Side 1 af 1

3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 14.06.2015 19:20:25
af sophiemkm
Min brasilianske kæreste kommer til hertil i juli, og vi planlægger at blive borgerligt viet engang i august. Jeg har derfor nogle spørgsmål:

1. Min kæreste har været her i Danmark sidste efterår, i lige knap 3 måneder. Jeg har været der af flere omgange, i alt hvad der svarer til knap 6 måneder samlet set. Vi mødtes i USA for 7 år siden, hvor jeg boede i en periode på 10 måneder som udvekslingselev. Derfor er jeg lidt nervøs for, om vi opfylder tilknytningskravet...? Vi er begge 24 år.

2. Når vi er blevet gift, forestiller vi os, at han tager hjem for at arbejde, da han jo under processuelt ophold her ikke må. Jeg kan ikke komme frem til, om det er bedst for ham at forlade landet, inden ansøgningen om familiesammenføring bliver sendt afsted. Idéen er, at han kommer tilbage i løbet af efteråret, når tiden for en afgørelse (forhåbentligt) nærmer sig. Må han så det?

3. Jeg har talt med min bank (Nordea) om den økonomiske sikkerhedsstillelse. De var meget hjælpsomme og kom med 3 muligheder: anfordringsgaranti, deponeringskonto samt at få oprettet en kassekredit svarende til beløbet. Den sidste mulighed kendte jeg ikke, og min bankrådgiver sagde også, at det kun er nogle gange, at Udlændingestyrelsen accepterer denne form for sikkerhedsstillelse. Er der nogen herinde, der har hørt om det før?

På forhånd tak for svar.
Jeg har mange spørgsmål, men disse er de mest konkrete.

Venlig hilsen,
Sophie

Re: 3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 15.06.2015 10:12:20
af bolind
Jeg kan muligvis kaste lidt lys over nogle af dine spørgsmål:

Ad 2)
Jeg ville tage ind og aflevere ansøgningen personligt, så I kan få optaget biometri samtidigt. Gør det så hurtigt som muligt.

Du skal være opmærksom på, at der ikke kan søges turistvisum mens ansøgningen er under behandling. Du kan enten forsøge at få et "multi-entry" visum der kan dække både første besøg og når han kommer tilbage igen, alternativt må I vente til ansøgningen er færdigbehandlet (ca. 4 måneder, men ingen garantier). Der vil da blive sendt et brev til hans lokale Danske ambassade/konsulat hvor han kan få et envejsvisum til at komme til Danmark. Dette skal i givet fald benyttes indenfor seks måneder.

Ad 3)
Jeg ville blive meget overrasket hvis US (Kommunen, faktisk) vil acceptere en kassekredit. Hvis det er sket tidligere vil jeg vove den påstand at den pågældende kommune har lavet en fejl. Der står meget sort på hvidt på nyidanmark.dk at den økonomiske sikkerhedsstillelse KUN kan stilles som enten en anfordringsgaranti eller en deponeringskonto.

Det kan være, at setuppet er, at du får en kassekredit, som du maxer ud, putter pengene over på en deponeringskonto, og så derefter så småt betaler kassekreditten ned igen.

Re: 3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 15.06.2015 20:38:13
af sophiemkm
Tak for svar, bolind.

Som jeg forstår, har min kæreste som brasilianer lov til at opholde sig frit i Schengen i 90 dage ud af 6 måneder. Han behøver altså ikke søge om et egentligt turistvisum.
Hvis han opholder sig her i en måned i juli/august, bør han altså stadig frit måtte vende tilbage engang i efteråret, stadig med lov til at opholde sig her i to måneder som turist. Dér, hvor jeg bliver i tvivl, er hvis vi stadig ikke har fået en afgørelse på FS indenfor disse to måneder. Hvis han kommer igen i efteråret, vil han så være her kun som turist, eller vil det være et processuelt ophold, hvis ansøgningen allerede er under behandling? Og har han overhovedet lov til at rejse ind i landet, også selvom hans turistvisum stadig gælder?

Jeg synes, det er lidt svært.

Re: 3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 16.06.2015 05:41:06
af bolind
Har Brasilien en visumfri aftale med Schengen?

Re: 3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 16.06.2015 08:22:10
af sophiemkm
Ja, det har de.

