Forlængelse af OT

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Forlængelse af OT

Indlæg af Lincoln » 09.01.2017 23:34:57

Jeg har en udfordring med forlængelse af min kones opholdstilladelse, og forlængelsen gives for 4 år… som udgangspunkt…

Lidt facts:
Hendes OT udløber ultimo marts 2017
Hendes pas udløber januar 2019
Garantistillelsen udløber i februar 2020

Vi rejser til Thailand lige om lidt og vil i den forbindelse forny hendes pas. Så langt, så godt. Så har jeg spurgt banken om, hvad det vil koste at forlænge garantistillelsen, så ikke forlængelsen af OT bliver begrænset til udløbet af garantien. Nu starter problemerne… US vil i k k e forlænge OT, hvis ikke garantien er gyldig i de 4 år, som US vil forlænge den. Det er først noget man finder ud af, når man foretager den obligatoriske ansøgning på nettet; US beskriver IKKE dette på deres hjemmeside. De skriver kun om pas vs. OT. Banken begynder også at gøre knuder. De vil (logisk nok) have penge for at forlænge garantien. Men forlanger samtidig ”de relevante papirer fra kommunen” i den forbindelse.

Hvilke papirer er det!? Så vidt jeg er orienteret, så er det banken, der skal ”fodre” kommunen med papirer, og ikke omvendt. Jeg har ingen anelse om hvilke papirer fra kommunen, som banken vil have interesse i!? Alt hvad vi får fra kommunen, handler om danskundervisning, integration mv. Men banken undlader at uddybe hvilke papirer, de fabler om! Som jeg ser det, så er det BANKEN, der skal udfylde et bilag til kommunen vedr. garanti/forlængelse, som kommunen skal godkende/stemple, hvorefter det kan sendes til US - eller henvises til i forlængelsen. Men når banken beder om papirer, som de ikke selv kan definere, så er det virkelig op ad bakke...

Jeg forudser desværre (endnu et) kafkask mareridt, hvor US, banken og kommunen kaster aben rundt mellem hinanden, og hvor kun min kone og jeg bliver taberne…

Jeg har spurgt i andre fora, men ingen har tilsyneladende prøvet det samme. At banken beder om relevante, men uspecificerede papirer fra kommunen.

Det er ikke fordi de objektive forhold er ændret, og der burde ikke være noget til hinder for en forlængelse.

Men bureaukratiet lader igen til at skulle trække al energi ud af os…

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Pelle » 10.01.2017 16:21:53

Hej Lincoln,

Såfremt du ikke får forlænget din sikkerhed vil US stadig give forlængelsen indtil den nuværende sikkerhed udløber. Det er bare den digitale ansøgning der er formuleret forfædeligt og ikke tager højde for at sikkerheden kan vare længere end OT.

Når det er sagt så har du helt ret i at det er banken der skal udfylde de nødvendige papirer. De papirer banken skal have er et udprint af Bilag 4. Du kan passende udfylde alt der har med din partners infomation at gøre, person id osv. Du skal så underskrive, samt to ansatte fra banken + stempel. Dette dokument kan du så medbringe til den relevante person i kommunen der så vil godkende den og give dig dokumentation herfor. I aarhus fik jeg denne tilsendt per e-boks fra kommunen. Det er denne kvittering der skal vedhæftes din ansøgning om forlængelse.

Held og lykke. Det er godt du er startet tidligt med at få styr på det formelle

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Lincoln » 31.01.2017 12:24:35

Ja, man skal være i god tid – men nu kan vi ende med alligevel ikke at nå det…

Passet:
Min kone insisterede stærkt på at vi IKKE forlængede hendes pas, mens vi alligevel var i Thailand. En af hendes veninder sagde at det kun kostede 200 kr. i Danmark og at det var nemt. Efter have forsøgt at overtale hende, så vendte vi retur til Danmark med hendes gamle pas.

