Ægteskabudengrænser.dk

Nu er vi så småt ved at spare op til at få familiesammenføring (lyder lidt underligt med tanke på at postordrebrude ses skævt til, men jeg skal betale for at få min mand til dk :/) så jeg har lidt spørgsmål:

1 - Jeg har en gammel kassekredit og et gammelt lån... skal pengene bare være til rådighed eller skal jeg betale min kassekredit og mit lån af først og dertil have de 50.000 eller er det ok at de er til rådighed hvis min kassekredit trækkes til max?

2 - min mand har bestået A1 skal vi stadig så have 50.000 og derefter får vi de 20.000 tilbage eller kan vi "nøjes" med at skaffe de 30.000?

3 - boligkravet er et stort problem for mig... Min mand sidder i kørestol og vi har to børn... at finde en handikapvenlig bolig med nok plads er ekstremt svært, hvis det skal være til at betale.... vi bor derfor hos min mor og har boet der i snart 3 år (med registreringsbevis, men ville gerne af økonomiske årsager at det bliver ændret til familiesammenføring istedet for egne midler, da vi går glip af en masse økonomisk hjælp). Boligen må ikke fremlejes og der må kun stå en person på lejekontrakten (hvilket er hende, da hun jo havde den inden vi flyttede ind) og boligselskabet vil ikke ændre navnet på lejekontrakten. Der står dog på "ny i danmark" "Det er ikke til hinder for opfyldelse af boligkravet, at den herboende ægtefælle ejer eller lejer boligen sammen med en eller flere andre personer." dog fik vi afslag på baggrund af boligforholdene, da vi sidst prøvede at ansøge (vi håbede at vores datters handicap og operationsforløb i forbindelse med handicap kunne give tilknytning sådan at vi kunne få dispensation fra de andre forhold). Men vil det sige at jeg absolut skal stå på lejekontrakten? hvordan kan det så ikke ligge til hinder at leje sammen med andre? er der nogen gode råd, tips og tricks til hvordan jeg i nuværende situation opfylder boligkravet... eller er jeg partout nødt til at leje en ubrugelig bolig så vi kan få familiesammenføring?

På forhånd tak

Hvad er det for en 'masse økonomisk hjælp' I går glip af, fordi din ægtefælle har EU-opholdskort i stedet for opholdstilladelse?

Din mand har ret til støtte med hjemmel i Serviceloven uanset hans opholdsgrundlag (han skal blot have lovligt ophold), og hvis du ikke har undersøgt om han kan få det, synes jeg du skal gøre det før I laver flytteplaner.

Hvis I ikke allerede har prøvet, så foreslår jeg at I henvender jer til et retshjælpskontor og får hjælp til at finde ud af, hvad I kan få af støtte.

Du kan finde dem her på linket: http://www.aarhusretshjaelp.dk/links.htm

Det drejer sig bla. om den boligstøtte der er til handicappede samt børneydelsen til pensionister. Når jeg har henvendt mig bla. til kommunen er jeg blevet mødt med "det TROR vi ikke i har ret til da han har registreringsbevis på baggrund af egne midler".... problemet i det er bla. at handicapboliger er ekstremt dyre og man jo derfor får den ekstra boligstøtte. Uanset hvad jeg har henvendt mig om med spørgsmål er jeg blevet sendt som kastebold rundt i systemet. Rent økonomisk kunne det slet ikke betale sig for os at gifte os, men det vidste jeg ikke på forhånd... i det tilfælde kunne han være her på baggrund af egne midler og jeg ville have fået ekstra hjælp som enlig forsørger. Det er ikke fordi at jeg har lyst til "at rippe" den danske stat for penge, men det er økonomisk svært når han kun får en del af den engelske pension, ikke nogen som helst pensionist-børneydelse, eller hjælp til bolig fra england fordi han bor i dk, og i dk får vi heller intet pga egne midler...

FOR HEL.... DA!

Hvad er det for en kommune, og ja, jeg ved alt om hvor tungt det er at komme igennem, selv for en uddannet jurist som jeg selv, men altså!

Hen til en retshjælp og forklar jeres situation, og få hjælp til at få lavet SKRIFTLIG ansøgning til kommunen om den hjælp, I har ret til.

Kommunen SKAL svare skriftligt, hvis du ansøger skriftligt, og så kan de ikke bare skrive at de 'tror' de må afslå. Hvis de vil afslå, SKAL de komme med henvisning til love og paragraffer, og det kan de ikke her.

