, og derfor vil denne "undtagelse" ikke kunne komme på tale. Og i jeres tilfælde er det jo endda sådan, at hvis du flyttede til Tyrkiet, så ville der være BEDRE muligheder end i dag for, at dit barn kunne have samkvem med sin far.
Så I jeres tilfælde vil den slet ikke kunne bruges. Tværimod kan man endda sige, at det forhold, at dit barns far bor i Tyrkiet, taler for, at det er Tyrkiet og ikke Danmark, som skal give dig og din nye kæreste tilladelse til at bo sammen.
Baggrunden for reglen er, at Danmark via vores tilslutning til den europæiske menneskerettighedskonvention har forpligtet os til at sikre, at ægtefæller kan leve sammen, og at børn kan have samkvem med begge deres forældre.
Danmark påstår så, at f.eks. 24-års reglen ikke er i strid med disse principper, idet dansk-udenlandske par jo altid bare kan bosætte sig i den udenlandske parts hjemland. Danmark forudsætter således, at alle ikke-EU lande altid betingelsesløst skal udstede en opholdstilladelse til en dansk statsborger, som er gift med en af det pågældende lands statsborgere. Hvorimod Danmark ikke SELV anerkender at have den samme moralske og juridiske forpligtelse til at udstede opholdstilladelser til de ikke-EU borgere, som er gift med danskere.
Dette er jo en særdeles "kreativ" fortolkning, som da næppe heller ville holde vand, hvis der ellers var nogen, som tog sig sammen til at føre en sag imod Danmark ved menneskerettighedsdomstolen. F.eks. siger du jo, at I heller ikke kunne bo sammen i Tyrkiet, og i så fald er jeres menneskerettigheder helt klart blevet krænket af den danske stat.
Der er så enkelte situationer, hvor selv den danske stat ikke kan tolke sig ud af, at man vil forhindre retten til samkvem mellem ægtefæller og mellem forældre og børn, hvis man undlader at give en opholdstilladelse til en ikke-EU borger.
En af dem er situationen, hvor den danske part har børn fra et tidligere forhold, og hvor disse børn har regelmæssigt samkvem med begge deres forældre i Danmark.
Hvis man i den situation henviser det dansk-udenlandske par til at leve sammen et andet sted end i Danmark, vil det jo nemlig betyde, at børnene fra det tidligere forhold mister mulighed for samkvem med den ene af deres forældre. Børnene bliver således enten taget med til det andet land (i dit tilfælde Tyrkiet) og mister dermed mulighed for samkvem med den forælder, som bliver tilbage i Danmark. Eller børnene bliver i Danmark og mister dermed muligheden for samkvem med den forældre, som den danske regering har tvunget til at forlade Danmark ved at nægte at udstede en opholdstilladelse til hendes/hans nye ægtefælle.
Hvis barnet i forvejen kun har samkvem med den ene af sine forældre, så mister barnet derimod ikke noget, og derfor vil denne "undtagelse" ikke kunne komme på tale. Og i jeres tilfælde er det jo endda sådan, at hvis du flyttede til Tyrkiet, så ville der være BEDRE muligheder end i dag for, at dit barn kunne have samkvem med sin far.
Så I jeres tilfælde vil den slet ikke kunne bruges. Tværimod kan man endda sige, at det forhold, at dit barns far bor i Tyrkiet, taler for, at det er Tyrkiet og ikke Danmark, som skal give dig og din nye kæreste tilladelse til at bo sammen.