Nu forsøger jeg så at finde ud af hvordan vi skal få lavet et nyt pas til hende via ambassaden. Det viser sig at det ikke er så nemt, som veninden gav udtryk for…
Vejledningen på ambassadens hjemmesiden er kun på thai, så den hjælper mig ikke. Min kone forstår ikke hvilke papirer, der skal bruges. Og veninden vil af en eller anden grund IKKE give os opskriften på, hvilke dokumenter vi skal have med på ambassaden og hvordan vi i øvrigt skal gøre. Jeg har forsøgt at få min kone til at få nogle oplysninger ud af hende –men der sker ligesom ikke rigtig noget.

Nu viser det sig så at der i forbindelse med forlængelsen af passet skal afleveres en såkaldt ”Tabien Baan”. Noget a la en bopælsattest. Og gæt hvor den ligger… ja, nemlig, i Thailand!

Jeg håber at ambassaden vil stille sig tilfreds med en emailet kopi – ellers skal min kone en tur til Thailand for at hente det famøse stykke papir.

Please, er der nogen, der for nylig har fået fornyet et thailandsk pas her i Danmark – og som er villige til at fortælle hvad vi skal gøre!?

Garantien:

Også på det punkt er vi ikke kommet videre.

Her er hvad jeg skrev til banken:
"Det er jo normalt jer (banken), der skal udfylde sikkerhedsstillelsen https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... 67013#Bil1 , i dette tilfælde må det være bilag 4 (forlængelse). Og herefter skal det godkendes af kommunen, vedlægges den oprindelig garanti, og sendes til Udlændingestyrelsen."

Og her er det ansvarsfralæggende svar, banken giver mig:
”Jeg går ud fra, at du, såfremt udlændingegarantien ønskes forlænget, skal tage kontakt til kommunen el udlændingestyrelsen ift hvilke dokumenter vi som bank skal udfylde og få dem til at fremsende dem til enten dig eller direkte til mig.”

”Jeg går ud fra…” Det fortæller mig at bankrådgiveren aldrig før har prøvet at forlænge en garantistillelse, ikke aner hvad hun har med at gøre og derfor blot henviser os til kommunen eller udlændingestyrelsen! Til trods for at JEG belærer HENDE om det stykke arbejde hun skal udføre! Det er virkelig utilfredsstillende!

Heller ikke her ved jeg hvad jeg skal gøre. Det hjælper jo ikke noget at udfylde hverken bilag 4 eller noget andet og sende det til banken – for de vil bare sidde og kigge lidt på det, og ikke vide hvad de så skal gøre! Så vil de skrive til mig og sige "du skal tage kontakt til kommunen/udlændingestyrelsen/motorkontoret/fagforeningen....

Opholdstilladelsen:

Gemmer der sig nogle ”hidden surprises”, når man iværksætter ansøgningen om forlængelse? Den er jo digital, og man kan IKKE få lov at se hvad man skal svare på, eller hvilke dokumenter, man måtte skulle fremfinde på forhånd. US er jo verdenskendt for at gøre alt, hvad der står i deres magt for ikke at give eller forlænge en opholdstilladelse...

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Pelle » 31.01.2017 13:10:31

Passet:
Jeg ved desværre intet om Tailandske procedurer.

Garantien:
Det lyder til du har en rigtig træls bankrådgiver der intet gør for at hjælpe dig her, nærmere tværtimod. Jeg oplevede det samme da jeg i sin tid første gang skulle oprette sikkerheden. Her tog det banken over to uger unden at røre en finger inden jeg sagde farvel og tak og skiftede til Danske bank, her gjorde de det hele på 2 dage. Du har to muligheder, enten skifte bank og stille en ny sikkerhed der (træls i den grad!). Eller prøve at tale din bankrådgiver til fornuft. Nedenstående er taget fra Vejledning til Pengeinstritutterne (nyidanmark.dk)
Forlængelse af sikkerhedsstillelsen

Så længe den udenlandske ægtefælle har en midlertidig opholdstilladelse i Danmark som ægtefællesammenført, skal den herboende ægtefælle normalt stille en økonomisk sikkerhed.

Ved forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse, skal den økonomiske sikkerhed også forlænges, ellers skal der stilles en ny sikkerhed.

