Side 1 af 1

Afslag på familiesammenføring pga. bofællesskab med bror

: 16.06.2016 15:19:24
af Jørgensen
Hej.

Håber nogle har erfaring med enten klager til Udlændingenævnet og/eller specialiseret advokat/retshjælp.

Sagen kort: Vi har netop modtaget afslag på min mands ansøgning om familiesammenføring, med begrundelsen at ”Ved afgørelsen har vi lagt vægt på, at din ægtefælle har oplyst, at hun lejer en del af en bolig, idet hun deler sin bolig med sin bror, og at din ægtefælle har oplyst, at hendes bolig ikke har selvstændig indgang og fremstår som en enhed. Det forhold, at din ægtefælle har oplyst, at hun bor i kollektiv eller bofællesskab med sin bror, kan ikke føre til en anden afgørelse. Ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at din ægtefælle kun bor sammen med 1 anden person, og at denne person er et nært familiemedlem. Efter vores faste praksis kan en husstand bestående af kun 2 personer, der er i nær familie med hinanden, ikke anses for at være et kollektiv eller bofællesskab”
Vi har dog ikke kunne finde frem til denne praksis før vi søgte, da jeg ellers havde fundet en ikke-familierelateret bofælle. Det skal lige oplyses at vores bolig ellers opfylder boligkravene (90 m2 4-værelses lejlighed på ubegrænset lejekontrakt).

Nu overvejer vi: At klage til Udlændingenævnet. De kan dog ikke oplyse om hvilke forhold, der vil give et positivt svar og deres sagsbehandlingstid er pt. 6 mdr!
Udl. Styrelsen har antydet overfor mig, at hvis jeg får en lejer til at flytte ind (vi har allerede fundet en som er klar), så vil de formegentlig kunne godtage min bolig.

Er der nogle gode bud på hvad der virker bedst i en klage i vores sag? Fx forholdet om, at de har en intern praksis om, at man ikke må bo i delebolig, der ellers opfylder boligkravet, med sin bror? (men godt med venner/bekendte)? At det er ulogisk, at en så stor lejlighed ikke lever op til boligkravet? Hvor meget dokumentation bør man grave frem til en klage?

Håber at nogle kan vejlede hvordan vi bedst griber en klagesag an, da vi sådan føler os ført bag lyset, da det forhold at netop min bror er "ulovlig" at bo sammen med ikke har været muligt for os at finde frem til på forhånd :(
Gode råd om advokat- og retshjælp modtages også meget gerne.

Mvh
Lotte

Re: Afslag på familiesammenføring pga. bofællesskab med bror

: 16.06.2016 16:01:47
af fundiver199
Det fremgår ingen steder af den relevante bekendtgørelse, at det spiller nogen rolle, HVEM man bor sammen med. Ligeledes indgår ordet "kollektiv" eller "bofællesskab" ikke nogen steder i bekendtgørelsen. Alt, hvad der står, er følgende:

"Stk. 4. Det er ikke til hinder for at anse referencen for at råde over en selvstændig bolig, at referencen råder over en bolig eller en del af en bolig, jf. stk. 1, sammen med en eller flere andre personer, herunder ansøgeren."

https://www.retsinformation.dk/forms/R0 ... ?id=170549

Hvis I begge to råder over hele boligen i fællesskab, enten som ejere eller lejere, må boligkravet være opfyldt. En anderledes tolkning giver for mig at se ingen mening. Så ja den afgørelse ville jeg klart klage over.

Du må også meget gerne sende en kopi af den til ÆUGs rådgivning under menupunktet "rådgivning", da vi aldrig har set en lignende sag før. Lovgivningen på området er kun cirka 1 år gammel, hvorfor det også er lidt sjovt, at de taler om "vores faste praksis". Den er nok ikke mere "fast" endnu, end at den trænger til at komme en tur forbi Nævnet ;-)

Af Nævnets hjemmeside fremgår ingen eksempler på afgørelser omhandlende det "nye" boligkrav:

http://www.udln.dk/da/Praksis/Aegtefael ... ravet.aspx

Re: Afslag på familiesammenføring pga. bofællesskab med bror

: 17.06.2016 07:58:55
af Jørgensen
Tak for hurtigt svar.

Jeg og min bror står begge på lejekontrakten for vores fælles lejlighed, hvormed vi absolut regnede med at opfylde boligkravet.

Jeg sender nu dokumentation til jeres rådgivning.

Næste spørgsmål vedrører min mands muligheder for at blive i Danmark, mens klagesagen behandles. Hans turistvisum udløber til juli, og hverken Udl. Nævnet eller Styrelsen vil give klar besked om mulighed for processuelt ophold. Alternativt er vi ved at få svar fra Udl. styrelsen på mulighed for forlængelse af visum, mens sagen står på.
Råd til hvordan vi kan sikre at blive sammen i Danmark, mens sagen behandles, modtages gerne - enten her eller via jeres rådgivning.

Mvh
Lotte

Re: Afslag på familiesammenføring pga. bofællesskab med bror

: 17.06.2016 14:50:29
af fundiver199
Udlændingenævnet tager stilling til, om han kan blive, når de har modtaget jeres klage. I princippet skulle han kun få lov at blive, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at tvinge ham til at rejse hjem. Men Nævnets praksis synes at være mere lempelig end som så og mere eller mindre uforudsigelig. Så klag da og se, hvad der sker.

Visum kan kun forlænges ved kritisk sygdom og andre force majour agtige situationer. Ikke blot fordi man gerne vil være sammen med sin ægtefælle.

Re: Afslag på familiesammenføring pga. bofællesskab med bror

: 17.06.2016 16:42:40
af Jørgensen
Vi har netop sendt dokumentation og spørgsmål vedr. klagevejledning til jeres rådgivning.
Håber på svar snarest, da min mands visum udløber til juli.
Tak for svar indtil videre.