Er der lys for enden af tunnelen?
: 16.07.2008 10:35:08
Hej Alle sammen.
Jeg er endnu også en af de danskere som har været så smart at finde en kæreste i udlandet. Her er min historie,i nogenlunde kort form. Efter jeg blev student bestemte jeg og en veninde at rejse "jorden rundt".
Vi tog afsted sep. 06 og hvor jeg så i marts 07 mødte min new zealandske kæreste. Jeg kom tilbage til danmark 1. juni 07, hvor han rent faktisk landede en dag før mig.
Den 13. juni fik han tilbudt et job, hvorefter vi søgte efter alle de mulige tilladelser. Han fik et working holiday visa, og startede med at arbejde d. 13 aug. dvs 2 mdr efter han fik tilbudt jobet. Da det kun er et working holiday visa, måtte han kun arbejde 3 mdr. hos den samme arbejdsgiver. og må også kun arbejde 6 mdr. ud af det år, som han måtte være her. Da hans arbejdsplads var vilde med at beholde ham, søgte vi endnu engang på den alm. arbejds- og opholdstilladelse. Hans arbejdsplads har i al denne her tid søgt efter kvalificeret arbejdskraft, og har endnu ikke fundet nogen. Trods det fik han lige inden jul afslag, som vi jo selvfølgelig ankede. Vi skrev et brev, hans arbejdsgiver skrev et brev og selv min familie skrev et brev om hvordan han var blevet integreret i samfundet, og at hans arbejdsplads ville garantere ham et job på ubegrænset tid.
3 uger før hans visa udløb fik vi svar på ankesagen. Afgørelsen var ikke blevet omstødt, og der var ikke noget at gøre. Han måtte ud af landet.
Jeg er 21, og han er lige fyldt 27. Han har en pæredansk farfar, og derved også tante, onkler og endda fætre og kusiner. Han rejste tilbage til New Zealand d. 27. maj og er igang med at søge visa til England. Han har allerede fået et job i England, så der er der heller ikke noget problem.
Vi fik gentagne gange af vide, at der ikke var noget at gøre indtil jeg var 24 år. Jeg skal her til sep starte på fysioterapeut uddannelse, og har ikke lyst til at blive jaget ud af mit land. Det eneste jeg ønsker, er at få en normal hverdag med min kæreste her i Danmark. Hans danske arbejdsgiver har endda garanteret et job til ham ligegyldig hvornår han vender tilbage til landet.
Derfor vidste jeg heller ikke om jeg skulle tro på mine egne ører i torsdags. Er det virkelig muligt at jeg nu måske kan få min køreste med hjem inden jul? og ikke om 3 år? Min advokat er desværre på ferie, og ja jeg har købt en billet til england og rejser på søndag. Men er det virkelig nødvendigt?
Skal jeg virkelig arbejde i England i 10 uger, som gør at jeg ikke kan nå at starte på min uddannelse til september? eller er det nok at jeg bare tager derover og søger? og hvad er chancerne for at vi får vores ansøgning igennem hos US?
Jeg er virkelig i vildrede, og ved ikke hvad jeg skal tro på. Jeg elsker min kæreste overalt på jorden, og ved ikke hvad jeg ville gøre, hvis jeg ikke kunne få et liv sammen med ham.
Håber at der nogle som bare kan hjælpe mig en smule. Vi har nu kæmpet mod systemet i over et år, og har stadigvæk ikke fået noget ud af det, andet end at vi er på hver vores side af jorden. Er der nogle som kan kaste lidt lys over sagen, eller som har været igennem noget lign???
Håber at høre fra nogen!
Hilsen Stefansen
Jeg er endnu også en af de danskere som har været så smart at finde en kæreste i udlandet. Her er min historie,i nogenlunde kort form. Efter jeg blev student bestemte jeg og en veninde at rejse "jorden rundt".
Vi tog afsted sep. 06 og hvor jeg så i marts 07 mødte min new zealandske kæreste. Jeg kom tilbage til danmark 1. juni 07, hvor han rent faktisk landede en dag før mig.
Den 13. juni fik han tilbudt et job, hvorefter vi søgte efter alle de mulige tilladelser. Han fik et working holiday visa, og startede med at arbejde d. 13 aug. dvs 2 mdr efter han fik tilbudt jobet. Da det kun er et working holiday visa, måtte han kun arbejde 3 mdr. hos den samme arbejdsgiver. og må også kun arbejde 6 mdr. ud af det år, som han måtte være her. Da hans arbejdsplads var vilde med at beholde ham, søgte vi endnu engang på den alm. arbejds- og opholdstilladelse. Hans arbejdsplads har i al denne her tid søgt efter kvalificeret arbejdskraft, og har endnu ikke fundet nogen. Trods det fik han lige inden jul afslag, som vi jo selvfølgelig ankede. Vi skrev et brev, hans arbejdsgiver skrev et brev og selv min familie skrev et brev om hvordan han var blevet integreret i samfundet, og at hans arbejdsplads ville garantere ham et job på ubegrænset tid.
3 uger før hans visa udløb fik vi svar på ankesagen. Afgørelsen var ikke blevet omstødt, og der var ikke noget at gøre. Han måtte ud af landet.
Jeg er 21, og han er lige fyldt 27. Han har en pæredansk farfar, og derved også tante, onkler og endda fætre og kusiner. Han rejste tilbage til New Zealand d. 27. maj og er igang med at søge visa til England. Han har allerede fået et job i England, så der er der heller ikke noget problem.
Vi fik gentagne gange af vide, at der ikke var noget at gøre indtil jeg var 24 år. Jeg skal her til sep starte på fysioterapeut uddannelse, og har ikke lyst til at blive jaget ud af mit land. Det eneste jeg ønsker, er at få en normal hverdag med min kæreste her i Danmark. Hans danske arbejdsgiver har endda garanteret et job til ham ligegyldig hvornår han vender tilbage til landet.
Derfor vidste jeg heller ikke om jeg skulle tro på mine egne ører i torsdags. Er det virkelig muligt at jeg nu måske kan få min køreste med hjem inden jul? og ikke om 3 år? Min advokat er desværre på ferie, og ja jeg har købt en billet til england og rejser på søndag. Men er det virkelig nødvendigt?
Skal jeg virkelig arbejde i England i 10 uger, som gør at jeg ikke kan nå at starte på min uddannelse til september? eller er det nok at jeg bare tager derover og søger? og hvad er chancerne for at vi får vores ansøgning igennem hos US?
Jeg er virkelig i vildrede, og ved ikke hvad jeg skal tro på. Jeg elsker min kæreste overalt på jorden, og ved ikke hvad jeg ville gøre, hvis jeg ikke kunne få et liv sammen med ham.
Håber at der nogle som bare kan hjælpe mig en smule. Vi har nu kæmpet mod systemet i over et år, og har stadigvæk ikke fået noget ud af det, andet end at vi er på hver vores side af jorden. Er der nogle som kan kaste lidt lys over sagen, eller som har været igennem noget lign???
Håber at høre fra nogen!
Hilsen Stefansen