Afslag på bankgaranti - hvad gør vi?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Helle1
Indlæg: 44
Tilmeldt: 29.11.2012 17:07:37

Afslag på bankgaranti - hvad gør vi?

Indlæg af Helle1 » 21.12.2015 19:09:59

Vi er ved at søge familiesammenføring. Jeg er Dansk statsborger, min mand Pakistaner.
Banken vil ikke stille garantien, selvom jeg har fast job og kontoer i plus - fordi jeg skylder penge på min bil. Et lån jeg afdrager hver måned. Og har tegnet en forsikring på... Jeg er dybt skuffet.

Hvad er vores muligheder nu?

Vi har ikke mulighed for at spare pengene op, og ingen familie, der kan hjælpe.

Skal jeg virkelig skifte bank? Eller kan jeg gøre andet?

Jeg overvejer at lån et andet sted - men er usikker på det, da det som det måske fremgår ikke normalt er en økonomisk praksis herhjemme at låne på den måde - men efterhånden som beløbet frigives kan vi betale retur tænker jeg.

Er der nogle, der kan give os nogle råd? Vi er simpelthen så nedslåede efter en lang og sej proces med papirarbejde i udlandet og nu her. Og det får simpelthen ikke lov til at stoppe os.

At flytte til udlandet er ikke en mulighed, da jeg jo har fast arbejde her. Vi søger derfor en "Dansk løsning"

Skal vi tage det lån simpelthen? Eller er det total forrykt?
Kan man ringe og snakke med andre banker om en garanti alene eller skal jeg flytte alt for at få en i en anden bank?
Er der nogle muligheder, vi har overset?

Helle1
Indlæg: 44
Tilmeldt: 29.11.2012 17:07:37

Re: Afslag på bankgaranti - hvad gør vi?

Indlæg af Helle1 » 21.12.2015 19:11:04

PS min mand er i Pakistan nu og når han kommer har han et job på hånden. Dvs vi et hurtigt får to indkomster, omend det bliver stramt for os i starten, hvilket vi er forberedte på

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: Afslag på bankgaranti - hvad gør vi?

Indlæg af Pelle » 21.12.2015 19:52:54

Træls.. Men vær opmærksom på at du under alle omstændigheder skal give US besked såfremt det tager dig længere end de givne 3 uger til at stille garantien. Jeg fik problemer grundet juleferien sidste år og min første bank var super langsom.. Fik 14 dage ekstra ved at ringe og snakke med dem. Jeg skiftede bank i forbindelse med bankgarantien og det gik rigtig godt i den danske bank filial jeg henvendte mig til. De var meget hurtige.

Jeg synes du skal tage alle de relevante økonomipapirer under armen og lede efter en ny bank der vil stå inde for garantien. Og hvis den nye bank kun vil stille garanti hvis du flytter hele dit engagement, jamen så gør da endelig det. Din nuværende bank har jo ikke ligefrem hjulpet dit her.

Helle1
Indlæg: 44
Tilmeldt: 29.11.2012 17:07:37

Re: Afslag på bankgaranti - hvad gør vi?

Indlæg af Helle1 » 21.12.2015 20:16:59

Vi ved at økonomien er stram med to på en løn, men vi havde ikke forventet dette. Jeg er født ind i Sydbank og meget skuffet

Hvad gør vi, hvis de andre banker siger nej? Nogle forslag?

bolind
Indlæg: 84
Tilmeldt: 27.12.2013 10:28:37

Re: Afslag på bankgaranti - hvad gør vi?

Indlæg af bolind » 22.12.2015 10:03:06

Shop lidt rundt efter forskellige banker, og understreg kraftigt over for bankrådgiveren at de ca. 21.000 med garanti kommer tilbage efter højest 9 måneder, så det reelt kun er ca. 31.000 I skal låne.

Hvis du har en fast indtægt og den eneste gæld du har, er et billån, som der i øvrigt er sikkerhed for, så undrer det mig meget at du ikke kan låne de penge.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Afslag på bankgaranti - hvad gør vi?

