Ægteskabudengrænser.dk

Kære Ægteskabudengrænser

Jeg har akut behov lidt gode råd og vejledning til min sag om familiesammenføring. Jeg har prøvet at forklare hele sagen så kort som muligt for neden, og håber at I, og andre læsere vil komme med jeres input til hvad jeg bør gøre i min situation.

Sagen kort:

Udlændingestyrelsen har d. 29.10.2013 afslået opholdstilladelse til den udenlandske ægtefælle, på baggrund af Udlændingelovens § 9, stk. 7, hvori der stilles krav om større tilknytning til Danmark i sager, hvor den herboende ægtefælle ikke har haft dansk statsborgerskab i 26 år.

Den herboende ægtefælle klager over afgørelsen til Udlændingenævnet d. 7.11.2013, og beder om dispensation fra tilknytningskravet, idet at tilknytningskravet jf. lempelsesreglen, skal fravige, hvis den herboende ægtefælle enten er født og opvokset i Danmark, eller har opholdt sig lovligt i Danmark i mere end 26 år. Der henvises iøvrigt til Udlændingeservices eget webside, hvor de oplyser følgende:

“Tilknytningskravet stilles ikke, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i over 26 år. Det samme gælder, hvis den herboende ægtefælle er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn og har opholdt sig lovligt i Danmark i over 26 år.”

Den herboende ægtefælle i vores sag, er både født og opvokset i Danmark, og har opholdt sig lovligt i Danmark i 29 år, og har derudover været Dansk Statsborger i 18 år.

Kort sagt, så har den herboende ægtefælle på sit 38 årige liv tilbragt 9 år i ægtefællens hjemland, og resten af tiden hjemme i Danmark.

Den herboende ægtefælle har haft sin opvækst, skolegang og arbejde i Danmark lige fra fødslen i 1975, og indtil marts 1998, hvor hun i en alder af 22 år udvandre for en periode. Hun har i perioden 1998 til 2012 opholdt sig lovligt i Danmark i en samlet periode på ca. 5 år, og har derudover opholdt sig i ægtefællens hjemland, i en samlet periode på ca. 9 år.

Hun har siden juni 2012 boet i Danmark med 3 fællesbørn, som alle er danske statsborgere, og i øvrigt går på danske skoler og snakker flydende dansk og er vel integrerede. Den yngste datter kan iøvrigt kun snakke dansk. Den herboende ægtefælle bor i egen lejelejlighed på 3 værelser og arbejder som pædagogmedhjælper.

Den udenlandske ægtefælle har siden 1998 besøgt Danmark 7 gange, og har siden d. 3.4.2013 opholdt sig i Danmark, i forbindelse med en ansøgning om familesammenføring i Danmark.

Udlændingenævnet har d. 14.3.2014 truffet afgørelse i sagen, hvor de har fastholdt Udlændingestyrelsens krav om større tilknytning til Danmark, igen med henvisning til udlændingelovens § 9, stk. 7, der omfatter folk, som IKKE har haft dansk statsborgerskab i 26 år.

Altså, så ligestiller Udlændingenævnet herved IKKE folk der er født og opvokset i Danmark, eller har 26 års lovligt ophold i DK, med folk som har haft dansk statsborgerskab i 26 år.

Efter vores mening, så handler Udlændingenævnet i modstrid med lempelsesreglen, idet at lempelsesreglen også omfatter folk, som enten er født og opvokset i Danmark, eller har haft 26 års lovligt ophold i Danmark. Ifølge lempelsesreglen, er nævnte gruppe ligestillet med danskere, som har haft dansk indfødsret i mere end 26 år, for hvem tilknytningskravet ikke må være gældende.

Vi forstå ikke Udlændingenævnets afgørelse, idet at den herboende ægtefælle både er født og opvokset i Danmark, og derudover har opholdt sig i Danmark i snart 29 år. Herved burde hun jf. udlændingestyrelsens webside og lempelsesreglen, opfylde kravet om at blive ligestillet med danskere som har haft indfødsret i mindst 26 år, og derved burde tilknytningskravet slet ikke blive stillet. Alligevel vælger Udlændingenævnet at fastholde tilknytningskravet.

