Side 1 af 1

Krise - tidspres :(

: 30.07.2008 20:09:45
af Anne&Todd
Hej med jer.
Jeg håber virkelig i kan hjælpe mig.

Min kæreste og jeg havde egentlig regnet med arbejdsvisum, men har nu fundet ud af at det skal vi ikke regne med alligevel. Han er her i DK på work and holiday visum.

Derfor er vi nødsaget til at bruge eu-reglerne, da jeg er under 24.
Men jeg er i vildrede og tiden løber fra mig.
Sagen er at det var meningen at jeg skulle begynde på universitetet d. 1 september.
Men spørgsmålet er nu:
Skal satse på at der er nogle ef-domstole og afgørerlser der kommer til at betyde at jeg evt kan tage til Sverige mens jeg studererer, ved at tage til Sverige og arbejde nogle uger i ferien eller som jobsøgende evt.

Eller skal jegl udskyde min uddannelse igen og vi flytter til Sverige og bliver der over længere tid, altså den sikre måde.

Jeg ved ikke om jeg tør satse på det andet. Åh det er så frustrende og vi skal have bestemt hvad der skal ske inden d. 6 august.

Jeg er så forvirret og det er så frustrerende at vi ikke ved hvad der skal ske. Jeg har virkelig virkelig brug for råd.
kærlig hilsen Anne Kristine

: 30.07.2008 21:58:03
af SraPacheco
Hej Anne Kristine!
Så vidt jeg har forstået det, så er det ikke nok at du bare tager til Sverige (eller et andet EU land) nogle uger som jobsøgende for at benytte EU reglerne. Du skal bo i landet, altså være tilmeldt deres folkeregister og også arbejde der og kunne bevise at din indtægt kommer derfra, for at I kan bruge EU reglerne til at søge om familiesammenføring i DK. Og det kan I jo så alligevel kun gøre hvis I kan bevise at I har boet sammen i mindst 1½ år eller hvis I er gift.
Hvor skal du gå på universitetet? Hvis det er I København så kunne du jo overveje at flytte til Malmø men læse i København. Det var da en mulighed.
Når du nu er kommet ind på universitetet (og jeg går ud fra at det er på dit drømmestudium), så synes jeg i hvert fald ikke at du skal sige nej tak til pladsen, men du kunne vælge at søge orlov i et år allerede inden studiestart. Så har du sikret dig pladsen til næste år, og så kan I jo bruge det år på at få det hele til at gå i orden så din kæreste kan blive her sammen med dig, hvis der ikke er andre muligheder.
Håber du/I finder en løsning.
Hilsen Unna

: 30.07.2008 22:06:26
af Anne&Todd
Det er en god ide med orlov, det vil jeg undersøge nærmere. Tak for det :)

: 31.07.2008 08:00:57
af Nanna
Hej Anne Kristine,

link til den svenske arbejdsformidling www.ams.se.

Nanna

: 31.07.2008 23:21:18
af Anne&Todd
Hej Nanna.
1000 tak for det , vil prøve at kigge og se om ikke jeg kan greje lidt svensk :)

Vi har dog imidlertid talt om vi evt kan bruge eu-reglerne på den måde at jeg arbejder her i Danmark, med noget som har med et andet eu-land at gøre. Kunne de være en mulighed? Evt hvis man laver oversættelser for et andet eu land..

: 01.08.2008 06:10:29
af fundiver199
Du skal have haft bopæl i det EU-land, hvor du har arbejdet. Du kan ikke påberåbe dig EU-reglerne om vandrende arbejdskraft, blot fordi du bosiddende i Danmark f.eks. har udført noget konsulentarbejde eller distancearbejde for en spansk virksomhed.

Derimod kan du påberåde dig EU-reglerne, hvis du f.eks. i nogle måneder eller blot uger har boet i Spanien og arbejdet for et danskejet firma, som er hjemmehørende i Spanien.

Der er f.eks. danske call-centre, som har åbnet filialer på solkysten, og at søge ansættelse hos dem kunne være en oplagt mulighed for folk, som gerne vil benytte sig af EU-reglerne.

Man behøver jo ikke sige, at man har tænkt sig at sige op igen efter 1 måned eller 2.

: 01.08.2008 13:03:56
af Anne&Todd
Jamen altså altså :) På nyidanmark.dk står der følgende:

Den danske statsborger opholder sig i Danmark og anvender her retten til fri bevægelse af tjenesteydelser
Hvis den danske statsborger opholder sig i Danmark og ønsker at få udstedt registreringsbevis/opholdskort til sin udenlandske ægtefælle/registrerede partner/faste samlever, skal følgende 4 krav være opfyldt:

.Den danske statsborger skal opholde sig i Danmark og herfra levere en grænseoverskridende tjenesteydelse i forhold til et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Det kan fx være salg af annonceplads i tidsskrifter, rådgivning mod betaling per telefon eller e-mail, udbud af brevkurser eller salg af lotterisedler eller koncertbilletter til personer, der opholder sig i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
Den udenlandske ægtefælle/registrerede partner/faste samlever skal være lovligt indrejst i Danmark.
Hvis parret er gift eller registrerede partnere, skal ægteskabet/det registrerede partnerskab fortsat være gyldigt ved den udenlandske ægtefælles/registrerede partners indrejse i Danmark og under det fortsatte ophold i Danmark.
Parret skal have etableret et reelt familieliv i Danmark.


Hvad nu hvis man arbejder for et dansk firma, som leverer tjenesteydelser til en udenlandsk eu firma/mennesker?

Talte med US om det i dag og hun sagde at jeg gerne må studere samtidig med dette. Der gælder de samme regler som for hvis man har opholdt sig i Sverige og bruger det mønster. Altså min 12-17 timer, mand skal her til landet på lovlig vis osv osv. Jeg spurgte om det var ok, hvis jeg havde et job hvor dansk firma leverer noget til andet eu-lands firma. Hun sagde hun ikke måtte vudere en sag som det over telefon, men syntes vi skulle søge. Så hvis nu jeg kan få krejlet mig til et job et eller andet sted ;), burde det så ikke kunne lade sig gøre? Eller er det mig der misforstår denne regel helt.

: 01.08.2008 13:55:21
af Nanna
Hvis du arbejder for et dansk firma, er det ikke dig men firmaet der leverer tjenesteydelser. Du er så fortsat bare arbejdstager og opfylder ikke kravene. Du skal selv starte en virksomhed før det kan gøres på den måde som du beskriver. Sådan forstår jeg det i hvert fald

Nanna

: 01.08.2008 14:09:18
af Anne&Todd
Okay. ØV! Det ville ellers have passet perfekt. :(

Vil nu prøve at ringe til dem igen for at være helt 100% sikker..