Side 1 af 2

Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 11.07.2015 12:46:28
af Viva77
Hej alle.

Jeg og min partner har nære familie relationer fætter/kusine. Min partner er her i Danmark via et turistvisum. Det er planen vi bestiller tid hos den lokale kommune for at blive viet.

Jeg er i tvivl om jeg kan søge familiesammenføring i Danmark - har været inde og læse under punktet: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... skaber.htm

Der står bl.a.:
Hvis repræsentationen i forbindelse med indgivelse af ansøgningen bliver opmærksom på, at det er tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter ægtefællernes eget ønske, vil repræsentationen interviewe ansøgeren om de nærmere omstændigheder ved ægteskabets indgåelse.

Er det stensikkert vi får afslag eller er det værd at prøve? Hvis vi får et ja er der jo intet problem da vi ellers opfylder alle krav pt. Hvordan er processen hvis man får nej? Jeg vil selvfølgelig køre den gennem retten hvis jeg får et nej - men må min partner være i Danmark mens sagen behandles?

Hvis man får et nej - kan jeg med det samme tage til Sverige og søge der i stedet? Må man godt søge FS i Sverige når man ikke har gyldigt visum?

Hvad vil i anbefale på forhånd tak :)

Mvh
Viva77

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 11.07.2015 21:30:52
af mh1
Med mindre I begge er omkring/over de 30, har været gift før, og er de første i mands minde i jeres respektive slægter som gifter jer som fætter/kusine, så er afslag stensikkert, og at køre en retssag vil være spild af skønne kræfter, tid og penge. I øvrigt kan man slet ikke gå til retten som det første skridt efter et afslag.

Det vil tage ÅR at overbevise US om at de tager fejl, og I skal helst kunne lægge mindst et barn på bordet som bevis på at I frivilligt holder sammen.

Brug hellere energien på at lægge en plan om et 3-6 mdr.s ophold i Sverige eller andet EU-/EØS-land.

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 11.07.2015 23:55:03
af Viva77
Vi begge har været gift før og er tæt på de 30 år :) Har du svar på de andre spørgsmål? De siger man vil blive interviewet? Kan de afslå uden interviewet? Er det værd at prøve? Kan man tage til Sverige og søge der hvis man får afslag?

Mvh
Viva77

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 12.07.2015 18:13:20
af mh1
Hvis de undlader at interviewe er det en sagsbehandlingsfejl.

Jeg har haft en sag, hvor der blev givet afslag til et par, hvis fædre var fætre. Den ene var lidt over, den anden næsten 30, de havde hvert et barn fra tidligere ægteskab. Hustruen som var den der kom udefra var IKKE blevet interviewet før afslaget blev givet.

Jeg lavede så et interview med hustruen og sendte det sammen med en klage, hvori det bl.a. blev påpeget at parterne måtte anses for at være gamle nok til ikke at være blevet presset til ægteskab. Sagen endte med at de fik fs.

Og ja, hvis der kommer et afslag kan I sammen futte over sundet - man kan søge efter EU-regler også selv om man opholder sig ulovligt, fx fordi visum er udløbet mens man ventede. Der er sjældent kontrol mellem DK og Sverige.

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 12.07.2015 21:19:59
af Viva77
Tak for svar. Det første er vel at booke tid til vielsen på den lokale kommune. Hvad vil du anbefale? Bliver man ikke illegal hvis man ikke har fået svar - så kan man aldrig få visum igen?

Hvad vil du anbefale? Det letteste for mig er jo at prøve her og hvis man får afslag kan man jo klage - og i værste tilfælde flytte til Sverige straks? Vil det være et problem når man søger hjem til DK igen - at man har fået afslag?

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 12.07.2015 22:41:00
af mh1
Vielsen skal I nok kunne få gennemført.

Normalt får en ægtefælle processuelt ophold efter indlevering af ansøgning om fs, dog kun såfremt det ikke er ret klart at man ikke opfylder kravene, fx hvor en eller begge er langt under 24.

I jeres tilfælde er det ikke et uopfyldt krav, der er tale om, men jeg er i tvivl om, om man vil give processuelt ophold eller fluks sende et afslag pga. fætter/kusine-forbindelsen.

Hvis du/I har alt klart til at smutte til Sverige, så bør I gøre det hvis og så snart I får afslaget. Der søger I så fs efter EU-reglerne, og din ægtefælle behøver ikke længere visum, da han har lovligt ophold i kraft af at I har søgt om et opholdskort til ham. Han kan dog ikke rejse ud af Sverige, undtagen tilbage til sit hjemland. Som ægtefælle til en EU-borger har han RET til et visum, uanset om DK mener at I er tvangsgift.