Udlændingenævnet har i deres vurdering bl.a. truffet afgørelse med henvisning til bemærkningerne i udlændingelovens § 9. stk. 7, jf. lovforslag nr. L 104 af 2. marts 2012, s. 33ff, hvori der står at den herboende ægtefælles tilknytning vil kunne fraviges,
“hvis den herboende ægtefælle har indgået ægteskab og været gift med ansøgeren i en længere periode, hvor ansøgeren fortsat har opholdt sig i sit hjemland forud for ansøgningen om ægtefællesammenføring i Danmark, og hvor ægtefællerne således har truffet et valg om, at familielivet fortsat skal have udgangspunkt i ansøgers hjemland”

28-års reglen blev i 2003 netop indført, for at hjælpe de udenlandsdanskere, der vendte hjem med deres ægtefælle - og utilsigtet blev ramt af tilknytningskravet, fordi de meget længe havde boet i et andet land. Sidenhen er lempelsesreglen om 28 års lovligt ophold i dk, heldigvis nedsat til 26 års lovligt ophold i Danmark.

Derudover mener udlændingenævnet, at den 5 årige periode fra 1998 til 2012, hvor den herboende ægtefælle løbende har opholdt sig i DK, ikke tæller med i beregningen, da de IKKE betragter det som fast ophold i DK, men snare som besøg, idet at den herboende ægtefælle i de nævnte perioder boede hos sine forældre.

Vi mener derimod, at der er tale om lovlige ophold i DK, til trods for at hun har boet hos sine forældre, idet at faktum er, at hun har opholdt sig lovligt i Danmark i sammenlagt 5 år i perioden fra 1998 til 2012, hvilket vi også har dokumenteret overfor Udlændingenævnet i form af udskrifter fra det danske folkeregister.

Udlændingenævnet havde i afgørelsen af d. 14 marts 2014 bedt den udenlandske ægtefælle om at forlade Danmark senest d. 28.3.2014. Denne afgørelse var alene sendt til vores advokat, som påstår aldrig at have modtaget den.

Vi har først i juni 2014 rykket Udlændingenævnet for et svar via vores advokat, idet at Udlændingenævnet havde oplyst en sagsbelandlingstid på 7 måneder.

Den udenlandske ægtefælle er via vores advokat, først blevet oplyst om sagens afgørelse og at udrejsefristen var d. 28 marts 2014, her i søndags d. 6 juli 2014.

Advokaten har akut søgt om udsættelse af udrejsefristen hos Udlændingenævnet, idet at vi aldrig modtog noget brev fra UN, eller hørte fra advokaten, og derfor blot ventede pænt i 7 måneder.

Udlændingenævnet afviser at forlænge udrejsefristen, hvorfor den udenlandske ægtefælle nu risikere karantæne og 2 års indrejseforbud til Danmark. Den udenlandske ægtefælle har derfor købt en flybillet, og rejser ud af landet inden for kort tid, og må forlade sin kone og 3 børn.

Hvis de som familie, rejser tilbage til ægtefællens hjemland, for at bibeholde familiens enhed, så vil US og UN betragte det, som en yderligere svækkelse af tilknytningen til Danmark, idet at man forlader Danmark, og derved automatisk bryder sin tilknytning til Danmark. På den måde vil, alle fremtidige muligheder for familiesammenføring i Danmark være udelukket, sålænge at tilknytningskravet gør sig gældende.

Vi søger snarest muligt noget ekspertrådgivning til nedenstående punkter.

Er udlændingelovens § 9 stk. 7 overhovedet gældende overfor folk, som enten er født og opvokset i Danmark, eller har opholdt sig lovligt i Danmark i mere end 26 år?

Er Udlændingenævnet berettiget til at fratrække 5 års lovligt ophold i Danmark, og definere det som besøg istedet?

