Side 1 af 1

Tilknytningskravet

: 18.02.2008 19:34:11
af stiney
Hej!
Jeg håber nogen har lyst til at byde ind med deres erfaringer i sager som denne:

Min cubansk kæreste og jeg planlægger at blive gift i maj i Danmark og umiddelbart herefter søge om familiesammenføring.
Jeg:
opfylder Boligkravet
Har ikke modtaget nogen offentlige ydelser
har de 58.207 kr

For mig at se, er det eneste usikre punkt for os, hvorvidt min kærestes tilknytning er stor nok til Dk, og hvad der tæller for og imod er svært at få et indblik i synes jeg. Jeg har ringet direkte til Udlændingeservice og den medarbejder jeg kom i snak med var ikke så meddelsom. Jeg vil derfor gerne fremlægge sagen for jer, og høre hvad I mener oddsene er ift. om vi opfylder tilknytningskravet?!

Min kæreste er 40 år. Af familie har han én søster og en søn på 2 år. Begge forældre er døde. Han har ingen familie i Danmark.
Han er uddannet musiker og er desværre ikke læge i fritiden - eller noget andet, som er nævnt på positivlisten.
Han var i Danmark sidste år i 3 mdr. Han har lært lidt dansk, men ikke noget han har et bevis på.
Vi mødte hinanden på Cuba i april 07. Jeg har besøgt ham i cuba i juni 07 og i januar 08.

Jeg fylder 27 år i juni, så jeg er lige præcis 1 år "for lille" til at tilknytningskravet frafalder!
Desuden har jeg boet hele mit liv i Danmark bortset fra et par "uddannelsesrejser" af max. 7 mdr. varighed. Sammenlagt har jeg besøgt Cuba i 9 uger. Jeg læser medicin og bliver læge i Jan 09.

Vi taler spansk sammen.

Han kommer til Kbh d. 25. april. Han har søgt om 90 dages visum og vi forventer at aflevere familiesammenførings ansøgningen i maj. Hvis behandlingstiden overstiger hans visum, kan han være her på processuelt ophold.

Jeg har bestemt ikke lyst til at flytte til Malmö, men det gør vi selvfølgelig hvis vi får afslag.

Spørgsmålet lyder altså: Ser det skidt eller godt ud for os ift. tilknytningsforholdet?? (i følge jeres vurdering naturligvis!)
- og kan man virkelig bare sådan flytte til Malmö uden videre?!

Jeg ser frem til at høre fra jer:0)