Ved en tilbageflytning til DK er du jo stadig EU-borger og så er det et helt andet regelsæt, hvor der ikke er noget fætter/kusine-'forbud', der kommer i brug.

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 13.07.2015 07:10:23
af fundiver199
Jeg vil kraftigt advare jer mod at søge om familiesammenføring. Der er ikke tale om en individuel vurdering, der lige så godt kan gå i den ene retning som den anden. Der er tale om en lovbestemt regel om, at jeres slægtskab skaber en stærk formodning om tvangsægteskab. Og der skal virkelig meget til at modbevise den formodning. Typisk noget i retning af 5 års ægteskab og 2 fælles børn.

At tro, der er nogen "chance" for, at ansøgningen kan imødekommes, hvis I søger kort tid efter, I blev gift, er helt naivt, og I risikerer at spilde mange år af jeres liv med sådanne falske håb.

Det bedste er at betragte det på den måde, at det er 24-års reglen, der er jeres problem, og at en af jer kun er 19 år. Altså kan I se frem til, at I kan blive familiesammenført om 5 år. Hvis altså ikke reglerne er blevet ændret i mellemtiden, så der til den tid er noget andet, I ikke lever op til.

Ud over at det er spild af tid, fordi I nærmest 100% sikkert får afslag, er det også dumt at søge om familiesammenføring, fordi din mand efter et sådant afslag ikke længere vil kunne få et visum til Danmark. Så det eneste, I vil opnå, er at afskære jer selv fra muligheden for, at han kan besøge dig i Danmark.

Som mh skriver, bør I bruge EU-reglerne i stedet.

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 13.07.2015 07:16:31
af fundiver199
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... skaber.htm

"Hvis ægteskabet er indgået mellem personer med nære familierelationer, anses det for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået frivilligt. I sådanne tilfælde vil der som udgangspunkt blive givet afslag."

Det står jo sådan set ret klart på Nyidanmark, hvis man ellers blot ved, hvordan man skal forstå sådanne tekster. "Som udgangspunkt" betyder, at noget ikke er 100% fast men tæt på.

Hvornår udgangspunktet helt undtagelsesvist kan fraviges, det er så der, det bliver lidt mere langhåret og kræver ekspertviden, hvis man virkelig skal forstå det i detaljer. Men at søge i håb om, at man vil høre under en meget sjældent anvendt undtagelse, er generelt ikke nogen god ide.

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 13.07.2015 07:19:59
af fundiver199
PS. Der har sågar været eksempler på, at flygtninge har fået afslag på at blive genforenet med den ægtefælle, de forlod under flugten, med den begrundelse, at ægtefællerne var nærtbeslægtede.

I de sager må US altså være gået ud fra, at parrets forældre ved indgåelse af ægteskabet kunne forudsige, at den ene senere ville blive nødt til at flygte til Danmark, således at den anden kunne få en indvandringsfordel ud af ægteskabet.

Og det viser da for mig at se, at uanset at US skriver, at der kun er tale om et "udgangspunkt", så anvendes det udgangspunkt i praksis som en helt fast regel.

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 13.07.2015 10:31:19
af mh1
Oprindelig sigtede bestemmelsen på unge under 25 - denne grænse blev så overflødig, da man indførte 24-årsreglen, men det er dog stadig sådan at formodningen svækkes for hvert år parterne er over 25.

Viva77, du bør læse det her grundigt, og så overveje om I vil forsøge efter danske regler:
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/ ... _stk_8.pdf

I har foreløbig to faktorer, som svækker formodningen: alder og tidligere ægteskab. Hvis I dertil kan føje at jeres respektive slægtninge ikke indeholder dusinvis af fætter/kusine-ægteskaber, at I har været kærester længe, og kan godtgøre at jeres slægtninge i øvrigt ikke har haft noget at gøre med jeres beslutning, så har I måske en chance, men det bliver op ad bakke.

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 14.07.2015 10:43:17
af fundiver199
@mh

Blander du ikke forskellige bestemmelser lidt sammen her? §9, stk. 9, 2. pkt. den såkaldte "fætter/kusine regel" blev først indsat i Udlændingeloven med lov nr. 1204 af 27. december 2003 og er dermed af nyere dato end 24-års reglen, der blev indført i 2002. Før 24-års reglen kom der i 2000 en 25-års regel, hvor det skulle vurderes konkret, om der var tale om et tvangsægteskab, hvis en af ægtefællerne var under 25 år.