Tillæg til sikkerhedsstillelse (bilag 4) til brug ved forlængelse af sikkerhedsstillelse kan findes her.

Link til bekendtgørelserne om sikkerhedsstillelse:

Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven (2010)

Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven (2012)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven (2014)

En økonomisk sikkerhed, som er udløbet, kan typisk ikke forlænges, og der skal i stedet stilles en ny økonomisk sikkerhed.

Ved forlængelse af ægtefællesammenføring efter udlændingelovens §§ 9, stk. 1, nr. 1, og § 9 c stk.1, skal den økonomiske sikkerhed, efter Udlændingestyrelsens praksis, stilles for, eller forlænges, med 5 år.

Hvis den økonomiske sikkerhed er udløbet, stilles en ny sikkerhed eller sikkerheden forlænges for det samme beløb, som den tidligere sikkerhed blev stillet for. Er den tidligere sikkerhed blevet nedsat af bopælskommunen, skal en ny sikkerhed eller en forlængelse af sikkerheden alene stilles for det beløb, som den tidligere sikkerhed er nedsat til. I forbindelse med forlængelse af opholdstilladelsen skal beløbets størrelse således ikke reguleres.

En økonomisk sikkerhed, som er blevet nedsat af kommunalbestyrelsen, forlænges eller stilles på ny for det beløb, den tidligere sikkerhed er nedsat til.
Måske du kan sende dette til hende og udtrykkeligt understrege at det starter hos hende, dernæst kommune og dernæst skal kommunens godkendelse sendes med til US. Ellers hvis du har pengene så skift bank (eller true din nuværende med at skride) og hav to sikkerheder i en periode indtil den gamle udløber - dette er selvfølgelig træls og måske ikke en mulighed, men kan være en hurtigere vej.

Opholdstilladelsen:
Udover at ansøgnigsprocessen er et mareridt, 1) søg om sags-id i system a, 2) betal sags-id i system b, 3) ansøg med nemid gennem system c så skal man vedhæfte følgende:

- Lejekontrakt hvis man er flyttet siden sidste OT blev givet, boligkravet skal være opfyldt
- Godkendelse af den nye/forlængede sikkerhed fra kommunen
- Scan af din kones pas hvis hun har fået nyt
- PDF-Print af kvitteringen for at man betalte ansøgningsgebyret i system b

Bemærk, at en opholdstilladelse kun kan forlænges indtil 3 måneder før passets udløbsdato. Det vil sige, at hvis passet fx udløber om 12 måneder, kan opholdstilladelsen kun forlænges med 9 måneder. Udlændingestyrelsen forlænger ikke en tidsbegrænset opholdstilladelse for mindre end 6 måneder.

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Lincoln » 31.01.2017 14:38:32

Det ser godt ud - jeg skriver til banken, og vedhæfter linket - så kan hun vel forstå det!

Jeg udfylder blanketten på forhånd med de oplysninger, jeg kan - så kan hun ikke få det nemmere.

Skal jeg sende hende noget andet? Der står i forlængelsen at "Dette tillæg vedhæftes den oprindelige pantsætningserklæring eller anfordringsgarantibrev." Den oprindelige pantsætningserklæring ligger kommunen inde med, ikke?
Senest rettet af Lincoln 31.01.2017 14:42:22, rettet i alt 2 gange.

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Pelle » 31.01.2017 14:40:20

Lincoln skrev: Skal jeg sende hende noget andet? Der står i forlængelsen at "Dette tillæg vedhæftes den oprindelige pantsætningserklæring eller anfordringsgarantibrev." Den oprindelige pantsætningserklæring ligger kommunen inde med, ikke?
Ja, den skal banken bare vedhæfte det dokument der oprindelig blev lavet da de to nu hører sammen.

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Lincoln » 31.01.2017 14:42:56

Takker!

Og hvad med blanketten; skal banken have den originale blanket (med min underskrift) eller er en mailet version ok? Og det samme den anden vej; er kommunen tilfreds med at jeg får en mailet version af den godkendte forlængelse?

