Side 1 af 1

Dagpenge og familiesammenføring?

: 05.10.2015 13:57:36
af CPH26
Hej alle.

Kan det blive problem for ens ægtefælle hvis man modtager dagpenge?

På forhånd tak

Re: Dagpenge og familiesammenføring?

: 05.10.2015 14:21:28
af skaanebo
Nej.

Re: Dagpenge og familiesammenføring?

: 11.10.2015 10:08:57
af fundiver199
Desværre ønsker Venstre at inddrage dagpenge i selvforsørgelseskravet, formentlig dog kun bagudrettet. Konkret foreslår Venstre, at den bagudrettede del af selvforsørgelseskravet fremover skal være opfyldt, hvis et af følgende går sig gældende:

1) Den herboende har været i ustøttet beskæftigelse i 2 år og 9 måneder ud af de sidste 3 år.

2) Den herboende er under uddannelse og må vurderes at have gode jobmuligheder bagefter.

3) Den herboende er tilkendt en varig ydelse (typisk førtidspension).

Det er usikkert, om Venstre har flertal i Folketinget for sine ideer. Men i lovkataloget, som lige er offentliggjort, står der, at lovforslag om strammere FS-regler forventes fremsat i slutningen af februar 2016.

Så hvis du har været på dagpenge fra din A-kasse inden for de sidste 3 år, er det nok en meget god ide at se at få søgt, før Venstre evt. får sine ideer gennemført.

Re: Dagpenge og familiesammenføring?

: 11.10.2015 14:08:38
af Pelle
Tak for detaljerne Fundiver! Jeg har fire opfølgende spørgsmål som jeg håber du vil kunne svare på ved lejlighed. Jeg er sikker på det også må være relevant for andre.

1. Med bagudrettet menes der så at kravet omkring selvforsørgelse "kun" spiller en rolle før man får tilkendt FS? Altså såfremt man får tilkendt FS, efter disse nye regler, så vil det ikke været et problem at få denne forlænget hvis man f.eks. bliver arbejdsløs i en periode efterfølgende?

2. Såfremt ovenstående er korrekt forstået, vil det så også være korrekt at det fremadrettede krav "kun" udgør ingen udbetalinger efter lov om aktiv socialpolitik og udlændingeloven? Det virker nemlig temmelig hidsigt at man i praksis mister sin ægtefælles opholdstilladelse hvis man bliver arbejdsløs på noget tidspunkt inden denne har fået PO.

3. Der er lidt en gråzone i forbindelse med de tre måder at opfylde det bagudrettede krav, nemlig for nyuddannede. Hvis man netop har færdiggjort en uddannelse og derefter direkte (eller kort efterfølgende) starter i job så er man hverken under uddannelse eller har været i beskæftigelse i 2 år og 9 mdr de sidste 3 år. Er det standard praksis at inkludere studiet som et arbejde i så fald? Altså hvis ens studie varede 3 år eller mere, og man fandt et arbejde inden for 3 mdr at man blev færdigudannet så må man forvente at man stadig opfylder kravet?

4. Slutteligt er der barselsdagpenge. Er man stadig i ustøttet beskæftigelse hvis man holder barsel med løn og ens arbejdsgiver i den forbindelse får refusion i form af ens barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark?

Jeg ved godt at alle detaljer omkring det nye krav ikke er på plads og at tingene selvfølgelig kan ændres, både til det bedre og værre, men spørger mere omkring hvad man kan forvente ved at kigge på normal praksis..
Takker!

Re: Dagpenge og familiesammenføring?

: 12.10.2015 08:49:06
af fundiver199
1) Ja det betyder det.

2) Ja det betyder det. Det vil være i strid med menneskerettighederne at afbryde et eksisterende familieliv, blot fordi den danske statsborger er blevet midlertidigt arbejdsløs f.eks. som følge af, at hans arbejdsplads er flyttet til Polen. Eller er gået konkurs.

3) Det kan man ikke svare på, før ideen evt. bliver til et lovforslag. Men umiddelbart vil jeg da tro, at man ikke opfylder Venstres nye selvforsørgelseskrav, med mindre man gik direkte fra studie til job. Dvs. uden et "hul" på mere end 3 måneder. Men kun Venstre kan jo svare dig på, hvad de egentlig har forestillet sig, og om det er særlig hensigtsmæssigt.

