Side 1 af 1

Har akut brug for hjælp

: 19.06.2016 22:47:18
af Dreamstar
Hej allesammen!

Jeg fik brevet om at jeg kan få min kone familiesammenført, hvis jeg stiller en garanti overfor kommunen som lyder på cirka 53000 kroner. Jeg har bestilt en tid her på Tirsdag, med min bankrådgiver hos Arbejdernes Landsbank. Jeg har derfor nogle spørsmål omkring dette og generelt omkring hvad der skal foregå efterfølgende.

Jeg skal ud og rejse om 2 uger, så håber banken kan nå at stille garantien og jeg kan aflevere papirerne til kommunen inden jeg rejser. Hvor længe tager banker om at stille sådan en garanti?

Hvad er bedst?
En deponerings konto eller en anfordringsgaranti? Hvad er forskellen på disse? Jeg har pengene selv, men tænker da jeg godt kunne bruge dem til nye møbler.
Hvad giver i jer for jeres anfordringsgaranti i alt per år? Hvad giver i for jeres deponeringskonto per år? Har læst bankerne vil have penge hver kvartal og hver år, selvom det er en deponeringskonto man vælger. Kan det passe?

Da vi afleverede ansøgningen gjorde vi det i Danmark. Min kone tog tilbage til Tyrkiet, hvor vi skrev at afgørelsen skal sendes til den danske ambassade i Ankara, hvor hun kan hente hendes opholdskort. Vi afleverede ansøgningen, da hun var på besøg på turist visum i DK. Vi har derfor ikke gjort brug af procesuel ophold. Hvor længe går der efter sikkerhedsstillelsen overfor kommunen? Altså til at hun kan få hendes opholdstilladelse ved ambassaden og hvordan kommer de i kontakt med hende for at fortælle hende de har fået sagerne fra US?
Få hun det opholdstilladelse vi alle kender til. Altså det lille kort, hvor hun bare kan rejse med mig ind i DK uden problemer osv?

Vedrørende A1 prøven som er obligatorisk. Min kone har lidt svært ved at sætte sig ind i A1 prøven i øjeblikket. Tiden er simpelthen imod os. Er det overhovedet muligt for hende at hun kan bestå en A1 prøve indenfor 6 måneder? Hun kan intet dansk. Jeg vil selvfølgelig hjælpe hende så meget som muligt, men er det muligt? Jeg tænker lidt hvis det var mig der skulle bestå en A1 prøve i japansk, så ville jeg da godt nok have det svært. Ja, næsten umuligt. Men hvad er jeres holdninger til dette? Alt fra det sociale, den måde i har lært jeres ægtefæller det på og hvordan de har lært det og bestået denne prøve?

Når vi så kommer så langt at hun kommer med mig tilbage til DK ( Skal ned til hende i Tyrkiet næste uge, hvor jeg håber vi begge kan rejse hjem til DK efter en måneds tid) er der så noget jeg skal være opmærksom på? Altså registere hende nogle sreder osv?
Jeg ved der skal bestås en dansk A1 prøve efter 6 måneder når man melder hende i folkeregister. Men er der andre ting jeg skal være opmærksom på eller vil gavne os at gøre? Sprog skoler koster de penge? Får jeg yderligere breve fra udlændinge Styrelsen, hvor de guider mig igennem ting der skal laves?

A2 og den sidste prøve er de obligatoriske for at få permanent opholdstilladelse for hende? Eller er de valgfri at bestå dem stadigvæk?

Det er lidt af en mundfuld. Jeg ved det godt. Alting er bare så nyt. Alt det berukrati der er i disse ting. Det er mega unødvendigt.
Men vil sætte stor pris hvis jeg kunne få svaret på nogle af disse spørsmål jeg har.

Re: Har akut brug for hjælp

: 20.06.2016 05:56:49
af fundiver199
Dreamstar skrev:Hvad er bedst? En deponerings konto eller en anfordringsgaranti? Hvad er forskellen på disse?
En anfordringsgaranti er en slags lån i banken og kræver kreditgodkendelse. Hvis du ikke kan få den, så giver valget sig selv.
Dreamstar skrev:Har læst bankerne vil have penge hver kvartal og hver år, selvom det er en deponeringskonto man vælger. Kan det passe?
Din bank kan oplyse dig om deres priser.
Dreamstar skrev:Hvor længe går der efter sikkerhedsstillelsen overfor kommunen? Altså til at hun kan få hendes opholdstilladelse ved ambassaden
Det er svært at sige. Fra et par uger til adskillige måneder, hvis de har travlt.
Dreamstar skrev:og hvordan kommer de i kontakt med hende for at fortælle hende de har fået sagerne fra US?
Via de kontaktoplysninger, hun har givet dem. Dvs. email, mobiltelefon, adresse.
Dreamstar skrev:Er det overhovedet muligt for hende at hun kan bestå en A1 prøve indenfor 6 måneder? Hun kan intet dansk.
Ja det er muligt. Stort set alle, der forsøger, består prøven.
Dreamstar skrev:A2 og den sidste prøve er de obligatoriske for at få permanent opholdstilladelse for hende? Eller er de valgfri at bestå dem stadigvæk?.
Kravet for permanent opholdstilladelse er Prøve i Dansk 2. Det er den prøve, der afslutter integrationsprogrammet, hvis man er indplaceret på det mellemste niveau svarende til personer, der kommer med mindst 9 års skolegang. Hvis din kone gik ud af skolen efter 6. klasse, kommer hun på niveau 1. Så bliver hun kun ført frem til Prøve i Dansk 1. Og så må hun fortsætte med at studere dansk f.eks. på VUC bagefter, hvis hun vil gøre sig håb om permanent opholdstilladelse.

Re: Har akut brug for hjælp

: 20.06.2016 20:04:08
af mh1

Re: Har akut brug for hjælp

: 21.06.2016 13:31:54
af Dreamstar
Jeg takker for jeres hjælp og den tid i har brugt for at kunne hjælpe. Det sætter jeg stor pris på.