Du kunne i øvrigt IKKE få hjælp som enlig forsørger, selv om I ikke havde giftet jer, de bortfalder nemlig så snart man er samlevende, gift eller ej.

Du må ikke lade dig spise af med, hvad en eller anden ansat i kommunen "tror". I skal søge skriftligt om de ydelser, I ønsker, og få en skriftlig afgørelse med klagevejledning.

At være "person med tilstrækkelige midler" betyder bare, at ens primære forsørgelse skal komme fra eksempelvis opsparing, pension eller arbejde i et andet land end bopælslandet, og ikke fra kontanthjælp eller andre sociale ydelser udbetalt af bopælslandet.

Det betyder så absolut ikke, at man ikke må gøre brug af de øvrige skattefinansierede velfærdsydelser, der måtte være i opholdslandet, og herunder også særlig støtte til handicappede.

Så det er slet og ret noget vrøvl, du har fået at vide på kommunen. Og hvorfor tror du, de siger sådan? Det gør de selvfølgelig, fordi de har et budget, der skal holdes. Og hvis I er naive nok til at tro på, at I "vistnok ikke er berettigede" og helt lader være med at søge, så sparer kommunen en masse penge.

Så derfor skal man ALDRIG spørge kommunen om, hvad man har ret til. Man skal SELV finde ud af det. Og herefter skal man præsentere kommunen for sit krav/ansøgning. Det er KUN ydelser efter aktivloven, der evt. kan føre til, at din kærestes EU-opholdsret tages op til revision. INTET andet.

Og for nu definitivt at forebygge yderligere misforståelser:

Personer med EU-opholdsret i Danmark har ret til ALLE de samme ydelser som danske statsborgere med følgende 2 undtagelser:

1) Ydelser efter aktivloven under de første 3 måneder af deres ophold

2) Uddannelsesstøtte under de første 5 år af deres ophold, med mindre de er arbejdstagere eller familiemedlemmer til en arbejdstager

Din kæreste har derfor også ret til kontanthjælp, hvis han i øvrigt lever op til betingelserne herfor.

Men så længe han ikke har fået permanent opholdsret, som kræver 5 års ophold, kan modtagelse af kontanthjælp føre til, at hans EU-opholdsret inddrages, hvis han vurderes at være en "urimelig byrde".

Så det, der kan ske i praksis, det er, at han f.eks. får udbetalt kontanthjælp i 9 måneder og herefter får udleveret en enkeltbillet hjem til UK med besked om, at nu må den britiske stat overtage ansvaret for en af deres borgere, som ikke kan klare sig selv.

Men hvis en britisk statsborger f.eks. har boet 3 år i Danmark og levet af fjernarbejde for en britisk arbejdsgiver, bliver fyret og modtager kontanthjælp i 2 måneder, og herefter finder et nyt arbejde i Sverige, så kan han ikke blive smidt ud af Danmark på det grundlag. For så er han helt klart ikke en "urimelig byrde", når man tager hele forløbet og varigheden af hans ophold i Danmark i betragtning.

For en EU-borger, der er gift og har 2 børn med en af opholdslandets statsborgere, har jeg meget svært ved at se for mig, hvordan man overhovedet kan nå frem til, at han er en "urimelig byrde" efter 3 års ophold. Tilknytningen til opholdslandet skal således også indgå i den vurdering, og den er meget stor, når man både er gift og har 2 børn.

Man skal huske, at det klare udgangspunkt jo er, at der skal være fri bevægelighed i EU. Lige som der er det mellem Jylland, Sjælland og Bornholm. Så derfor er det i princippet fuldstændig ligegyldigt, om en unionsborger, der er en belastning for de offentlige kasser, slår sig ned i det ene eller andet EU-land.

De begrænsninger, der er indført, har KUN til hensigt at bremse såkaldt "social turisme". Dvs. flytninger over landegrænserne, der foretages med det hovedformål at drage fordel af de forskelle i ydelser, der er mellem EU-landene.

Og når man er gift og har 2 børn med en af landets egne borgere, er der jo forholdsvis klart, at hovedformålet med flytningen ikke var "social turisme". Så navnlig efter 3 års ophold, og hvis børnene er født her i landet, vil jeg betragte det som så godt som udelukket, at Danmark kunne slippe afsted med at udvise din mand. Med mindre han begår meget alvorlig kriminalitet eller terrorhandlinger.