Re: 3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 16.06.2015 08:47:10
af bolind
OK, det har de så. Det havde jeg ikke forventet. Jamen så har du forstået korrekt, din kæreste må opholde sig i Schengen i max. 90 ud af de forgangne 180 dage, og skal ikke søge om turistvisum.

Hvis/når han skal til Danmark, kan han være i en af tre situationer:

1. Han har "dage tilbage" og kan frit rejse ind.
2. Han har ikke dage tilbage, og ægtefællesammenføringen er endnu ikke blevet tilkendt. Så kan han ikke rejse ind.
3. Han har ikke dage tilbage, men ægtefællesammenføringen er tilkendt. I det tilfælde vil der blive sendt et "engangsvisum" til hans lokale danske ambassade eller konsulat, som han vil kunne bruge til indrejsen.

Hvis I kører den model du foreslår, med at tage en måned til Danmark snart, blive gift, aflevere ansøgningen om familiesammenføringen, og så rejser din kæreste hjem igen, for så derefter at komme tilbage senere på året, burde det gå godt, så længe I husker:

1. Der skal være en returbillet.
2. Din kæreste skal have en rejsesygeforsikring, da han først er dækket af det danske sundhedssystem når ægtefællesammenførslen er endeligt tilkendt.

Du kan se i tråden her hvor lang tid sagsbehandlingen ca. tager.

Min kone og jeg gjorde næsten det samme som I har planlagt (vi var dog gift i forvejen) og det spillede fint, omend det ikke var uden lidt stress.

Re: 3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 16.06.2015 11:52:24
af hamsternator
"Du skal være opmærksom på, at der ikke kan søges turistvisum mens ansøgningen er under behandling."

En tilføjelse til dette, som måske kan være relevant for andre derude der læser tråden:

Det er KUN en sag om familiesammenføring der som udgangspunkt hindrer turistvisum i perioden.

Der KAN dog i princippet gives turistvisum, hvis familiesammenføringssagen er relativt fremskreden:

"Dog kan der meddeles visum, hvis ansøgningen om opholdstilladelse vedrører ægtefællesammenføring [...]
Ægtefællesammenføringssagen må som minimum være så fremskreden, at det kan
udelukkes, at visumansøgningen er indgivet med henblik på at omgå reglerne for opholdstilladelse, ligesom det må kunne udelukkes, at der er tale om et tvangs- eller
proforma-ægteskab."

Søger man derimod studie eller arbejdsvisum, kan man godt få turistvisum mens sagen behandles.

Se mere her (under punkt 11.3): http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/E ... 122013.pdf

Re: 3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 16.06.2015 12:02:16
af bolind
Korrekt for såvidt, men trådstarters brasilianske kæreste er jo i den situation, at han slet ikke behøver turistvisum, så han rejser vel bare til og fra Danmark som han lyster? (Naturligvis stadig under de 90-indenfor-de-seneste-180-dage reglen.)

Re: 3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 17.06.2015 10:12:25
af fundiver199
Det er helt rigtigt forstået. Man mister ikke sin visumfrihed, fordi man har søgt om opholdstilladelse.

Re: 3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 22.06.2015 16:13:55
af sophiemkm
Måske jeg er lidt langsom, men jeg er stadig i tvivl om følgende scenarium: Min kæreste har "dage tilbage" og kan frit rejse ind i Danmark igen engang i efteråret. Hvis ægtefællesammenføringen endnu ikke er blevet tilkendt, og hans "dage" udløber i løbet af ventetiden, skal han så forlade landet?

På forhånd tak.

Re: 3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 23.06.2015 09:26:06
af bolind
Hvis behandlingen af ansøgningen er nået så langt, at han har "processuelt ophold" så ja, så må han gerne blive.

De finere detaljer i processuelt ophold har jeg givet op overfor, men se evt. her: viewtopic.php?f=6&t=15188

Bemærk, at det betyder han må være i DK, men ikke i Schengen, sådan som jeg har forstået det. Når familiesammenføringen bliver endeligt tilkendt må han frit rejse rundt i Schengen igen.

Re: 3 spørgsmål til familiesammenføring efter danske regler

: 25.06.2015 11:44:37
af fundiver199
Men husk at ansøgningen skal afleveres her i landet for at udløse et processuelt ophold.