Vurdering af min idé

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Yankee
Indlæg: 27
Tilmeldt: 04.03.2014 20:12:35

Vurdering af min idé

Indlæg af Yankee » 20.11.2014 06:46:58

Hej alle

Min kæreste kommer på besøg i 3 måneder (88 dage) om 4 uger. Jeg har lige været nede at besøge hende, og vi har besluttet at gifte sig. Planen var, at hun rejser tilbage og så kommer jeg ned til hende for at blive gift, og derefter søger vi om familiesammenføring. Det har dog de negative sider, at det koster en del at søge fra udlandet samt at hun så skal vente med at rejse herop, så derfor kom jeg på en ny idé, som jeg vil have jeres mening om:

Vi bliver gift i Danmark (formelt) en af de første dage hun er her og søger om familiesammenføring med det samme. Da sagsbehandlingen maks skulle tage 3 måneder, så burde hun kunne få sin midlertidige opholdstilladelse, inden hun rejser hjem og kan være ude af landet i 6 måneder uden at miste den igen. Resten af planen er den samme. Jeg rejser derned, og vi har den lokale ceremoni, hvorefter vi kan rejse hjem sammen.

Er den idé helt gal? Kan det på nogen måde skade at prøve, hvis det viser sig, at det ikke lykkes? Det kan naturligvis give lidt problemer med dansk-prøven, som hun vil have svært ved at forberede sig til derhjemme, men hun er en kvik pige.

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: Vurdering af min idé

Indlæg af Pelle » 20.11.2014 11:23:38

Hvis i indgiver en ansøgning i DK, og umiddelbart opfylder alle krav til familiesammenføring (I er er gift, du har en egnet bolig, ingen kontanthjælp, etc) så kan din fremtidige kone blive i DK indtil hendes sag er behandlet (også selvom hendes visa udløber inden i får svar fra US). Dette kaldes processuelt ophold. Hun vil have status som turist under hele hendes behandlingsforløb dog, så hun vil ikke være dækket af f.eks. sygesikring og hun kan ikke starte med gratis danskundervisning.

Der er dog en række ting der skal være på plads. F.eks, har hun været i DK før? Er du dansk statsborger, er du opvokset i DK og har du boet her i 26 år i træk. Grunden til det er vigtigt er tilknytningskravet, og ud fra hvad du skriver er det svært at vurdere om I vil opfylde dette.

Jeg bliver dog nødt til at spørge, hvorfor skal hun være ude af DK i op til 6 måneder efter hun er blevet tildelt midlertidig opholdstilladelse? Så lang tid tager det vel ikke at blive gift lokalt? Jeg tror ikke I vil bryde nogle officielle regler, da man kan være ude af DK op til 6 måneder før man skal give CPR-registeret besked om udrejse (som du selv er inde på). Dog ved jeg ikke hvad det er man skriver under på i integrationskontrakten med kommunen, da jeg ikke er kommet så langt med min egen ansøgning endnu. Personligt forekommer det mig dog som en dårlig måde at starte hendes integration på. Og hvis hun intet dansk kan på nuværende tidspunkt tror jeg hun får svært ved at tage danskprøven ved kun at studere i sit hjemland.

Mht om i kan skade jeres chancer for fremtiden ved at gøre ovenstående så er mit bud nej udfra hvad jeg har læst af andre svar på forum, men jeg er ikke ekspert så tag ikke mit bud for gode varer. Der er sikkert andre der kan kommentere på dette.

Yankee
Indlæg: 27
Tilmeldt: 04.03.2014 20:12:35

Re: Vurdering af min idé

Indlæg af Yankee » 22.11.2014 17:48:54

Hej Pelle. Mange tak for svaret.

Jeg/vi opfylder alle formelle krav, så det burde ikke være noget problem. Jeg ved godt, at hun kan være på processuelt ophold, og det kan godt blive aktuelt. Hun skal dog hjem alligevel og få alle sine ting i orden, inden hun tager herop, og jeg har allerede købt billetten, da det var før vi snakkede om at blive gift. Jeg prøver bare at få mest mulig værdi for pengene :)

Besvar