Side 1 af 1
Forskellige spr. vedr. FS, visum osv.
: 15.04.2008 02:02:27
af rinarios
Hej Alle,
Min forlovede og jeg er ved at blive gift her i Peru. Vi moedtes d. 24 nov. 2007 og har dermed snart kendt hinanden i 5 maaneder. Ud af disse 5 mdr. har jeg, dkér vaeret her i alt 3 gange medregnet den 1. gang. I alt har vi vaeret sammen lidt over 3 maaneder, hvor vi har boet sammen paa samme adresse 2 1/2 maaned. Vi har endnu ikke et bevis paa dette, men kan skaffes, regner vi med fra udlejer her i Peru.
Et af mine spoergsmaal gaar paa, om nogen herinde har ansoegt om FS mens hver part har opholdt sig i hvert sit land. Er det noget US ser paa naar de vurderer ens sag.
Samt i denne periode er det muligt at ansoege om visum.
Hvis ansoegning om visum foerst og jeg stiller bankgaranti, da min forlovede - til den tid mand, ikke har arbejde eller mange penge i bank, mister jeg saa denne garanti hvis vi ansoeger om FS. Og skal denne bankgaranti stilles igen ved FS ansoegning.
Nogen som har medsendt billeder og breve i deres FS ansoegning. Disse breve kan naturligvis vaere fra os, men jeg mindes at have laest herinde ogsaa breve fra folk som kender os.
Nogen som har erfaringer fra noget i Peru, vil vi gerne hoere om dette. Ansoegning om schengen visum herfra, som jeg troede var simpelt, men viser sig at vaere modsat, giftemaal her osv.
Vi haaber nogen kan hjaelpe os.
Freddy og Karina
: 15.04.2008 10:56:28
af fundiver198
Hej Karina
Der er to måder, du kan få din forlovede (snart mand) med til Danmark på:
1) På et 3-måneders Schengenvisum og herefter søge familiesammenføring, medens han er i Danmark.
2) Ved at søge om Familiesammenføring med det samme, altså fra Peru.
Ad 1)
Dette er som regel den metode, der hurtigst vil bringe din mand til Danmark, men også her er der dog ventetid. Regn med mindst et par måneder. Når I er gift, må myndighederne IKKE stille krav om bankgaranti, så det er helt rigtigt, at I vælger at gifte jer i Peru. Hvis I ikke er gift, kan der derimod stilles krav om en bankgaranti på 54.000 DKK, hvis din forlovede er fra en nærmere specificeret liste af lande, hvortil Peru sikkert hører. Hvis din forlovede er i Danmark på et Schengenvisum og herefter søger om en anden form for opholdstilladelse, f.eks. familiesammenføring med dig, så inddrages din bankgaranti.
Når din forlovede (til den tid mand) er kommet til Danmark på Schengenvisum, kan han søge om familiesammenføring med dig, og i så fald får han såkaldt processuelt ophold, som giver ham lov til at blive i Danmark, indtil sagen er afgjort. Der er ingen krav om, hvor du skal opholde dig, når han søger om Schengenvisum, men du skal skrive under på, at du kan og vil dække hans udgifter under opholdet i Danmark. Forudsat naturligvis, at han ikke selv har penge til dette, men det har han jo næppe, når han er fra Peru.
Ad 2)
Dette er den metode, som hurtigst vil give din mand en opholdstilladelse i Danmark og dermed ret til at søge job og deltage i betalt danskundervisning. Den store fordel er, at I kun skal søge om èn ting og ikke to, og derfor går det selvfølgelig hurtigere. Ulempen er, at han ikke må rejse ind i Danmark på et Schengenvisum i den tid, hvor sagen behandles, og da dette typisk tager længere tid end at behandle en ansøgning om Schengenvisum, vil han komme senere til Danmark.
Forskellen er dog ikke så stor, som den har været, idet Udlændingeservice faktisk afgør nogle sager ret hurtigt nu. Jeg har hørt om alt fra mundtligt svar efter nogle få uger til 6 måneder for en helt ukompliceret sag. Hvor du opholder dig under sagsbehandlingen er myndighederne ligeglade med. Du har således lov til at besøge din kæreste i Peru lige så meget, du har lyst og råd til.
Uanset om I søger Schengenvisum eller familiesammenføring, så behøver du ikke at være i Peru, når din forlovede / mand indgiver sin ansøgning på den danske ambassade. Men det skader næppe jeres sag, hvis du er. Det vil således give indtryk af seriøsitet, hvis I indleverer ansøgningen sammen i Peru.
Som det fremgår er der fordele og ulemper ved begge metoder, og det er derfor lidt en smagssag, hvad man foretrækker. Har man tillid til en hurtig sagsbehandling i Udlændingeservice er metode 2) vel klart at foretrække, altså at søge om familiesammenføring med det samme, d.v.s. medens han er i Peru.
Ting, som vil kunne være med til at sikre en hurtig sagsbehandling, er følgende:
* Ingen af jer har været gift før
* Der er højest 8-10 års aldersforskel mellem jer
* I afleverer alle nødvendige papirer med det samme
* I dokumenterer med det samme jeres samliv v.h.a. fotos, flybilletter, stempler i dit pas, hotelregninger og hvad ved jeg.
