Krav om returbillet ved indrejse til Dk?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Ninaj
Indlæg: 14
Tilmeldt: 17.07.2011 02:27:08

Krav om returbillet ved indrejse til Dk?

Indlæg af Ninaj » 25.03.2013 14:19:50

Hej,

Min New Zealandske mand kommer her til landet i maj. Det bliver dog på processuelt ophold til at starte med, da vores ansøgning om familiesammenføring ikke vil kunne nå at blive færdigbehandlet inden da.

Min mand mente, at han som "turist" vil blive afkrævet at kunne vise en returbillet (eller i det mindste en flybillet ud af landet igen, f.eks. til UK) for at kunne få lov til at rejse ind i Dk.

Er der nogen der ved noget om dette eller hvem man skal rette henvendelse til for at få svar?

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Krav om returbillet ved indrejse til Dk?

Indlæg af soreng » 25.03.2013 14:41:43

1) Han kommer næppe på processuelt ophold. Han kommer vel på et turistvisum, og bliver så når det er udløbet på processuelt ophold?

Men ellers : Det er også korrekt.

Det er jo helt almindeligt at man skal kunne sandsynliggøre.
1) Hvordan man har tænkt sig at overleve mens man er i et land som turist (man skal enten have penge til at spise, sove og leve eller man skal have en der inviterer en til at bo).
2) Hvordan man har tænkt sig at komme hjem igen. Og der er det vel meget naturligt at man beder om at se en returbillet.

Det er ikke noget specielt for Danmark. Du kommer givet heller ikke ind i New Sealand, uden at kunne vise en returbillet, så de kan se hvordan du har tænkt dig at komme hjem igen.

At i så ikke har tænkt jer at benytte billetten er så en anden ting, men det har jo som sådan ikke noget at gøre med udstedelse af hans turistvisum. ;-)

Det er helt standard visum regler, der gælder over langt det meste af verden når man søger om visum. :-)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Krav om returbillet ved indrejse til Dk?

Indlæg af fundiver199 » 25.03.2013 14:51:51

Ja det er korrekt forstået, og som soreng skriver er det en rimelig "standard" praksis de fleste steder i Verden. Og ja i princippet kan han nøjes med en billet til et land uden for Schengen som f.eks. UK, hvis det er en billigere løsning end en returbillet.

Han må dog nok være forberedt på, at han evt. kan blive spurgt om, hvor han så skal hen efter UK, for der kan han jo heller ikke blive for evigt. Men et svar om, at han overvejer at tage et smut forbi USA på vejen hjem vil sikkert blive accepteret.

Her forudsætter jeg så, at New Zealandske statsborgere er visumfri i både UK og USA, som de er det i Schengen, for ellers vil han nok også blive bedt om at fremvise sit visum til de påtænkte videre destinationer på rejsen.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Krav om returbillet ved indrejse til Dk?

Indlæg af mh1 » 25.03.2013 15:01:23

JAMEN New Zealand er da visumfrit land, så statsborgere derfra skal ikke have visum.

Derfor kan det alligevel være en god ting at have en returbillet/ billet til et ikke-Schengenland. New Zealændere er også visumfri i England.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Krav om returbillet ved indrejse til Dk?

Indlæg af fundiver199 » 25.03.2013 15:36:56

Også visumfri personer skal dokumentere deres midler til ophold og videre rejse. Når jeg som dansker ankommer visumfrit til lufthavnen i Manila, står der på et stort skilt, at jeg til paskontrollen bedes fremvise pas, udfyldt ankomstkort og flybillet. Og det er det samme i Hong-Kong, Bangkok og alle andre steder uden for Schengen, hvor jeg har været.

At de så i flere år ikke har bedt om at se min flybillet i Manila, er en anden sag. Men jeg ville aldrig have fået lov at gå ombord på flyveren i Kastrup, hvis jeg ikke havde den, fordi flyselskabet i modsat fald kunne risikere at blive gjort ansvarlig for udgifterne til, at de filippinske myndigheder tilbageholder mig og sender mig hjem.

Og det er fuldstændig det samme her. Hvis manden ikke har en returbillet eller billet (og om påkrævet visum) til sin slutdestination, får han formentlig slet ikke lov at gå ombord på flyveren til København.

Men parret kan jo søge om FS allerede nu. Og hvis manden så venter med at rejse hertil, til ansøgningen er godkendt, vil han have en gyldig opholdstilladelse i Schengen. Og så behøver han naturligvis ikke længere en returbillet.

Ninaj
Indlæg: 14
Tilmeldt: 17.07.2011 02:27:08

Re: Krav om returbillet ved indrejse til Dk?

Indlæg af Ninaj » 25.03.2013 16:19:36

Hej igen

Tak for svarene. Så tror jeg, at vi arrangerer en billet til UK til at starte med (unægteligt lidt billigere end en tilbage til New Zealand, hvis det ikke er nødvendigt!).

Det er korrekt, han skal ikke søge om et turistvisum, når han kommer fra NZ. Jeg fik at vide af US, at vi blot skal give besked, når min mand er i landet. Så vil han have processuelt ophold indtil afgørelsen om FS er truffet. Vi afleverer ansøgningen inden han rejser hertil.

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Krav om returbillet ved indrejse til Dk?

Indlæg af soreng » 25.03.2013 16:36:36

Han behøver jo først processuelt ophold når hans visumperiode udløber. Fordelen ved et visum er jo at i f.eks lovligt kan rejse rundt i Schengen og turiste. ;-)

Besvar