Ja jeg bor i en kommune der virkelig gerne vil spare. De sagde sågar en gang til mig at sagsbehandlere var sparet væk så der kunne jeg ikke få hjælp... det var dengang man var yngre og mere godtroende, for jeg hoppede lige i med begge ben. Omkring retten til kontanthjælp så næ nej... der har vi også været inde over for at se om det kunne lade sig gøre at få den engelske pension supleret op til kontanthjælpssatsen... Da jeg forsøgte det brugte jeg omtrent 6 timer i stræk hvor de kastede mig rundt imellem borgerservice og jobcenteret og imellem de forskellige ansatte i disse instanser. Det endte med at jeg nede på jobcenteret sad med min mand (efter at have meldt ham ledig på jobnet) og fik at vide at de ikke ville hjælpe hverken med at finde et job eller at han kunne søge om kontanthjælp eller nogen anden form for hjælp eftersom han havde registreringsbevis på baggrund af egne midler... Min mand er kørestolsbruger og der er derfor begrænsede jobmuligheder, men han vil gerne arbejde, men nej, ingen hjælp at hente. Men jeg må på den igen oppe på kommunen, men med al den tid jeg har lagt i da vi fik den første datter, uden at være kommet nogen vegne, så sidder man med en masse spildt arbejde/tid og er nærmest på grådens rand fordi man ikke kan finde hoved og hale i hvem man skal have fat i og hvad ens rettigheder er... Selv da vi ville søge om familiesammenføring sendte de os frem og tilbage mellem statsforvaltningen og udlændingestyrelsen. Men på den igen igen... tak for svar forresten... det er meget rart at få at vide at vi rent faktisk har krav på noget, for efter at have været sådan rundt i systemet troet jeg at i var faldet i et hul i systemet som ikke var dækket og vi rent faktisk ikke havde krav på noget...

Måske skulle I bruge de penge, det koster, at få en advokat med som bisidder ved det næste møde med kommunen. Det kan formentlig hjælpe tingene lidt på ret vej. Også ud fra dit sidste indlæg er det tydeligt, at I bliver kørt om hjørner med, fordi I accepterer mundtlige "afgørelser", selvom I naturligvis har ret til en skriftlig afgørelse med tilhørende klagevejledning.

Hvis du ikke bor for langt væk fra en af de - i øvrigt GRATIS - retshjælpskontorer, så vil jeg råde dig indtrængende til at tage hen og snakke med dem først.

Under alle omstændigheder skal du lave en skriftlig ansøgning.

I henhold til Serviceloven har din mand ret til hjælp til nødvendige merudgifter til sin daglige livsførelse, til hjælp til at købe hjælpemidler, til visse udgifter til indretning af sit hjem, til en vis del af udgifter til handicapbil o.m.a.

Du kan evt. lægge ud med at skrive en ansøgning efter denne kladde:

“Under henvisning til Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven) § 100 ansøger jeg NN (din mand) hermed om dækning af nødvendige merudgifter ved min daglige livsførelse.

Det drejer sig om udgifter til …. (kan bl.a. være merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter – udgifterne skal være på min. 500 kr/måned, og det skal være udgifter som er ekstra pga. at han er kørestolsbruger).

Endvidere ansøger jeg under henvisning til Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2 nr. 7 om støtte til at komme i arbejde. Jeg anmoder kommunen om at skrive og tilsende mig en henvisning til Jobcenteret. Jeg ønsker en afklaring af, hvorvidt jeg kan arbejde på normale vilkår eller er berettiget til revalidering eller fleksjob.

Desuden ansøger jeg under henvisning til Serviceloven § 103 om tilbud om beskyttet beskæftigelse.

Med venlig hilsen
NN”

Du kan printe lovene ud fra disse link:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0 ... ?id=158071
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0 ... ?id=146382

Hej alle
Jeg vil høre om der er nogen der ved, hvor længe man skal opfylde boligkravet efter FS er accepteret og godkendt? Jeg har hørt, at man skal opfylde boligkravet hele tiden, men det lyder da helt urimeligt. Kan nogen hjælpe?
Mvh

Boligkravet skal opfyldes, indtil opholdstilladelsen er gjort permanent. Hvilket den tidligst kan efter 5 år.

Tak for svar fundiver199

Det er bare helt vildt at man skal opfylde kravet så lang tid. Det er sgu strenge de regler!