Side 1 af 3

FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 04.04.2014 08:40:01
af YT88
Hej,

Jeg er YT og er 26 år gammel, jeg er født og opvokset i Danmark (København).
Jeg er forholdsvis højt uddannede (farmaceut/ cand.pharm) og er pt. i gang med en Ph.D uddannelse på Københavns Universitet. Mine forældre kommer fra Marokko.

Sommeren 2013 var jeg som sædvanlige på ferie i Marokko, hvor jeg faldt for min kusine og ønskede at blive gift med hende. Hun er 24 år snart 25 og vil til sommer 2014 blive færdiguddannet som IT ingeniør.

Umiddelbart skulle der jo ikke være noget i vejen for, at vi to kunne familiesammenføres her i DK, hvis det dog ikke var for at vi også har en fætter/kusine relation.

Jeg har sat mig inde i reglerne, og som det er, så skal man jo argumentere for at det ikke er et tvangsægteskab.

Blandt dette kigger man på blandt andet på:

Uddannelse, alder og generelt bare de generelle omstændigheder.

Jeg synes selv, i det vi begge har en universitets uddannelse og har den alder vi har - tyder på, at vi nok selv kan bestemme, hvem vi gerne vil giftes med.

Jeg havde også tænkt mig, at pointere at kvinden er tidligere blevet gift og er skilt (hun er ligesom ikke er blevet lovet ud til mig)

Endelige er det komiske også, at min far ikke var helt vildt begejstret for at jeg bliver gift med denne kvinde (Dette kan dokumenteres blandt de utallige beskeder vi har sendt til hinanden via FB).

Jeg har siden sommeren også besøgt hende i december 2013 og dette kan selvfølgelig også argumenteres.

Da jeg ikke orker at trække det ud i langdrag, forslog jeg min forlovede, at hun skulle søge om visum, så vi bliver gift her op. Dette vil dog på en eller anden måde, i hvertfald i mine øjne indikere, at det ikke er et tvangsægteskab.

Anyway for at slutte dette indlæg er status den; hun fik afslag på visum til Spanien.

Så jeg ved ikke hvad det bedste træk er:

1) Søge familiesammenføring, altså ganske almindeligt, jeg søger herfra og hun søger fra Marokko

2) Hun skal prøve at søge visum igen enten til Frankrig/Spanien og så derfra rejse videre til DK. Blive Dansk gift og derefter søge om familiesammenføring.

3) Jeg rejser til Marokko bliver Marrokansk gift. Derefter bliver et dansk visum meget letter, da jeg kan sende hende invitation.

4) Hun skal prøve at søge et dansk visum.

Altså hele detaljen ligger i, at hvis hun kan komme op til Danmark via et visum.
Så kan vi fortælle myndighederne; hey! hvis det virkeligt et tvangsægteskab, så havde hun alt mulige chancer at fortælle jer det. Eftersom hun er rejst alene fra Marokko til Danmark!

Jeg håber i kan rådgive mig om, hvad den bedste løsning er for os. Gerne i mente om, en løsning der muliggøre vi kan leve sammen efter et evt bryllup i August måned.

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 04.04.2014 09:55:28
af mh1
Glem det med at få fs efter danske regler - kort og brutalt.

Uanset jeres gode uddannelser, så er autopiloten slået til, og da I er under 30 vil I blive betragtet som værende blevet tvunget til at gifte jer, og vil skulle bruge oceaner af tid og kræfter og nok helst have mindst et fælles barn og helst to, før I kan gøre jer håb om at få lov at bo sammen i DK efter danske regler - om 4-5 år.

Autopiloten er så meget slået til, at dette par på hhv. 29 og 32:
begge havde været gift før og hver havde et barn fra tidligere,
manden var født og opvokset i DK, havde uddannelse og godt job,
hustruen havde uddannelse og job i hjemlandet,
de var så fjernt beslægtet at ingen danskere ville tænke på slægtsskab som hindring: deres fædre var fætre,
blev nægtet fs i første omgang. Hustruen var skam også selv helt alene rejst til DK.

En hurtigere og lettere vej er at bruge 'Sveriges-løsningen' - forudsat at du ER dansk statsborger. Er du ikke det, eller anden EU-/EØS-borger, så må du enten blive det, så du kan bruge Sverigesløsningen (stadig en hurtigere og lettere vej) eller forberede dig på en årelang kamp.

