Hej
Jeg har et spørgsmål, vedr. evt. visum under ansøgning om familiesammenføring.
Jeg er gift med en dejlig Irakisk kvinde, vi blev gift under mit ophold i Irak, hvor jeg arbejdede i 2 år. Grundet sikkerheds situationen, boede vi på min arbejdsplads, både før og efter vi blev gift, men da min kontrakt udløb, var min kone ikke klar til at forlade Irak, så jeg rejste hjem.
Det var oktober 2006. Vi blev gift juni 2006 og har levet sammen siden sommer 2005 dernede.
Vi har selvfølgelig holdt kontakten i tiden jeg ikke har været dernede, med daglige telefon samtaler.
Da jeg rejste hjem fra Irak, boede jeg i Sverige, og skulle derfor søge gennem Svensk ambassade, hvilket viste sig svære end som så, da Sverige ikke er repræsenteret i Irak. Jeg er nu flyttet tilbage til Danmark, hvor jeg har et godt job, kan forsørge os begge, har aldrig modtaget nogle sociale ydelser fra Danmark, jeg har en stor nok lejlighed, jeg er født dansk og er 45 år, så tilhørsforhold burde ikke udgøre noget problem.
Jeg har da jeg arbejde i Irak, haft en god forbindelse til Ambassaden, og har en aftale med dem, om at de hjælper os når min kone er klar nok til at komme ind til Ambassaden. De var også kort blandet ind da vi skulle giftes, idet jeg bad dem om at bistå vores vielse, men da vi fandt ud af at dette ikke ville kunne anerkendes i Irak, valgte vi at gifte os via Irakisk system, med Imam og registrering hos en dommer. Så de kender os og vores hensigter.
Min kone skulle have været ude af Irak i december, men da hun kom for tæt på en selvmordsbombe, har hun været hospital indlagt i længer tid, men er nu ved at være klar igen. Når hun er klar, vil hun tage på Ambassaden og udfylde papirerne for familiesammenføring.
Jeg er selvfølgelig interesseret i at få hende hjem hurtigst muligt, og har kigget på visa regler, med tanke på at indgive ansøgningen samtidig med en visa ansøgning, således at vi kunne være sammen i Danmark mens de behandlede vores sag. Desværre ser det ud som jeg ser det, at en iraker ikke vil kunne få visa. Er der noget man kan gøre?