I notatet står der følgende om tolkningen af fætter/kusine reglen:

........................................

"Som anført ovenfor kan der ikke meddeles afslag på ægtefællesammenføring med henvisning til bestemmelsen i § 9, stk. 8, 2. pkt., såfremt parterne over for udlændingemyndighederne kan godtgøre, at ægteskabet er indgået efter eget ønske.

Som eksempler på, hvorledes parret kan godtgøre frivilligheden i ægteskabet eller samlivsforholdet, nævnes i bemærkningerne et længerevarende og indgående bekendtskab forud for ægteskabets indgåelse eller samlivsforholdets etablering, en egenhændig planlægning af brylluppet eller samliv forud for indgåelsen af ægteskabet. Endvidere nævnes det tilfælde, hvor parret ikke har været bekendt med deres slægtskabsforhold forud for ægteskabets indgåelse eller samlivsforholdets etablering.

Dokumentation for længerevarende og indgående bekendtskab kan ske ved en simultanafhøring af parret, hvor de hver for sig stilles spørgsmål vedrørende deres indbyrdes bekendtskab.

Godtgørelse af fælles samliv forud for ægteskabets indgåelse kan ske på samme måde,
eller ved fremlæggelse af f.eks. kvitteringer for indkøb af fælles bohave, huslejekontrakt
eller dokumentation for fælles konto i et pengeinstitut.

Der er i bemærkningerne ikke gjort udtømmende op med, hvilke omstændigheder, der kan
føre til, at der skal meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring til trods for, at ægteskabet er indgået mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere beslægtede, og der må altid foretages en konkret og individuel vurdering af forholdene i hver enkelt sag."


................................................

Jeg kan ikke se, at der står noget om hverken alder eller tidligere ægteskaber som et kriterie, der svækker mistanken om tvangsægteskab?

Dog står der, at der altid må foretages en konkret og individuelt vurdering af forholdene i hver enkelt sag. Og her er jeg da enig med dig i, at både alder og tidligere ægteskaber er noget, man kan anføre som argument for, at ægteskabet er indgået frivilligt.

Hvis man absolut vil insistere på at forsøge at overbevise Udlændingestyrelsen om, at man ikke er tvangsgift, selvom man er beslægtet med sin ægtefælle, vil jeg anbefale at bruge de penge, som det koster at få en dygtig advokat til at føre sagen for en.

Hvis der overhovedet skal være en chance, er det således af afgørende betydning, at alle de forhold i sagen, der kan tale til ens fordel, bliver angivet i ansøgningen eller et følgebrev til den.

Hvis jeg lyder lidt kynisk og skeptisk, er det fordi, jeg synes, vi i ÆUG efterhånden har mange års erfaringer for, at US er endog meget dårlige til at udøve "konkrete og individuelle vurderinger af forholdene i hver enkelt sag" de steder, hvor de egentlig skal.

De har for mig at se en udpræget tendens til i stedet at sætte skøn under regel og sagsbehandle ud fra metoden "1-2-3-afslag".

Og derfor er det, som du også selv startede med et skrive, lidt et spørgsmål om, hvor meget tid og energi man vil bruge på et årelangt slagsmål med de danske myndigheder om, hvorvidt man er tvangsgift. Eller om det ikke er bedre i stedet at bruge tiden og energien på at gennemføre en familiesammenføring via EU-reglerne.

De sparede udgifter til advokaten kan vel om ikke andet betale hovedparten af ens flytteomkostninger.

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 14.07.2015 15:49:39
af mh1
Fætter/kusine-regler er fra 2003, ikke 2013, fundiver:

"3. Nærmere om retsgrundlaget vedrørende fætter/kusine-reglen i udlændingelovens § 9, stk. 8, 2. pkt.
Ved lov nr. 1204 af 27. december 2003 blev bestemmelsen i § 9, stk. 8, udvidet med en formodningsregel, den såkaldte fætter/kusine-regel. Ordlyden af bestemmelsens 2. pkt., er herefter:"

og i forarbejdet til den aldersgrænse der blev indført først nævnte man måske ikke højt 'fætter/kusine'-forholdet, men det var så sandelig på dagsordenen hos nogle længe inden. Jeg husker diskussioner om det fra før år 2000. https://www.mm.dk/fætter-kusine-ægteska ... ntegration år 2002

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 15.07.2015 06:58:28
af fundiver199
mh skrev:Fætter/kusine-regler er fra 2003, ikke 2013, fundiver:
Ja det var en ren slåfejl. Anyway er vi vist kommet så meget rundt om den regel nu, som man kan :-)

Hvis trådstarter stadig hænger på, eller andre er i samme situation, vil jeg dog tilføje, at man med ophold efter EU-regler også får meget bedre vilkår for sin tilværelse i Danmark.