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 04.04.2014 10:21:14
af YT88
Umiddelbart første reaktion var: :(

Er der ikke nogen mulighed for at lyve?

Altså fortælle dem, at vi ikke er fætter/kusine? Hun har jo et andet efternavn?

Jeg har dog hørt om at sager er blevet omstødt ved højesteret?

Og har ringet en del gange til US, hvor de gentagende gange har bekræftet mig I, at de ikke kigger sort og hvidt på tingene?

Anyway, så længe hun kan opholde sig i DK under denne lange process så er det jo fint nok, da jeg har en god sag?

For mig er Sverige lige så træls uden at vide det? Eller er det "bare" om at finde et bolig i Sverige før jeg er berettiget om at søge om FS?

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 04.04.2014 11:30:23
af skaanebo
Sverigeløsningen er meget enkel, hvis du kan forsørge dig selv og din famlie. Så er det nemlig bare at flytte, og så får din kone alle rettigheder i Sverige med det samme. Efter nogle måneder i Sverige kan I så flytte retur til DK ved brug af EU-retten. Læs mere under menupunktet rådgivning.

Ud over en årelang klageproces skal du jo også indregne, at din kone ikke kan foretage sig noget som helst fornuftigt, mens hun er i Danmark på processuelt ophold. Dvs., ingen ret til lægehjælp (ud over det mest akutte livstruende), intet danskkursus, intet job, intet noget som helst. Så nej, det vil ikke være nogen farbar vej at gå.

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 04.04.2014 12:55:44
af YT88
Jeg tror jeg vil prøve at søge FS i DK, jeg må stole på når US fortæller mig at man kigger på den enkelte sag og ikke stempler alle sager som TVANG.

I mellem tiden kan jeg samle de dokumenter og søge efter bolig til Sverige ansøgning som plan B.

Men jeg er sgu ret fristet til bare ikke at oplyse, at vi er fætter-kusine

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 04.04.2014 14:23:49
af skaanebo
Kunne du have forestillet dig, at du ville have fået et andet svar? Naturligvis svarer en receptionist sådan! Men det er altså ikke vedkommende som sagsbehandler.

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 04.04.2014 15:45:06
af mh1
Man skal ALDRIG lyve i en ansøgning. Der er 99,9% sandsynlighed for at det rammer én som en boomerang.

I princippet skal US behandle sagerne individuelt.

I praksis kigges der først på om der er grunde til at give afslag. En af disse er slægtsskab. > Afslag med klagevejledning. > Du/I bruger oceaner af tid, penge og kræfter på at få fs alligevel, i stedet for at nyde hinanden og få startet jeres familieliv op.

Der er tusindvis af par, som har benyttet sig af muligheden for at bo en kortere eller længere periode i Sverige eller et andet EU-land (her har også været par som har boet i England, Spanien, Grækenland, Tyskland).

Jeg kan anbefale at du søger på indlæggene fra krikris - hun tog orlov fra sin tandlægepraksis i DK og tilbragte en tid i det nordlige Sverige, hvor hun arbejdede på en tandlægeklinik, og flyttede så tilbage til DK med sin mand.

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 05.04.2014 08:38:47
af YT88
Jeg vil nok heller ikke have turde at lyve.
skaanebo skrev:Kunne du have forestillet dig, at du ville have fået et andet svar? Naturligvis svarer en receptionist sådan! Men det er altså ikke vedkommende som sagsbehandler.
Jeg går ud fra at når jeg ringer og spørger, at jeg også taler med en jurist. Jeg har jo ringet op til flere gange, og senest igen i går, hvor det var faktisk en fyr der tog imod mig. Han gav mig rigeligt med tid, og jeg blev igen overbevist om chancen for FS i DK. Men lad det nu ligge.

Min plan er følgende:

Måske er jeg naiv, men jeg vil prøve at søge FS i Danmark alligevel. Eftersom hun har fået afslag på visum og ikke kan komme her op; vil jeg rejse ned til Marokko i den nærmeste fremtid og blive gift. Derefter vil jeg kunne ansøge om FS, jeg sender min del af ansøgning her og hun gøre det samme bare fra Marokko.

Det vil jo give mig den fordel, at hun med sikkerhed vil kunne få visum. (Jeg har læst et sted at som ægtefælle så skal DK acceptere retten til at vi kan se hinanden, dvs. udstede visa ?)

Dvs. når jeg engang får svar omkring oktober måned (6 måneder?), og hvis udfaldet er en afvisning, kan hun jo få visum op til Danmark. Og vi kan derfra starte forfra med Sverige.

