Side 1 af 1

Processuelt ophold, tilbagerejsetilladelse, 90/180 reglen

: 03.01.2014 20:41:42
af mindek
Jeg har nogle spørgsmål om et par ting mht. familiesammenføring.

Jeg er selv en dansk statsborger. Jeg fylder 24 i april 2014. Jeg har fundet mig en kæreste fra Serbien, og vi planlægger at blive gift så snart hun er 23 1/2 som hun bliver d. 1.marts 2014 (født 29. august 1990)

Vi vil herefter søge om opholdstilladelse i starten af marts, lige efter vi er blevet gift. Jeg har så følgende spørgsmål:

Hun kom hertil d. 20. juli 2013 og blev til 31. august - 43 dage
Hun kom igen d. 28. september og blev til 9. november - 43 dage

Altså i alt 86 dage.

Vi planlægger så nu at hun skal komme igen i slutningen af januar. Og hvis jeg forstår 90/180 dage reglen, må hun blive her i ca. 47 dage. Dvs. til omkring d. 7 marts.

Hvis vi indgiver ansøgningen om opholdstilladelse inden d. 7 marts. får hun så processuelt ophold med det samme, eller skal vi først vente på svar fra US? For så skal hun jo rejse ud igen.

Hvis vi planlægger at rejse til et andet land i Schengen området, hvordan fungerer tilbagerejsetilladelsen? Er det noget men "let" kan få, eller er det noget værre rod at ansøge om?

Re: Processuelt ophold, tilbagerejsetilladelse, 90/180 regle

: 03.01.2014 20:52:10
af fundiver199
Hvis man får processuelt ophold, så gælder det fra og med den dato, hvor ens visum udløber. Og det gælder uanset, om US når at give en besked om dette, før visum udløber, eller ej.

Hvis man ikke når at få besked, f.eks. fordi man har søgt i sidste øjeblik, før ens visum udløber, er der en vis risiko ved at blive i Danmark. Hvis man ikke får processuelt ophold, vil man i den situation have overskredet sit visum, hvilket vil give 3-5 års visumkarantæne. Det kan grundlæggende ske på 3 forskellige måder:

1) Man har ikke styr på sit visum, og visum (eller visumfrit ophold) var allerede udløbet, da man afleverede sin ansøgning. Så bliver ansøgningen afvist, og man henvises til at indgive en ny ansøgning i sit hjemland.

2) Man har ikke styr på sin ansøgning, og der er grundlæggende mangler ved den. F.eks. har man ikke vedlagt en gyldig vielsesattest eller dokumentation for ens boligforhold (boligkravet). Og man har heller ikke reageret på US opfordring til inden 14 dage at rette op på manglerne. Så bliver ansøgningen også afvist, og man henvises til at indgive en ny ansøgning, som er vedlagt den dokumentation, der skal bruges for, at US kan behandle den.

3) Der er bestemte grunde til at tro, at man har søgt med det afgørende formål at forlænge sit visumophold med et processuelt ophold. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis man tidligere har søgt og fået afslag pga. 24-års reglen. Og nu søger igen, selvom en af ægtefællerne stadig ikke er fyldt 23½ år. Så får man selvfølgelig afslag igen, og herudover får ansøger også 3 års visumkarantæne.

Re: Processuelt ophold, tilbagerejsetilladelse, 90/180 regle

: 03.01.2014 21:04:16
af mindek
Så hvis vi indgiver vores ansøgning, og der måske kun er én uge tilbage af visumopholdet, træder det processuelle i kraft samme dag som man indgiver ansøgningen.

Og er alt ok, vil hun få processuelt ophold indtil hun er 24, hvis der er mangler så har hun opholdt sig ulovligt, og må ikke komme tilbage de næste 2 år, heller ikke hvis hun ansøger fra hjemlandet?

Hvad med den økonomiske sikkerhedsstillelse, skal den stilles under det procesuelle ophold, eller først når hun er fyldt 24?

Re: Processuelt ophold, tilbagerejsetilladelse, 90/180 regle

: 03.01.2014 21:12:32
af fundiver199
Hvis ansøgningen bliver afvist pga. mangler, og hun derfor har overskredet sit visum, vil hun få visumkarantæne i 3 eller 5 år afhængig af, hvor mange dage, der er overskredet med. Det betyder, at hun i de 3/5 år ikke kan få et nyt visum til Danmark. Men hun kan godt få en opholdstilladelse, hvis hun søger om den via den danske ambassade i sit hjemland og i øvrigt lever op til de forskellige krav.

Bankgarantien skal først stilles, når/hvis ansøgningen er godkendt og opholdstilladelsen træder i kraft.

Re: Processuelt ophold, tilbagerejsetilladelse, 90/180 regle

: 03.01.2014 21:15:02
af mindek
Ok super.

Det var nemlig det største spørgsmål, for da vi planlægger hun skal komme efter d. 20. januar, og blive gift i februar, har vi nemlig kun en lille uge efter hun er 23 1/2 til at sende ansøgningen afsted. Men boligkravet og eventuelle andre krav skulle gerne være i orden. Og så må jeg jo spare sammen til sikkerhedstillelsen, der som jeg forstå det, vil være et krav i august når hun fylder 24?

Tusind tak for hjælpen.