Jeg kan også at nogen kan nøjes med at aflevere forlængelsen, mens andre siger at både forlængelsen og det oprindelige dokument skal afleveres til kommunen?

Og jeg håber ikke det giver problemer at sikkerhedsstillelsen er blevet nedsat undervejs...

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Pelle » 31.01.2017 15:16:16

Jeg tror det bedste er at du printer den ud, udfylder alt og underskriver og tager ned i banken og får dem til at underskrive + stemple. Husk at der skal være underskrift fra to af bankens ansatte.
Så er du i hvert fald sikker på kommunen godtager den.

Mht hvad kommunen skal have så gav jeg dem blot forlængelsen (bilag 4) med bankens underskrfit+stempel og det godtog de uden noget at nævne den originale.

Mht at sikkerheden er blevet nedsat så ved kommunen og banken godt det så det er intet problem. Bemærk at beløbet du skal skrive øverst i Bilag 4 er det nedsatte beløb, ikke originalbeløbet. Og husk for guds skyld at være omhyggelig når du udfylde gyldighedsdatoen! 5 år fra den gamle udløber

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Lincoln » 31.01.2017 15:22:21

Nu har jeg sendt bilaget til bankrådgiveren med en udførlig vejledning i, hvad hun skal gøre. Hvis banken kan acceptere en "mailet" underskrift, så kan kommunen formentlig også? Men ja, det skulle ikke undre mig, om de gør knuder...

Jeg har indsat det nedsatte beløb på bilaget.

Jeg udfyldte ikke udløbsdatoen, da jeg ikke var sikker på om det var 5 år fra i dag, fra bankens godkendelse. Men det må banken gøre. Det er/var trods alt dem, der burde udfylde blanketten, og ikke mig. Noget skal de vel lave for gebyret...!

Jeg har dog skrevet til banken igen, og sagt at hvis ikke de kan godkende en mailet underskrift, så må de sige til asap. Og at udløbsdatoen skal være 5 år fra udløbet af den eksisterende sikkerhedsstillelse.

Jeg er lidt spændt på hvad jeg får retur fra banken og hvor mange fejl, jeg kan finde...!

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Lincoln » 31.01.2017 15:44:50

Mht. forlængelse af selve opholdstilladelsen:

Sagsforløbet lyder som om det er helt i tråd med US’ sædvanlige kafkaske bureaukrati! :D

Du nævner 4 ting:
- Lejekontrakt hvis man er flyttet siden sidste OT blev givet, boligkravet skal være opfyldt
Vi bor i ejerbolig, jeg går ikke ud fra at de skal have kopi af skødet igen?
- Godkendelse af den nye/forlængede sikkerhed fra kommunen
Den er i proces…
- Scan af din kones pas hvis hun har fået nyt
Også i proces (omend endnu mere problematisk end sikkerhedsstillelsen…). Som i den oprindelige ansøgning, så må der være tale om samtlige sider af passet.
- PDF-Print af kvitteringen for at man betalte ansøgningsgebyret i system b
Den burde give sig selv, når vi går i gang med at søge.

Hvad med alle de øvrige ting, vi skulle indsende ifm. den oprindelige opholdstilladelse? Her tænker jeg på det med at jeg ikke må have modtaget sociale ydelser osv. Jeg skal ikke indhente sådan en erklæring fra min bopælskommune igen?

Jeg forsøger blot at være fuldt klædt på til ansøgningsprocessen, så jeg/vi ikke går i stå undervejs, fordi vi mangler en eller anden erklæring/kopi/dokument, der viser sig at tage ugevis at fremskaffe.

Man må jo sige at US brillerer med den måde ansøgning om forlængelse foregår på. Det er på ingen måde muligt på forhånd at vide, hvad der bliver spurgt og bedt om undervejs i processen, så man kan ikke forberede sig på anden måde end at spørge nogen, der h a r været igennem møllen.

Men det er jo nok US’ egen måde at sørge for at kun de stærkeste og mest vedholdende kommer igennem!

