Side 1 af 1

Familiesammenføring med børn

: 16.08.2014 10:00:41
af Peter1234
Hej,

Min hustru er russisk statsborger med to børn fra tidligere ægteskab på hhv 3 & 5.. Vi vil gerne søge om familiesammenføring i DK. Som reference person har jeg ikke problemer med at leve op til kravene, er dog usikker på følgende:

1) Jeg har svært ved at forstå hvordan børnene står ved familiesammenføring? Vil vi blive sammenført med børn automatisk eller er der yderligere krav (udover skærpelse af boligkravet).

2) Boligkravet - jeg ejer en andelslejlighed med 2 værelser. Er det nok til at opfylde Boligkravet med 2 børn?

3) Efter sammenføring er planen at flytte til en væsentlig større lejer bolig, som af diverse årsager ikke kan opfylde kravene til boligkravet..er det muligt at fremleje min andel og bo i den nye lejlighed og overholde boligkravet? Denne manøvre vil ikke indgå i ansøgningen, men vil ikke bryde reglerne efterfølgende og få problemer.

På forhånd tak
Peter

Re: Familiesammenføring med børn

: 16.08.2014 10:24:00
af mh1
1) Nej, ingen automatik. Børnenes biologisk far skal acceptere at de fraflytter Rusland.

2) Ja.

3) Man skal til stadighed opfylde kravene, så medmindre du kan fremleje for mindst 3 år (og det kan du næppe hverken som lejer eller udlejer), så går den ikke.

Re: Familiesammenføring med børn

: 16.08.2014 14:11:58
af Peter1234
Tak for svaret. Lige et par opfølgende.

1) Faderen accepterer dette. Når han nu gør det, er der så yderligere komplikationer forbundet med familiesammenføring "med børn" kontra "uden børn"?

3) Lad os sige sammenføringen går i orden med min andelsbolig.. Er det så muligt at bo et andet sted hvis man forbliver ejer af andelen og fremlejer den? Bliver der fulgt op på boligkravet efter man ved ansøgningen er blevet godkendt på dette punkt?

Vh Peter

Re: Familiesammenføring med børn

: 16.08.2014 19:24:44
af fundiver199
1) Ja der skal udfyldes 2 ansøgningsblanketter mere, 1 for hvert barn.

2) Er det muligt at køre 110 km/t på landevejen mellem Herning og Holstebro, selvom der er fartbegrænsning på 80 km/t, og bliver man stoppet af politiet, hvis man gør det? Som du allerede har fået at vide, skal boligkravet til stadighed være opfyldt, så længe din kone har midlertidig opholdstilladelse.