Side 1 af 1

Ægtefælle i DK eller udland ved ansøgning om FS?

: 15.07.2015 01:16:17
af Carla
Jeg er i tvivl, om min mand kan blive boende i sit land, mens jeg indgiver FS, eller om han skal være her i DK? Han har nemlig fast arbejde i sit land.

Hvor lang tid går der, før vi får besked om FS?

Jeg synes ikke kunne finde så meget info omkring dette, så jeg håber, at I kan give mig et svar.

På forhånd mange tak for hjælpen.

Re: Ægtefælle i DK eller udland ved ansøgning om FS?

: 15.07.2015 07:07:04
af fundiver199
Ja da. Det er sådan set det, det er MENINGEN, at man skal gøre. At aflevere ansøgningen under et visumbesøg i Danmark er tænkt som en "undtagelse". Det er bare blevet sådan, at de fleste følger "undtagelsesvejen" og kun cirka 30% den regulære vej med at søge fra hjemlandet.

Det gør folk vel, fordi de gerne vil tilbringe ventetiden sammen. Men du har da fuldstændig ret i, at det er lidt gakket, at din mand siger sit arbejde op for at gå rundt og være tvunget arbejdsløs i Danmark, medens I venter.

Det vil jo også betyde, at han for alvor står med skægget i postkassen, hvis I får afslag. For så har han 7 dage til at rejse tilbage til sit hjemland, hvor han nu ikke længere har noget arbejde.

Lige som man normalt ikke siger sit arbejde op, før man har fået et nyt, er det da derfor rigtigt fornuftigt heller ikke at sige det op, før man har fået opholdstilladelse i et andet land, som man planlægger at flytte til.

Servicemålene står på Nyidanmark og er 3 måneder for simple sager og 5 for komplicerede. Der er pt. lidt problemer med at overholde servicemålene især for komplicerede sager pga. stor sagsmængde.

Den store sagsmængde er forårsaget af de mange syriske flygtninge, der kom til Danmark sidste år. De har mange efterladte ægtefæller og børn, som nu søger om familiesammenføring.

Re: Ægtefælle i DK eller udland ved ansøgning om FS?

: 19.07.2015 23:45:57
af Carla
Mange mange tak for svar!