Gift i Thailand og visum regler?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Incognito
Indlæg: 49
Tilmeldt: 07.11.2013 14:12:57

Gift i Thailand og visum regler?

Indlæg af Incognito » 26.06.2016 13:53:22

Først, tak for et rigtigt godt forum :)

Hvordan er reglerne når jeg er født Dansker, er Dansk statsborger og lever her Danmark, men blev gift med min Thai kone i Thailand sidst jeg var dernede bo med hende? Vi har kendt hinanden i 3 år nu.

Jeg går ud fra, at vi stadig skal søge familiesammenføring, når hun er kommet herop på et 3 måneders UV2 visum invitation?

Skal hun osse stadig have 40.000 baht stående på hendes konto, når nu vi er gift og er i sikker havn så at sige?

Hvilke papirer skal hun have klar, når hun skal bruge den UV2 visum invitation?
Civil status?
Arbejde at komme hjem til?
Indkomst?
Fast bopæl?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Gift i Thailand og visum regler?

Indlæg af fundiver199 » 03.07.2016 20:21:28

Opholdstilladelse (f.eks. familiesammenføring) er nødvendig for at bo i Danmark ja. Visum giver kun ret til korte besøg på højest 90 dage.

Det er nemmest at leve op ambassadens retningslinier og forslag, herunder om kontoudskrift fra bank. De er ikke egentlige krav for at få visum, da man også kan have "tilstrækkelige midler" i form af en pålidelig vært, der har påtaget sig at dække udgifterne. Som f.eks. ens ægtefælle.

Men hvis I ikke følger ambassadens retningslinier, risikerer I, at de sender sagen videre til Udlændingestyrelsen med det resultat, at det tager længere tid at få visum.

Husk at Schengenreglerne ikke opererer med "processuelle ophold", og det er dem, ambassaden har pligt til at følge. Også selvom dansk lovgivning siger noget andet.

Hvis din kone vil søge om familiesammenføring under et besøg i Danmark, skal det derfor være en "pludselig indskydelse", hun får, efter hun er kommet hertil. Det er ikke noget, hun må have til hensigt at gøre, før hun rejser. For så skal ambassaden give hende afslag og vejlede hende om at udfylde FA1 (familiesammenføring) i stedet for ansøgningen om visum.

Besvar