Skal "besøg" så betragtes som ulovligt ophold i Danmark, når man som dansk statsborgere bor hjemme i Danmark hos sine forældre i en længere periode, og har været tilmeldt Folkeregisteret?

Bør vi acceptere Udlændingennævnets fastholdelse af Udlændingestyrelsens afgørelse, eller vil det kunne betale sig at prøve sagen ved Retten?

Er der andre klagemuligheder, ud over at prøve sagen ved retten ?

Hvordan er mulighederne for at søge fri proces, i en sådan sag, når man er "enlig" mor til 3 i Danmark ?


Udpluk af udlændingelovens § 9 stk. 7.

§ 9. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
1) en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der
a) har dansk indfødsret,
…
Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 26 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-d, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra fødslen. “


Udpluk af udlændingeservice webside:

"Tilknytningskravet stilles ikke, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i over 26 år. Det samme gælder, hvis den herboende ægtefælle er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn og har opholdt sig lovligt i Danmark i over 26 år.

Hvis tilknytningskravet stilles, kan der som udgangspunkt kun gives ægtefællesammenføring, hvis ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end deres samlede tilknytning til et andet land."

Kilde: https://www.nyidanmark.dk/da-dk/ophold/ ... gskrav.htm

Hvis manden er lovligt indrejst, så burde det jo i sig selv opfylde tilknytningskravet, men denne sag ligger nok på vippen.

Jeg er enig i at tilknytningskravet kan stilles, da den herboende ægtefælle ikke har haft det 'lovlige ophold' i den forstand, som udlændingeloven bruger det, for her menes efter min opfattelse 'ophold med opholdstilladelse' eller, når det er en dansk statsborger, 'ophold som tilmeldt folkeregisteret'. Hvis hun ikke har tilmeldt sig folkeregisteret under sine ophold i de 5 år, så tæller de ikke med. Hun har boet i deres fælles hjemland, og kun været på ferie i DK. Hvis hun havde bevaret bopæl i DK og kun besøgt deres fælles hjemland er jeg ikke i tvivl om at de nu havde fået fs.

Men som skrevet: tilknytningskravet anses jo som udgangspunkt for opfyldt, når blot den ikke-herboende har været på besøg i DK, før der søges. Ofte er det blevet anset for opfyldt når blot den ikke-herboende har været i DK 24 timer, men det er jo så især når der slet ikke kan være tvivl om at den anden har en væsentlig tilknytning til DK ved aldrig at have boet andre steder.

https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/ ... raksis.pdf
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/ ... r_2005.pdf

Hej MH og tusind tak for dit svar

Hvis manden er lovligt indrejst, så burde det jo i sig selv opfylde tilknytningskravet, men denne sag ligger nok på vippen.

Han har været lovligt indrejst siden 3. april 2013, og har derudover været lovligt indrejst 6 gange siden 1998. Men UN mener ikke, at han herved opfylder tilknytningskravet, idet at han siden ægteskabet har opholdt sig i hjemlandet i en længere periode

Jeg er enig i at tilknytningskravet kan stilles, da den herboende ægtefælle ikke har haft det 'lovlige ophold' i den forstand, som udlændingeloven bruger det, for her menes efter min opfattelse 'ophold med opholdstilladelse' eller, når det er en dansk statsborger, 'ophold som tilmeldt folkeregisteret'. Hvis hun ikke har tilmeldt sig folkeregisteret under sine ophold i de 5 år, så tæller de ikke med.

Hun har fra fødslen i 1975 og indtil 1996 opholdt sig i DK med opholdstilladelse. Og fra 1996 til 1998 har hun opholdt sig i DK som dansk statsborger, og har under den fulde periode været tilmeldt folkeregisteret.
Under alle sine ophold, fra perioden 1998 til 2012 har hun også været tilmeldt folkeregisteret, hvilket vi også har dokumenteret overfor både US og UN. Der er som sagt tale om en samlet periode 5 fem år, også ifølge folkeregisteret.

