SU og udlandsstipendium for udllænding

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
holten
Indlæg: 30
Tilmeldt: 08.03.2014 22:13:49

SU og udlandsstipendium for udllænding

Indlæg af holten » 06.11.2014 12:21:17

Jeg vil høre, om der er nogen der har erfaring med dette.
Min mand har fået opholdstilladelse i Danmark, pr. oktober i år. Vi planlægger at tage til Spanien næste år og læse en kandidat.

I dag var han til samtale på borgerservice og hun fortalte, at han muligvis kunne få studieafgiften betalt og få SU med til udlandet. (Hun fortalte, at det ville være en god ide, at læse et enkeltfag i Danmark først).

Jeg ringede derefter til SU-styrrelsen. De fortalte mig, at det kun er muligt, hvis 1) Jeg inden da har udnyttet min frie bevægelighed i Europa - dvs. taget ophold i andet europæisk land og derefter taget tilbage til Danmark. Det gælder derfor ikke, at jeg nu tager til Spanien for at studere. 2) Jeg skal være arbejdstager (Jeg er studerende, så opfylder ikke umiddelbart dette krav. 3) Han skal bevise sin tilknytning til Danmark. Hun fortalte altså, at det næsten er umuligt i praksis at få udlandsstipendium/Su med til udlandet

Nu er jeg lidt i tvivl om retsstilstanden, da vi har fået 2 forskellige ting at vide. Er der nogen, der er inde i reglerne og kender retstilstanden på området?

På forhånd tak! og tak for godt forum!

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: SU og udlandsstipendium for udllænding

Indlæg af mh1 » 06.11.2014 15:47:35

Det er i hvert fald rigtigt, at det ikke er så ligetil at få SU med til udlandet, heller ikke for danskere.

Hvis du fortsætter din DANSKE uddannelse, altså forbliver indskrevet på dit studium, men tager et-to semestre i udlandet, så er der ingen problemer, men det kan være ret indviklet at få SU med, hvis du først påbegynder uddannelsen på et udenlandsk universitet. Så er der en række krav til uddannelsesstedet og til studiet som sådan, der skal være opfyldt, så du kan faktisk ikke få et brugbart svar, medmindre du spørger specifikt til en bestemt uddannelse på et bestemt universitet. Og det gælder altså både for danskere og udlændinge.

http://www.su.dk/udland/heleuddannelser ... fault.aspx
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar