Side 1 af 1

Boligkrav

: 12.06.2015 17:20:21
af Sujan
Hej

Vi er blevet familiesammenført for nyligt og skal nu rigtigt igang med vores liv sammen i Danmark. :)

Min mand har søgt ind på et studie i Jylland, fordi vi boede i Jylland i starten af dette år, men jeg har fået nyt job og er nu endt i KBH. Hans uddannelse udbydes på engelsk. Planen er at han skal tage studieprøven og søge om at bliver overflyttet efter et år til KBH, og tage resten af uddannelsen på dansk. (Den udbydes ikke på engelsk i KBH, så han kan altså ikke bare søge ind i KBH).

Må han læse i Jylland dvs være i Jylland i en slags pendlerværelse 4 dage ugentligt - og så være hos mig i KBH på vores fælles adresse weekenden? Eller lever man så ikke op til kravene om at bo sammen?

Han vil rigtig gerne igang med at læse, så han vil helst ikke vente med at komme igang.

Håber der er nogen der kan hjælpe.

Mvh en lidt bekymret kone

Re: Boligkrav

: 17.06.2015 10:06:26
af fundiver199
Det er desværre det, man kalder et "godt spørgsmål". Dvs. det er ikke særlig let at svare på. Om man har bevaret sit samliv eller ej, er en konkret vurdering fra sag til sag. Det sikreste er absolut at lade være med at indrette sig på en så usædvanlig måde, som du beskriver, når man er underlagt et samlivskrav som en del af opholdstilladelsen.

Re: Boligkrav

: 18.06.2015 17:00:08
af Sujan
Suk, så ender det vel med jeg må flytte med ham til Jylland og være arbejdsløs i stedet. Tak for svar..

Re: Boligkrav

: 18.06.2015 17:08:51
af mh1
Hvad er det for en uddannelse, og hvor meget fremmøde kræves der for at man anses for studieaktiv?

Hvis det ikke drejer sig om medicin, tandlæge og naturvidenskab, så kan han vel godt tilrettelægge det med en stor del selvstudier. Jeg har selv gennemført BA og MA med yderst sparsomt fremmøde, og kender en jurist som stort set kun mødte op til eksamen, og ellers læste hjemme.