Hun har boet i deres fælles hjemland, og kun været på ferie i DK. Hvis hun havde bevaret bopæl i DK og kun besøgt deres fælles hjemland er jeg ikke i tvivl om at de nu havde fået fs.

Hendes ophold i DK har i denne periode har varet fra 6 mdr og op til 2 år, hvilket man umiddelbart ikke burde betragte som ferie, men snare lovlige ophold i hendes fødsels- og fædreland. Grunden til, at hun flere gange er udvandret igen, er for at fastholde famliens enhed, da hun på daværende tidspunkt hverken økonomisk eller fysisk magtede eller kunne opfylde kravene til familiesammenføring.

Men som skrevet: tilknytningskravet anses jo som udgangspunkt for opfyldt, når blot den ikke-herboende har været på besøg i DK, før der søges. Ofte er det blevet anset for opfyldt når blot den ikke-herboende har været i DK 24 timer, men det er jo så især når der slet ikke kan være tvivl om at den anden har en væsentlig tilknytning til DK ved aldrig at have boet andre steder.

Det er nok her det kniber lidt, da den herboende ægtefælle på 38 år, har tilbragt 9 år af sit liv i ægtefællens hjemland.

Men jeg mener stadig, at hun opfylder kravet om at blive fritaget for tilknytningskravet, idet at udlændingeservice oplyser følgende på deres webside:

“Tilknytningskravet stilles ikke, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i over 26 år. Det samme gælder, hvis den herboende ægtefælle er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn og har opholdt sig lovligt i Danmark i over 26 år. “

I modsat fald, så burde de fjerne den del af sætningen som de omtaler "Det samme gælder, hvis den herboende ægtefælle er født og opvokset i Danmark"

De 26 år gælder BÅDE for dem, som er udlændinge men født og opvokset i DK, OG for dem som er født andetsteds.

Da kravet kan stilles, kan US også vurdere om 'den herboende' opfylder kravene.
"Når Udlændingestyrelsen skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægges der bl.a. vægt på:

hvor lang tid den herboende og ansøger har boet eller opholdt sig i Danmark
om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark, fx familie
om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark
om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark
hvilke danske sprogfærdigheder, parterne har
hvor stor en tilknytning ægtefællerne har til et andet land, herunder om den herboende ægtefælle har været på længerevarende besøg eller har boet i ansøgerens hjemland
om den udenlandske ægtefælle har børn eller anden familie i et andet land"

"For den herboende ægtefælle betyder det, at der normalt stilles krav om, at vedkommende har haft fast ophold i Danmark i minimum 12 år, og at vedkommende har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund."

De er ganske strikse her, da hun jo har boet langt mere end 12 år i DK. Der må være andre ting, som gør at de fraviger det normale udgangspunkt.

Hvad har hun af uddannelse? Taler hun godt dansk? Har hun haft arbejde i DK?

Jeg synes det ser ud til at US muligvis vil bruge denne sag til at få afklaret, hvor grænsen skal gå for om ophold i den anden ægtefælles land skal kunne veje tungere end de mindst 12 år i DK.

De 26 år gælder BÅDE for dem, som er udlændinge men født og opvokset i DK, OG for dem som er født andetsteds.

Det er korrekt. I vores tilfælde er den herboende født og opvokset i Danmark. Hun har af sit 38 årige liv, samlet tilbragt 9 år i ægtefællens hjemland, og resten af livet har hun boet i Danmark. Dette har vi dokumenteret overfor både US og UN i form af udskrifter fra Folkeregisteret. På trods af dette, stiller de alligevel kravet om tilknytning, hvilket modsiger hvad US skriver på deres webside.

Da kravet kan stilles, kan US også vurdere om 'den herboende' opfylder kravene.
"Når Udlændingestyrelsen skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægges der bl.a. vægt på:

Jeg er enig. Hvis de altså overhovedet må stille et tilknytningskrav i denne sag, så er jeg fuldstændig enig.

hvor lang tid den herboende og ansøger har boet eller opholdt sig i Danmark

Herboende har boet her i 29 år, og ansøger har siden 1998 besøgt landet 7 gange, og har siden april 2013 opholdt sig i Danmark i forbindelse med ansøgningen til familiesammenføring.

om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark, fx familie

Den herboende har sine 3 søskende, og sine forældre i Danmark, som alle sammen er Danske Statsborgere.
Den udenlandske ægtefælle, har naturligvis sin hustru, og 3 børn i Danmark, som også allesammen er Danske Statsborgere.

om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark

De har begge forældremyndigheden over deres 3 børn, som snakker flydende dansk og går på danske institutioner, men da de kun har haft fast ophold i dk siden, juni 2012, så mener US og UN ikke, at børnene har selvstændig tilknytning til Danmark. Sådan fortolkes loven, og det har jeg også forståelse med.

om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark

Den herboende arbejder som pædagogmedhjælper, og den udenlandske ægtefælle er selvstændig forretningsmand, med planer om at starte en mindre virksomhed i Danmark.

hvilke danske sprogfærdigheder, parterne har

Den herboende snakker flydende dansk, idet at hun er født og opvokset i Danmark, og har haft sin fulde skolegang i Danmark. Den udenlandske ægtefælle ville meget gerne igang med at lære sproget, men han må ikke starte på noget Danskkursus uden et dansk cpr-nummer. Derfor snakker børnene alene dansk med ham, så han kan lære lidt derhjemme.

hvor stor en tilknytning ægtefællerne har til et andet land, herunder om den herboende ægtefælle har været på længerevarende besøg eller har boet i ansøgerens hjemland

Den herboende ægtefælle og børnene, har som sagt samlet set boet 9 år i ægtefællens hjemland. Resten af tiden har de boet i Danmark.

om den udenlandske ægtefælle har børn eller anden familie i et andet land"

Den udenlandske ægtefælle har sin mor og 4 søskende i sit hjemland.

"For den herboende ægtefælle betyder det, at der normalt stilles krav om, at vedkommende har haft fast ophold i Danmark i minimum 12 år, og at vedkommende har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund."

Hun har som sagt boet 29 år i Danmark. Både US og UN har modtaget dokumentation i form af udtalelser fra kollegaer og arbejde, på at hun er meget velintegreret og snakker flydende dansk, og lever et ganske almindeligt dansk liv med sine 3 børn. Samtidig har vi vedlagt sagen udtalelser fra børnenes skoler, hvor det dokumenteres, at børnene klarer sig rigtig godt, snakker flydende dansk, og er vel integrerede.

De er ganske strikse her, da hun jo har boet langt mere end 12 år i DK. Der må være andre ting, som gør at de fraviger det normale udgangspunkt.

De ligger højt vægt på, at hun samlet set har boet 9 år i ægtefællens hjemland, og at hun i perioden fra 1998 til 2012, har afbrudt sit ophold i Danmark 5-6 gange, for at rejse tilbage til ægtefællens hjemland for at bevare familiens enhed. Samtidigt ligger de vægt på, at den udenlandske ægtefælle efter brylluppet har boet i sit hjemland i en længere periode.

Hvad har hun af uddannelse? Taler hun godt dansk? Har hun haft arbejde i DK?

Hun snakker og skriver ligeså godt dansk som jeg gør. Hun har en 10 klasse og HG. Arbejder idag som pædagogmedhjælper, og har før hun rejste til ægtefællens hjemland, arbejdet for Ungdomsforvaltningen, samt haft andre små jobs. Hun har aldrig været på offenlig forsørgelse, og har altid klaret sig selv.

Jeg synes det ser ud til at US muligvis vil bruge denne sag til at få afklaret, hvor grænsen skal gå for om ophold i den anden ægtefælles land skal kunne veje tungere end de mindst 12 år i DK.

Det kan du have ret i.

Men mit egentlige spørsmål, står stadig tilbage. Må de overhovedet stille tilknytningskravet, når Udlændingestyrelsen på deres websider, sort på hvidt, har skrevet, at folk som er født og opvokset i Danmark, eller har opholdt sig lovligt i Danmark i mere end 26 år, SKAL ligestilles med folk som har haft Dansk Statsborgerskab i over 26 år. Det betyder, at tilknytningskravet IKKE må stilles til hele denne gruppe af mennesker. Alligevel har både US og UN afvist opholdstilladen med henvisning til udlændingelovens § 9 stk. 7, som jo omfatter folk, der IKKE har haft Dansk Statsborgerskab i 26 år.

Tilknytningskravet stilles ikke, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i over 26 år. Det samme gælder, hvis den herboende ægtefælle er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn og har opholdt sig lovligt i Danmark i over 26 år.

Kilde: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... gskrav.htm

Problemet her er nok at hun afbrød sit ophold i DK FØR hun havde haft 26 års ophold. Jeg kunne godt forestille mig at US mener at reglen skal fortolkes, så de 26 år skal være i sammenhæng, men det står jo ikke klart. Mandens ophold siden sidste år tæller kun som et besøg.

Manden kan altså godt deltage i danskundervisning uden cpr.nr. Der er nogle organisationer, som giver danskundervisning til udlændinge uden opholdstilladelse. De kan så ganske vist ikke holde prøver, som giver et af de eksamensbeviser som accepteres af US, men det bliver undervisningen jo ikke ringere af.

Fx denne: http://www.kalejdoskop.dk/index.php?page=profil---dansk

Desuden er der gratis on-line kurser, som kan forberede til danskprøven, når han kan melde sig til.

Jeg synes bestemt det er værd at klage over afgørelsen.

Problemet her er nok at hun afbrød sit ophold i DK FØR hun havde haft 26 års ophold. Jeg kunne godt forestille mig at US mener at reglen skal fortolkes, så de 26 år skal være i sammenhæng, men det står jo ikke klart. Mandens ophold siden sidste år tæller kun som et besøg.

Ja, de tolker nemlig "26 års lovligt ophold i Danmark", som, at der skal være tale om 26 års sammenhængende fast ophold i Danmark.

Modsat, så stiller de slet ikke noget tilknytningskrav til folk, som kun har opholdt sig lovligt i Danmark i 4-5 år eller mindre, hvis blot de har haft dansk statsborgerskab i over 26 år.

Det er i de fleste tilfælde kun indfødte danskere, der har haft indfødsrettet fra fødslen, da mange ny-danskere først får indfødsretten som voksne.

Det er i mine øjne tale om stor forskelsbehandling af de danske borgere. 3 højesteretsdommere vil også være enige med mig, i ifølge linket for neden.

http://www.ret-raad.dk/Offices/Glostrup ... 70KvPl_uSp

I vores tilfælde er tale om 22,5 års sammenhængende og lovligt ophold i dk, og derudover ca. 7 års løbende lovligt ophold i dk, som er dokumenteret i Folkeregisteret.

28-års reglen blev i 2003 netop indført, for at hjælpe de udenlandsdanskere, der vendte hjem - og utilsigtet blev ramt af tilknytningskravet, fordi de meget længe havde boet i et andet land. Sidenhen er lempelsesreglen om 28 års lovligt ophold i dk, heldigvis nedsat til 26 år.

Manden kan altså godt deltage i danskundervisning uden cpr.nr. Der er nogle organisationer, som giver danskundervisning til udlændinge uden opholdstilladelse. De kan så ganske vist ikke holde prøver, som giver et af de eksamensbeviser som accepteres af US, men det bliver undervisningen jo ikke ringere af.

Fx denne: http://www.kalejdoskop.dk/index.php?page=profil---dansk

Desuden er der gratis on-line kurser, som kan forberede til danskprøven, når han kan melde sig til.

Det vil jeg straks undersøge nærmere. Tak for oplysningen

I første omgang, så vil den udenlandske ægtefælle rejse tilbage til hjemlandet i denne uge, da Udlændingenævnet i et brev af marts 2014 havde bedt ham om at forlade Danmark senest d. 28. marts 2014. Dette brev blev sendt til vores advokat, som påstår ikke at have modtaget noget. Den udenlandske ægtefælle har derfor først fået beskeden d. 6. juli 2014. Han risikere nu 2 års indrejseforbud mm. , så han skal skynde sig ud af landet.

Jeg synes bestemt det er værd at klage over afgørelsen.

Det synes jeg også
Men systemet er desværre lavet således, at vi ikke har mulighed for at klage over Udlændingenævnets afgørelse, i det at de har fastholdt Udlændingestyrelsens afgørelse.

Den næste mulighed er derfor kun at prøve sagen ved Retten, hvilket kan komme til at løbe op i 50.000-70.000 kr. Det har den herboende ægtefælle med 3 små børn, og et arbejde som pædagogmedhjælper meget svært ved at betale .

Der KAN være mulighed for fri proces til en retssag.

Hvis sagen bedømmes til at være af principiel karakter er der en rimelig chance, og det koster ikke noget at søge.

Tjek på http://www.civilstyrelsen.dk/fri_proces.aspx

Tal med en advokat med speciale i udlændingesager. Advokaten kan lave ansøgningen, det er også gratis.

Google jer frem til en advokat ved at søge på 'advokat udlændingeret', der er adskillige forslag.

advokat Bjarne Overmark i Randers .

De 26 år skal være i sammenhæng. ÆUG har tidligere været i tvivl om dette, men efter nærlæsning af Justitsministeriets praksisnotat og muligvis en forespørgsel hos US (kan ikke huske det længere), er tvivlen afklaret.

Tilknytningskravet blev udvidet til også at omfatte danske statsborgere med lov nr. 365 i 2002. Og af bemærkningerne til loven fremgår netop, at tilknytningskravet skal ses i sammenhæng med de andre krav herunder 24-års reglen og som en slags forlængelse af denne.

Som eksempel nævnes, at en ung 21-årig efterkommer bliver sendt til hjemlandet for at bo med ægtefæller der, indtil vedkommende er fyldt 24 år. Og på det tidspunkt vil der så kunne gives afslag med henvisning til, at tilknytningskravet ikke er opfyldt. Hvilket så skulle give en udvidet beskyttelse mod tvangsægteskaber. Eller måske bare mod indvandring.

Hele formålet med tilknytningskravet er, at der ikke skal være et retskrav på familiesammenføring i Danmark i sager, hvor ægtefællerne ikke har en overvejende tilknytning her til landet. Og det må man jo sige er tilfældet, når ingen af ægtefællerne er født her, og når referencepersonen har valgt at udvandre og tilbringe en stor del af sit voksne liv uden for landets grænser.

Derfor giver det også mening, at de 26 år skal være i sammenhæng, da man dermed i højere grad kan skelne mellem personer, der er født med dansk statsborgerskab og dem, der ikke er. Hvilket netop er hele hensigten.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har for nylig taget stilling til en sag om det danske tilknytningskrav. Resultatet blev det samme som i den danske højesteret. Nemlig at et lille flertal af dommerne vurderede, at den diskrimination mellem indfødte og ikke-indfødte statsborgere, der ligger i 26-års kriteriet (dengang 28-års kriteriet) ikke er uproportional og dermed i strid med statsborgerskabskonventionen.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at afslaget er fuldstændig korrekt i forhold til både lovens tekst og bemærkninger og lovgivers hensigt. Og et lille flertal af dommere har altså også afgjort, at det ikke er i strid med menneskerettighederne.

Tilbage står derfor, at parret kan vælge at benytte sig af de rettigheder i EU, hun har som EU-borger, hvilket hun jo også er, når hun er dansk statsborger.

Alternativt kan de vente i 8 år, til hun har været dansk statsborger i 26 år, og tilknytningskravet dermed ikke længere stilles. Med mindre altså en ny dansk regering har lavet reglerne om i mellemtiden.

Jeg kan ikke anbefale at bruge penge på retssager, da spørgsmålet som sagt lige har været prøvet hele vejen op til den danske højesteret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med et for sagsøgerne negativt resultat.