Indlæg af fundiver199 » 23.12.2015 12:51:19

Hvis du heller ikke kan få en anden bank til at stille anfordringsgaranti, så tag kviklån i et eller flere finansieringsselskaber. F.eks. Ikano Bank, Santander Bank, Ekspres Bank osv. Hvis du har fast arbejde og ikke står i RKI, burde det være helt problemløst at blive godkendt til at låne 25.000 - 30.000 kroner sådanne steder. Hvorimod 50.000 nok er at spænde buen for hårdt. Så hvis du skal skaffe hele beløbet sådanne steder, bliver det nok i form af 2 separate lån.

Det koster så noget i rente og stiftelsesgebyr mm. Men som Bolind skriver, kan cirka halvdelen af garantien jo frigives ret hurtigt, hvorefter du kan indfri det ene af de to lån. Og det andet kan I så betale ud, når din mand begynder at tjene penge.

Hvis du ikke stiller garantien til tiden, og I får afslag, vil det fra 1. marts 2016 koste 7.000 kroner at indgive en ny ansøgning. Og så er kviklån nok alt i alt en mindre udgift. Så se det som en nødvendig investering i jeres fremtid.

Globetrotter
Indlæg: 11
Tilmeldt: 31.10.2015 12:22:31

Re: Afslag på bankgaranti - hvad gør vi?

Indlæg af Globetrotter » 29.12.2015 14:21:02

fundiver199 skrev:.. fra 1. marts 2016 (vil det) koste 7.000 kroner at indgive en ny ansøgning
Hvad ellers! Jvf. Lovforslag L 87 stilles samtidig forslag om navneændring fra »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering« til: »Styrelsen for International Rekruttering
og Integration
«. Det kommer til at koste kassen, når horder af betitlede personager skal udstyres med nye visitkort, når de mange grå mapper i korridorerne skal have nye labels, nye stempler m.v. Embedsværket er åbenlyst optaget af ligegyldige intern-rokader, på bekostning af effektiv sagsbehandling. Og de er overhovedet ikke i tvivl om hvor pengene skal komme fra .. kære skatteyder, se dig selv i spejlet.

Helle1
Indlæg: 44
Tilmeldt: 29.11.2012 17:07:37

Re: Afslag på bankgaranti - hvad gør vi?

Indlæg af Helle1 » 04.01.2016 17:38:30

Tak for svar

Vi gik til Santander Bank og de godkendte mig med det samme. Jeg forstår heller ikke min banks reaktion. Jeg overvejer at skifte

Nu skal jeg deponere beløbet - jeg er ved at undersøge hvor og hvordan.

Jeg kan varmt anbefale Santander - vi fik en yderst professionel rådgivning. Og de var fuldt bekendt med lovgivningen om garantien og familiesammenføringer, så det skulle jeg slet ikke forklare igen.

Helle1
Indlæg: 44
Tilmeldt: 29.11.2012 17:07:37

Re: Afslag på bankgaranti - hvad gør vi?

Indlæg af Helle1 » 28.01.2016 18:15:09

Vi skiftede bank i går, da jeg fik anbefalet en anden, og hos Hvidbjerg Bank fik vi garantien. Jeg kan klart anbefale den bank, hvis man står i vores situation. De gik mit old gamle billån igennem, og nu skal jeg endda betale mindre i rente plus de havde fuld forståelse for garantien og behandlingen heraf. Virkelig en helt anden og positiv oplevelse for mig efter den behandling min gamle bank gav os.

Vi får derfor ikke brug for Santander, men det var nu ellers også en god behandling, vi fik der.

Jeg opdatere i tilfælde af at andre kan bruge vores viden

Ang svar: Vi er ved at blive tossede af at vente vente vente - uden at kende deadline! Jeg ville så gerne have et brev med en art ny deadline - at vente uden at vide om der kommer svar i dag, i morgen om tre måneder - det er tortur!

US siger de mener, at vi får et svar i februar om, de kan behandle sagen, men de har ekstremt travlt.... De er gået ca 2 måneder over deres deadline i kvitteringsbrevet nu. Jeg ved vi er sammen med mange i samme båd. Og vi sender derfor jer alle en masse varme tanker - havde man i det mindste en deadline var det nemmere at vente! Men vi ved, at det er det hele værd. Så hold modet oppe !

Besvar