Vi modtog elektronisk brev om sikkerhedsstillelse og et andet brev med posten om processuelt ophold. Det er en dejlig start!
Vi har nu en aftale med banken i morgen, og jeg håber på at kunne nå omkring kommunen efterfølgende. Jeg ved godt, at der står banken skal sende papirerne, men jeg har fået af vide af kommunen, at jeg bare skal komme ind med papirerne.
Jeg vil gerne høre jer andre om følgende:
Min kone har i dag bestået modultest 1 - skal jeg oplyse US om dette? Jeg erindrer en telefonsamtale, hvor de sagde, at man skulle fortælle dem, hvis man havde bestået en prøve, men jeg er ikke sikker på, om modultest er noget, man skal rapportere om? En enkelt har sågar fortalt mig, at det var "ulovligt" at gå til danskundervisning, hvorefter jeg faldt ned ad stolen. Så spurgte hun heldigvis nogle erfarne kolleger, og jeg fandt ud af, at min kone naturligvis godt måtte gå til dansk, når vi selv betaler.
Jeg er meget usikker på, hvad vi reelt skal og må, efter kommunen sender papirerne til US. Jeg kan ikke rigtigt finde noget svar på nyidanmark eller i brevene. Men ud fra hvad jeg har kunne læse her, går jeg ud fra, at US sender en opholdstilladelse eller opholdskort nogle uger efter med posten, og at vi så derefter skal henvende os på kommunen og få et CPR. Men herefter er jeg virkelig i tvivl om situationen. Hvor hurtigt skal vi igennem til jobcenter, så vi kan slippe for at betale sprogcentret penge og modtage gratis dansk i stedet for? Skal man stå parat på en eller anden måde ift. arbejde? Min kone vil meget gerne hjem og besøge hendes familie i en måneds tid her til sommer, hvis vi når det. Kan vi nå det?
Håber at høre fra jer
Mvh. Hansen
Sikkerhedsstillelse, dansk og cpr
Re: Sikkerhedsstillelse, dansk og cpr
Du har ret i hvordan det virker. Efter banken har underskrevet papirerne (det er ikke sikkert de gør det lige med det samme, det kommer helt an på banken hvor hurtige de er til det her desværre) kan i gå på kommunen og de vil så sende brev til US. I vil herefter modtage elektronisk brev fra US omkring meddelt opholdstilladelse. For os kom dette ca 3 uger efter vi havde afleveret papirerne til kommunen. Deri står instrukser om at i skal møde op i jeres kommune snarest muligt så dine kone kan blive cpr registreret. Når dette er gennemført (som i vores tilfælde tog en uge) kunne vi kontakte jobcenter og derved starte på dansk undervisning. Der er intet krav om at stå jobparat. Mht ferie her til sommer så kan i så snart i har fået afgørelsen fra US (efter i har været på kommunen med papirerne) henvende jer på en lokal politi station og få et tilbagerejsestempel i din kones pas og så kan i tage på ferie og være sikker på hun kan komme ind igen. Opholdskortet kommer automatisk, men der kan sagtens gå en måned efter din kone er blevet cpr registreret. Hvis vi samtidig lægger ferieperioden oveni tror jeg det er optimistisk at håbe på i kan nå det inden august, men man kan selvfølgelig altid håbe! Det kunne også være engang midt i juli hvis i er heldige. Held og lykke
-
fhansen1982
- Indlæg: 14
- Tilmeldt: 18.05.2015 18:34:49
Re: Sikkerhedsstillelse, dansk og cpr
Hej Pelle. Tak for det uddybende svar - det var rart at høre, hvad der er realistisk eller ej.
Jeg nåede faktisk både i bank og på kommune i fredags, og sidstnævnte sagde, at de ville sende i starten af denne uge. Så det giver da lidt forhåbning om at US kan sende noget om et par uger. Hvis der gik 3 uger fra/efter at kommunen havde sendt til US i jeres tilfælde, lyder det en smule langsommeligt. Er stemplet på politistation uafhængig af en aftale man skal lave med US? Skal man orientere/søge om at få lov til at tage afsted, hvis man endnu ikke har det fysiske opholdskort?
Jeg nåede faktisk både i bank og på kommune i fredags, og sidstnævnte sagde, at de ville sende i starten af denne uge. Så det giver da lidt forhåbning om at US kan sende noget om et par uger. Hvis der gik 3 uger fra/efter at kommunen havde sendt til US i jeres tilfælde, lyder det en smule langsommeligt. Er stemplet på politistation uafhængig af en aftale man skal lave med US? Skal man orientere/søge om at få lov til at tage afsted, hvis man endnu ikke har det fysiske opholdskort?
Re: Sikkerhedsstillelse, dansk og cpr
I skal have brevet fra US før i kan få stemplet i passet hos politiet. I behøver ikke give andet besked til US så vidt jeg er orienteret.