Inden I søger om familiesammenføring må du selvfølgelig sikre dig, at I opfylder alle kravene, d.v.s.:
* I er begge fyldt 24 år
* Du råder over en "passende bolig" i Danmark. Hvis I kun skal bo to voksne, kræves der ikke andet end, at du ejer den eller at den er lejet i dit navn på en kontrakt, som giver dig ret til at bo der i mindst 2½ (eller er det 3?) år. D.v.s. det er ikke godt nok at have en fremlejet bolig eller at bo hos sine forældre.
* I må ikke samlet have væsentlig mere tilknytning til Peru end til Danmark. At du har været i landet et par gange på ferieophold er ikke noget problem, men har du familie i landet stiller sagen sig nok anderledes. Dette krav bortfalder helt, hvis du er fyldt 28 år.
* Du må ikke have modtaget nogen form for sociale ydelser i 12 måneder forud for, at ansøgningen indgives.
Bemærk at bankgarantien for familiesammenføring og bankgarantien for Schengenvisum er to forskellige ting. Har man stillet bankgaranti i.f.m. en indrejse på Schengenvisum, så mistes den, hvis der søges om familiesammenføring under opholdet, og man skal stadig stille en ny bankgaranti, når der bevilges familiesammenføring. Denne er på cirka 58.000 DKK og frigives først, når/hvis ægtefællen enten har opnået en permanent opholdstilladelse i Danmark eller har forladt Danmark igen. Søger nogen af parterne om sociale ydelser under opholdet i Danmark, altså f.eks. bistandshjælp eller starthjælp, så trækkes disse i bankgarantien.
: 16.04.2008 01:16:25
af rinarios
Hej,
Mange tak for dit lange svar, som vi begge er meget glade for her i Peru.
Jeg har dog nogle gange lidt svaer ved at forstaa, saa jeg bliver noed til at spoerge igen, selvom dine svar er yderst gode.
Vedr. Ad 1 hvor du forklarer ang. myndighederne IKKE maa stille krav ang. bankgaranti hvis gift, lyder jo dejligt skoent. Jeg synes blot efter vi har modtaget papirer fra finsk ambasade her som varetager Schengenvisum at det lyder som om de oensker dette uanset hvad. Og det vil jo vare ret trist at miste denne garanti, som saa igen skal stilles naar FS opnaaes.
Maaske det bedste er simpelthen at tale med den finske ambasade her.
Jeg kan se din pointe i serioesiteten vedr. at opholde sig i samme land, her Peru, hvis indgivelse her. Mit problem er blot, som sikkert mange andres, at jeg maa tilbage til job osv. i DK.
Vi opfylder kravene om ikke gift foer, han 33 jeg 36, bolig osv.
Vedr. dit sidste ang. de 2 forskellige bankgarantier. Naar jeg laeser dit foerste om at vaere gift og myndighederde ikke kan kraeve bankgaranti, gaelder det saa ogsaa ved det sidste du skriver.
Det lyder maaske som volapyk dette her, men jeg haaber du forstaar hvad vi mener.
Vi har modtaget de 27 sider vedr. FS paa den DK konsulat her og fik at vide at vi skulle lave 3 kopier ved indsendelse. Vi synes dog ikke at vi kan se dette nogen steder i papirerne. Noget du kender til.
Indtil videre er vi naaet frem til at vaere i hvert sit land ved indsendelse. Hvordan ser de paa det Udlaendingeservice at hans ansoegning er paa engelsk og min paa dansk. Og hvad med fotos osv. Skal de medsendes begge ansoegninger eller blot den ene.
Mange tak for svar.
Freddy og Karina
: 16.04.2008 08:47:13
af fundiver198
Hej
Bankgaranti for Schengenvisum kan IKKE forlanges stillet, hvis det er en ægtefælle eller biologiske børn, som man ønsker at invitere til Danmark. Hvis den finske ambassade ikke er klar over dette, så må du gøre dem det begribeligt.
Print f.eks. den relevante tekst ud fra Udlændingeservice eller "Ny i Danmark"´s hjemmeside. Her står det temmelig klart beskrevet. Forstår de ikke dansk på den finske ambassade, så må de jo få det oversat, eller de må kontakte US i København og få oplyst, hvilke regler de skal administrere efter.
Det er vist desværre meget typisk, at det fungerer helt ad p.... til, når Danmark har overladt sin myndighed til et andet lands ambassade. De kan helt typisk ikke oplyse dig om noget som helst. Derimod skal DU oplyse DEM om, hvilke rettigheder, du har.
Bankgaranti for familiesammenføring kræves altid stillet, bortset fra særlige situationer, hvor kravet af humanitære grunde fraviges.
: 16.04.2008 21:56:04
af rinarios
Hej,
Endnu engang tak for dine svar. Vi har vaeret inde paa nyidk og printet sider ud.
Rart at nogle ved saa meget herinde, nu hvor vi er "ny" i faget.
Karina