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Pelle » 31.01.2017 15:52:25

Lincoln skrev:Mht. forlængelse af selve opholdstilladelsen:

Sagsforløbet lyder som om det er helt i tråd med US’ sædvanlige kafkaske bureaukrati! :D

Du nævner 4 ting:
- Lejekontrakt hvis man er flyttet siden sidste OT blev givet, boligkravet skal være opfyldt
Vi bor i ejerbolig, jeg går ikke ud fra at de skal have kopi af skødet igen?
- Godkendelse af den nye/forlængede sikkerhed fra kommunen
Den er i proces…
- Scan af din kones pas hvis hun har fået nyt
Også i proces (omend endnu mere problematisk end sikkerhedsstillelsen…). Som i den oprindelige ansøgning, så må der være tale om samtlige sider af passet.
- PDF-Print af kvitteringen for at man betalte ansøgningsgebyret i system b
Den burde give sig selv, når vi går i gang med at søge.

Hvad med alle de øvrige ting, vi skulle indsende ifm. den oprindelige opholdstilladelse? Her tænker jeg på det med at jeg ikke må have modtaget sociale ydelser osv. Jeg skal ikke indhente sådan en erklæring fra min bopælskommune igen?

Jeg forsøger blot at være fuldt klædt på til ansøgningsprocessen, så jeg/vi ikke går i stå undervejs, fordi vi mangler en eller anden erklæring/kopi/dokument, der viser sig at tage ugevis at fremskaffe.

Man må jo sige at US brillerer med den måde ansøgning om forlængelse foregår på. Det er på ingen måde muligt på forhånd at vide, hvad der bliver spurgt og bedt om undervejs i processen, så man kan ikke forberede sig på anden måde end at spørge nogen, der h a r været igennem møllen.

Men det er jo nok US’ egen måde at sørge for at kun de stærkeste og mest vedholdende kommer igennem!
1)
Hvis i stadig bor det samme sted og der ingen flytning er registreret i CPR siden så behøver du ikke indsende skødet igen nej.
2)
yep
3)
Er ikke sikker på om det skal være alle sider, men de 10 min ekstra det tager at skanne det hele er nok godt givet ud end en forsinkelse på 5 mdr hvis US brokker sig.
4)
Ja, men husk at lave et udprint når du har haft dankortet op af lommen og kan se kvitteringen for betalt sag med sags-id. Det er nemlig så smart at du skal gemme det på din lokale computer og senere uploade det igen til et helt andet system der slet ikke kan snakke med betalingsdelen.

Du skal ikke indsende mere. I og med kommunen har oplysningspligt overfor US omkring udbetaling af kontakthjælp til dig eller din kone så er det nok at I begge i ansøgningen erklærer (sætter kryds) at ingen af jer har modtaget kontanthjælp el lignende.

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Lincoln » 31.01.2017 16:06:14

Mange tak for de udførlige svar! :)

Nu er jeg/vi ved at svære så godt forberedt som vi kan være!

Mht. passet, så får de kopi af samtlige sider. Just in case...

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Lincoln » 31.01.2017 16:52:03

Farcen med banken vil ingen ende tage...

Jeg skrev følgende til banken:
"Jeg er i mellemtiden blevet gjort opmærksom på, at de 5 år skal løbe fra udløbet af den eksisterende sikkerhedsstillelse (udløber 19/2 2020, red.), og altså ikke fra den dag I ekspederer den."

Hvortil banken svarer:
"Skal jeg forstå det sådan, så aftalen skal forlænges med 5 år fra fx 1/3, således at den forlænges til 1/3-2022?"

Bankrådgiveren kan tilsyneladende hverken læse eller regne...! :roll: :roll:

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Pelle » 31.01.2017 17:50:03

Nye udløbsdato skal være 19/2 2025. Det lyder sku op ad bakke med den bankrådgiver - i det mindste svarer hun da rimelig hurtigt ;)

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: Forlængelse af OT

Indlæg af Lincoln » 31.01.2017 20:07:37

Ja, hun svarer hurtigt - men jeg burde få rabat, for indtil videre er det mig, der har lavet det arbejde, hun skulle lave...! :lol:

Besvar