4) Det går jeg bestemt ud fra ja. Ellers ville Danmark komme på kant med adskillige konventioner om kvinders rettigheder. Man er dog givetvis kun i beskæftigelse, hvis man holder barsel som del af at ansættelsesforhold. Dvs. man bliver ikke fritaget for kravet, bare fordi man er gravid eller har født. Det gælder også for den nuværende udgave, hvor nogen jo modtager kontanthjælp under og efter deres graviditet, fordi de hverken har optjent ret til løn under barsel eller til barselsdagpenge.

Re: Dagpenge og familiesammenføring?

: 12.10.2015 13:16:30
af CPH26
Hej. Det er virkeligt sørgeligt at man på den måde kan blive straffet hvis man bliver arbejdsløs.
Min arbejdsplads er i gang med sparerunde, hvilket måske kan koste mig jobbet. Hvis jeg får FS før februar 2016 og bliver arbejdsløs rammer denne regel også mig? Og i så fald – hvad hvis jeg bliver arbejdsløs efter denne lovgivning – men har fået FS før lovgivningen? Får den indflydelse hvis man har fået FS i december 2015 – men bliver arbejdsløs 1. marts 2016?
Hvordan vil denne regel i så fald påvirke – når man skal søge om forlængelse af opholdstilladelsen?

Håber det giver mening.
På forhånd tak

Re: Dagpenge og familiesammenføring?

: 12.10.2015 13:50:59
af skaanebo
Det er umuligt at sige noget om et lovforslag, der endnu ikke er vedtaget. De nærmere detaljer skal jo først drøftes i Folketinget.

Re: Dagpenge og familiesammenføring?

: 12.10.2015 14:22:56
af CPH26
Selvfølgelig har du ret i det. Mener bare hvis man nu har søgt om FS og venter afgørelse og eksempelvis bliver arbejdsløs 1/1 2016 - om det ville få en betydning - det er jo rimelig relevant :)

Men altså hvis jeg bliver arbejdsløs fx. idag - så kan det vel ikke have nogen betydning - da jeg på ansøgningstidspunktet overholder alle krav?

Re: Dagpenge og familiesammenføring?

: 12.10.2015 15:26:47
af fundiver199
Som jeg skriver, vil det være i strid med menneskerettighederne at afbryde et familieliv, der allerede er etableret lovligt i Danmark, fordi referencepersonen er blevet midlertidig arbejdsløs.

I forvejen kan den fremadrettede del af selvforsørgelseskravet, som handler om kontanthjælp, kun yderst sjældent anvendes i praksis, når det er referencepersonen, der har modtaget ydelserne.

Så jeg tvivler meget på, at nogen regering vil udvide den fremadrettede del til også at omhandle f.eks. dagpenge. Det vil i givet fald være ren symbolpolitik, da det som sagt ikke vil kunne anvendes i praksis uden at krænke menneskerettighederne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slog i en dom fra 1985 fast, at man har ret til familieliv men ikke til selv at bestemme, i hvilket land et nyt familieliv skal etableres.

Derfor kan der stilles krav ved 1. gangs ansøgning om familiesammenføring, såfremt parret teoretisk kunne bosætte sig i det andet land. F.eks. Thailand. Men når familielivet først er etableret lovligt i Danmark, er situationen en helt anden. Så påhviler der Danmark en positiv forpligtelse til ikke at afbryde det. Og så kan man ikke længere bare sige, at familien kan etablere sig i Thailand.

Så skal der være nogle væsentlige samfundsmæssige interesser på spil, som skal vejes op mod hensynet til de berørte personer. Det er den afvejning, som domstolene foretager i udvisningssager. Og som nogen gange fører til kontroversielle afgørelser, hvor en udlænding får lov at blive i Danmark på trods af ret omfattende kriminalitet.

Uden at gå for meget ind i den debat, så siger det sig selv, at det vil være helt uproportionalt at afbryde et familieliv, der har foregået lovligt i Danmark i flere år, fordi en person er blevet midlertidigt arbejdsløs. Samtidig med at kriminelle somme tider får lov at blive.

Men hvis man allerede var sagt op, da man søgte om familiesammenføring, og ikke er forsikret i en A-Kasse, er situationen måske en anden. For så kan det godt være, at den danske stat kan sige, at man ikke kan have haft en berettiget forventning om, at opholdstilladelsen ville kunne bevares, når man få måneder senere bliver nødt til at søge om kontanthjælp.