Man slipper for en masse bureaukrati med bankgaranti, sprogprøve og boligkrav, man skal ikke søge om forlængelse allerede efter 2 år, og sidst med ikke mindst har man sikkerhed for at få permanent ophold efter 5 år.

Især det sidste er måske ikke helt uvæsentligt, da den nye regering allerede har truet med at stramme reglerne for permanent opholdstilladelse yderligere.

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 15.07.2015 12:59:12
af Viva77
Hej hej igen. Er stadig på :).. Vi er i gang med at nyde Danmark imens. Tak for en spændende debat :)

Der er masser af gode råd: men jeg er da lidt i tvivl alligevel :)..

Altså hvad jeg tænker - jeg har alt klar både i Danmark og Sverige så det vil ikke være noget problem - men vil selvfølgelig helst undgå Sverige pga. nyt job.

Men altså vi har bestilt tid til vielsen og papirerne er ok. Man kan indgive ansøgning om familiesammenføring i Danmark ligeså snart man er blevet gift ikke? Og som jeg forstår - vil et evt. afslag ikke betyde noget ift. at flytte til Sverige. Jeg ved reglerne i Danmark er skærpede, men sprogskole mv. er intet problem da min kommende ægtefælle vil i gang hurtigst muligt med at integrere sig i det danske samfund - så er det synd at "spilde" tiden i Sverige - hvis det alligevel kan lade sig gøre her.

I tilfælde af afslag - får man mulighed for at klage? Og må partneren vente i landet mens man venter? Jeg overvejer det stadig 50% / 50% - men jeg vil endnu engang i aften læse jeres råd og anbefalinger over en kop kaffe :)

Jeg tror også jeg har en del begrundelser mht. bolig, job, kendskab m.v. som jeg kan argumentere for. Typisk er lignende ægteskaber truffet i sommerperioderne - hvor alt bliver afsluttet i løbet af 15 dage :)

Man ja 5 års opholdstilladelse i første hug lyder jo også som en god ide. Mht. familiesammenføring i Sverige via EU-reglerne - er det noget man kan/vil ændre på sigt? (altså denne mulighed)

Advokatfirmaerne i København skilter man vejledning/råd vedr. familiesammenføring - er der nogen der erfaringer med det - eller skal man selv prøve?

OBS: Ingen kan vide hvornår den nye regering laver nye love - men er der alligevel nogen der har en lille anelse om hvornår det plejer at blive ændret?



Tak for det :)

Re: Familiesammenføring "tvangsægteskab"

: 15.07.2015 13:41:47
af fundiver199
Viva77 skrev: I tilfælde af afslag - får man mulighed for at klage?

Ja der kan klages til Udlændingenævnet
Viva77 skrev:Og må partneren vente i landet mens man venter?
Kun under selve sagsbehandlingen. Som det klare udgangspunkt kan partneren ikke vente i Danmark under behandlingen af en klagesag i Udlændingenævnet. Udlændingenævnet kan dog helt undtagelsesvist tillade dette, hvis det vil være i strid med internationale konventioner at bede partneren om at vente i sit hjemland.
Viva77 skrev:Advokatfirmaerne i København skilter man vejledning/råd vedr. familiesammenføring - er der nogen der erfaringer med det - eller skal man selv prøve?
Som sagt vil jeg netop i dette tilfælde anbefale professionel assistance, da fætter/kusine reglen er uhyre kompliceret og vanskelig at få medhold i. Og det skal ikke bare være en advokat men en af de bedste i branchen. Dette er vigtigt, da kvaliteten desværre er meget svingende. Nogen duer reelt ikke til ret meget andet end at hjælpe med at udfylde FA1 rigtigt, og det kan man lige så godt gøre selv.
Viva77 skrev:OBS: Ingen kan vide hvornår den nye regering laver nye love - men er der alligevel nogen der har en lille anelse om hvornår det plejer at blive ændret?
Folketinget åbner 1. tirsdag i oktober. Herefter skal der laves politiske aftaler, udarbejdes lovforslag, gennemføres høring over lovforslag og behandles lovforslag 3 gange i Folketinget. De ting, der haster mest, kan en ny regering lige netop nå at få vedtaget inden årets udgang. Resten bliver først året efter.