Det eneste jeg spekulere over om de vil give hende afvisning af visum, hvis de kan se at en FS ansøgning er under proces.

Det eneste jeg skal dog gøre er; at hurtigst muligt at rejse ned til Marokko og blive gift. Med mindre jeg kan giftes uden at være tilstede.

Håber nogen af jer med erfaringen, vil være med til at bedømme om min plan har mulighed for at holde.

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 05.04.2014 08:54:50
af skaanebo
Telefonreceptionister hos US er ikke jurister, men typisk HK-uddannede.

Og man skal have besøgt DK mindst en gang, førend opholdstilladelse kan udstedes.

Så ja, du er meget naiv.

Og at blive gift uden selv at være til stede er den direkte vej til en afvisning af ansøgningen.

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 05.04.2014 09:12:49
af YT88
skaanebo skrev:Og at blive gift uden selv at være til stede er den direkte vej til en afvisning af ansøgningen.
Det har du nok fuldstændig ret i og havde også tænkt på det :D
Og man skal have besøgt DK mindst en gang, førend opholdstilladelse kan udstedes.
I hvilken sammenhæng snakker du om opholdstilladelse?

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 05.04.2014 09:27:13
af fundiver199
1) Hvis ægtefællerne er beslægtede, er der ifølge dansk lovgivning automatisk formodning om "tvangsægteskab". Sådan er det bare, og det har intet at gøre med, hvad der er rimeligt.

Det er et politisk spørgsmål, og et flertal i det danske folketing vil gerne begrænse indvandringen fra lande, hvor det er almindeligt at gifte sig med nærtbeslægtede. Samme flertal vil også gerne have, at flygtninge, indvandrere og efterkommere finder en ægtefælle her i landet i stedet for i eget/forældrenes hjemland, så vi får en bedre integration i stedet for "kædeindvandring".

Og set i lyset af disse politiske mål, så giver det da rigtig god mening at give afslag til lige netop dem, der har giftet sig med en, de er beslægtet med. For overhovedet at kunne komme i den situation må man jo således nødvendigvis være indvandrer, flygtning eller efterkommer. Så derfor rammer reglen kun lige præcis dem, som det politiske flertal ØNSKER at ramme.

Så der er da overhovedet ikke nogen, der er interesserede i, om det ER et tvangsægteskab. For det er slet ikke det, der står i loven, at US skal undersøge. Der er tale om en såkaldt "formodningsregel", hvor det er RISIKOEN for, at der MÅSKE er tale om et tvangsægteskab, der er den officielle begrundelse for at give afslag.

Det er fuldstændig det samme som 24-års reglen. Her ved man jo også godt, at det ikke er ALLE under 24 år, der er tvangsgift. Men at hjælpe de måske 10%, eller hvor mange det nu drejer sig om, vægtes bare højere end retten for de øvrige 90% til selv at vælge, om de vil leve sammen i Danmark eller et andet land. Eller også er det hensynet til indvandringskontrol, der vægtes højere end retten til selv at bestemme, hvor man vil bo som dansk statsborger, og hvem man vil gifte sig med.

I modsætning til 24-års reglen KAN formodningen om tvangsægteskab dog godt tilbagevises. Men det kræver, at I bor sammen i mange år i et andet land end Danmark og får mindst 2 børn sammen. Altså kan du flytte til Marokko og bo med din kone der og få 2 børn. Og efter cirka 5 år vil I kunne søge FS i Danmark uden at blive ramt af formodningsreglen om tvangsægteskab. Til gengæld vil I så blive ramt af tilknytningskravet, med mindre du har været dansk statsborger i mindst 26 år.

2) Hvem har meddelt visumafslaget til din forlovede og med hvilken begrundelse? Man har ikke retskrav på at visum, bare fordi man er gift med den, man ønsker at besøge. Derfor har vi brug for flere oplysninger, hvis vi skal hjælpe jer med at finde den bedste fremgangsmåde i forhold til jeres visumsag. Scan evt. afgørelsen og send den til:

raadgivning@aegteskabudengraenser.dk

3) Hvis man har søgt FS og fået afslag pga. formodet "tvangsægteskab", kan man IKKE bagefter få visum til at besøge sin ægtefælle i Danmark efter den danske visumpraksis.

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 05.04.2014 09:33:14
af fundiver199
Du er allerede blevet vejledt om "Sveriges-løsningen". Da din forlovede snart er færdig med en videregående uddannelse, kunne I også overveje greencard-ordningen som et alternativ:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... ningen.htm

Kig på det og se, om hun vil kunne samle de nødvendige "point". Efter 3 år i Danmark kan opholdstilladelsen forlænges, hvis hun er kommet i arbejde. Og ellers kan I søge familiesammenføring, og på det tidspunkt vil jeres 3-årige samliv måske være nok til at tilbagevise formodningen om tvangsægteskab.

Det er i hvert fald noget, jeg helt klart ville vælge at gå til domstolene med, hvis situationen skulle opstå. Der er mange, der har vundet sager om "tvangsægteskab" ved domstolene.

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 05.04.2014 10:33:51
af YT88
Det er i hvert fald noget, jeg helt klart ville vælge at gå til domstolene med, hvis situationen skulle opstå. Der er mange, der har vundet sager om "tvangsægteskab" ved domstolene.
Det har du ret I. Men en afgørelse fra domstolen, vil det ikke først komme i spil efter jeg har fået afvisning > Valgt at klage og derefter muligheden for at afprøve min sag ved en domstol? (Hvis jeg søger dansk FS)

Denne proces lyder udmattende :(

Men siger du så også, at jeg godt kunne komme igennem med en dansk FS?

I såfald, hvordan skulle jeg så gøre det? Blive gift I Marokko og derefter søge?
Kig på det og se, om hun vil kunne samle de nødvendige "point". Efter 3 år i Danmark kan opholdstilladelsen forlænges, hvis hun er kommet i arbejde. Og ellers kan I søge familiesammenføring, og på det tidspunkt vil jeres 3-årige samliv måske være nok til at tilbagevise formodningen om tvangsægteskab.
Det er en mulighed og havde på et tidspunkt også tænkt over det.
Du er allerede blevet vejledt om "Sveriges-løsningen"
Jeg havde altid kendt til Sverige løsningen, men har bare set den som Plan B.
Hvem har meddelt visumafslaget til din forlovede og med hvilken begrundelse? Man har ikke retskrav på at visum, bare fordi man er gift med den, man ønsker at besøge. Derfor har vi brug for flere oplysninger, hvis vi skal hjælpe jer med at finde den bedste fremgangsmåde i forhold til jeres visumsag. Scan evt. afgørelsen og send den til:
Sagen er den; hun søgte om et spansk visum, da det praktisk var nemmer. Men hun fik afslag, da de kort fortalt ikke troede på hende, at hun skulle afsted som turist.

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 05.04.2014 10:55:39
af fundiver199
YT88 skrev:Det har du ret I. Men en afgørelse fra domstolen, vil det ikke først komme i spil efter jeg har fået afvisning > Valgt at klage og derefter muligheden for at afprøve min sag ved en domstol? (Hvis jeg søger dansk FS)
Ja.
YT88 skrev:Men siger du så også, at jeg godt kunne komme igennem med en dansk FS? I såfald, hvordan skulle jeg så gøre det? Blive gift I Marokko og derefter søge?
Jeg mente, at I måske kan have en chance for at opnå FS, hvis I forinden har boet 3 år sammen i Danmark, hvor din kone har haft opholdstilladelse efter greencard ordningen.
YT88 skrev:Sagen er den; hun søgte om et spansk visum, da det praktisk var nemmer. Men hun fik afslag, da de kort fortalt ikke troede på hende, at hun skulle afsted som turist.
Det var så ret dumt, for hvis hun nu søger om visum for at besøge dig som sin "kæreste", vil det ligne, at hun "visumshopper" mellem de forskellige ambassader og finder på den forklaring om rejseformålet, der passer bedst til lejligheden.

Når situationen er sådan, er det nok bedst, at I gifter jer i Marokko, før hun søger visum til Danmark på den svenske ambassade i Rabat. Det vil ikke give hende et retskrav på visum, men det vil understøtte, at formålet med rejsen rent faktisk er at besøge dig og ikke at blive illegal indvandrer i Spanien.

Re: FRIVILIGT Fætter kusine ægteskab

: 05.04.2014 10:59:14
af fundiver199
PS. Bemærk hvad jeg tidligere har skrevet. Nemlig at det vil være slut med at få visum til at besøge dig i Danmark, hvis I søger om FS og får afslag pga. formodet tvangsægteskab. Så det skal I for enhver pris lade være med, da chancen for, at ansøgningen imødekommes, er = 0.