Ægteskabudengrænser.dk

Hej alle kloge ÆUG'ere,

Er der ikke nogen af jer der kan henvise mig til nogle helt konkrete domsafsigelser, som nærmere definerer de af US fastsatte subjektive grænser i afgørelser om fravigelse af krav efter Udlændingelovens §9, stk 1, nr 1??

Jeg har selvfølgelig i vanlig stil pløjet praksisnotatet om anvendelse af 24 års kravet igennem, det som der er linket til på nyidanmark.dk, http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Search.h ... uage=da-DK#

Udover praksisnotatet nærmest er skrevet som om at alle der ville søge undtagelse fra 24 års reglen i forbindelse med FS, er af anden etnisk oprindelse end Dansk, så kan jeg da også læse i bemærkningerne at målet fra politikkernes side af, har været at "mindske risikoen for tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber", og det må jo siges at det er rimeligt meget skudt forbi i min sammenhæng som etnisk Dansker med en kone fra Ukraine... man kunne argumentere at loven er et politisk makværk, eller administrationen af den bare er totalt forfejlet.

Endvidere fremgår det jo også af bemærkningerne til §9, stk 1, nr 1, at de anførte eksempler er "ikke udtømmende, hvor der foreligger ganske særlige forhold".

Jeg efterlyser her en nærmere juridisk definition og afgrænsning af "særlige forhold", ved domsafsigelse, kort sagt, leder efter mulighederne ud fra min egen lidt specielle situation.

Det fremgår af notatet til §9, stk 7, blandt andet, at der ved vurderingen af den herboendes tilknytning til arbejdsmarkedet lægges vægt på fastheden af tilknytningen til arbejdsmarkedet, typen af beskæftigelse, varigheden af beskæftigelsen og på, om arbejdsmarkedstilknytningen er opnået i kraft af kvalifikationer, der er erhvervet gennem uddannelse i Danmark.
Ved vurderingen af beskæftigelsens karakter lægges der vægt på, om det pågældende arbejde er egnet til at medvirke til den herboendes integration i Danmark. Beskæftigelse, der indebærer en væsentlig grad af kontakt og kommunikation på dansk med kolleger og eventuelle kunder, anses for integrationsfremmende."[/i]

Kan ovenstående ikke også finde anvendelse af etniske Danskere med udenlandske ægtefæller?, bla ved vurdering af kontinuiteten i beskæftigelsen, når ægtefællen jo skal have et solidt og sundt grundlag for integrationen?!... jeg går ud fra et negativt svar på det, bare lidt tankevækkende...

Punkt 7 i praksisnotatet tæsker så videre i undtagelser fra 24 års reglen, med henvisning til positivlisten. og...

"Som anført nævnes i bemærkningerne til henholdsvis udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og § 9, stk. 7, en række eksempler på ganske særlige forhold, der indebærer, at henholdsvis alderskravet og opfyldelse af tilknytningskravet kan fraviges. Som ligeledes anført er eksemplerne ikke udtømmende."

"Det er ministeriets opfattelse, at der – udover de i bemærkningerne nævnte situationer, hvor det ikke er muligt for den herboende at tage ophold i ansøgerens hjemland, eller hvor det af humanitære eller familiemæssige årsager af hensyn til den herboende ægtefælle ikke vil være forsvarligt eller rimeligt at henvise den pågældende til at tage ophold i et andet land – tillige bør være muligt konkret at tage hensyn til det danske samfunds væsentlige interesse i ikke at henvise en herboende ægtefælle til at tage ophold i et andet land."

Herefter gennemgås undtagelser ved beskæftigelse efter positivlisten, samt udenrigs og sikkerhedpolitiske hensyn, og så kommer der da et ret så interessant punkt...

"Andre former for beskæftigelse"
"Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke udelukker, at også andre former for erhvervsmæssig tilknytning til Danmark efter en helt konkret vurdering vil kunne begrunde en fravigelse af 24 års kravet og af tilknytningskravet."

Kræver ovenstående ikke at man rent faktisk også undersøger (læser) de fremsendte dokumenter hos US i forbindelse med ansøgning af FS?...

Jeg er født i Danmark, sidder i et ganske godt lederjob med en udpræget specialistfunktion, har aldrig været underholdt af staten med div overførselsindkomster, betaler rigeligt i skat, og arbejder over 50 timer om ugen, men bliver alligevel henvist til at "udøve mit familieliv" i Ukraine som er min kones hjemland, pga mit job ikke er opført på positivlisten. US har kun læst forsiden på min kontrakt, ikke tillægget med ændring af titel og jobfunktionen, det kan vi se tydeligt ud af afslaget

Hvilke hensyn er det lige US mener godtgør at jeg skal "udvises" af mit eget fædreland, hvis jeg altså vil blive sammen med min kone?... Det må være noget meget specielt siden de mener at jeg bare kan opgive alt, lære Russisk på 1 dag, få et job og en lejlighed med et snuptag, og så naturligvis forsørge min kone på en 1/10 af min nuværende indtægt (forudsat jeg overhovedet får et job selvfølgelig).

De specielle kompetencer jeg har indenfor mit felt (ja de er reelt specielle), de vil da forsvinde sammen med min udflagning, og der skal så hentes en udenlandsk ekspert ind for at besætte min stilling... med tilhørende lavere beskatning og en medfølgende ægtefælle... det må vist være en helt særlig form for logik de har i US.

Lige en kort tilføjelse, mit arbejde dækker over flere af de såkaldte DISCO koder, så uanset hvilken "kasse" jeg er puttet i den forbindelse, så er den ikke korrekt dækkende under alle omstændigheder.

Mig bekendt har der ikke været nogen domsafsigelser på området. Og man kan ikke støtte et retskrav på en formulering, der siger, at der i helt særlige tilfælde kan ske en fravigelse af et krav. En sådan formulering giver myndighederne mulighed for at fravige et krav men ikke pligt til det.

Men jeg vil give dig ret så langt, at lovens formulering og dette praksisnotat i princippet giver mulighed for en mere vidtgående praksis for dispensationer end den, man følger. Og er det derfor er et politisk og/eller administrativt valg, at man fastholder praksis snæver.

Du kan gå på et af otte biblioteker (søg på bibliotek.dk) og slå op i Karnovs lovsamling, hvor du vil kunne se i kommentarerne til de respektive paragraffer, om der er nogen domme, eller evt. bestille Karnov hjem (nøjes med det bind, som indeholder udlændingeloven).

Eller du kan slå op i Ugeskrift for Retsvæsen under den/de paragraffer, du er interesseret i. UfR-online er der kun adgang til via et bibliotek.

ElJefeDanes skrev: Jeg er født i Danmark, sidder i et ganske godt lederjob med en udpræget specialistfunktion, har aldrig været underholdt af staten med div overførselsindkomster, betaler rigeligt i skat, og arbejder over 50 timer om ugen, men bliver alligevel henvist til at "udøve mit familieliv" i Ukraine som er min kones hjemland, pga mit job ikke er opført på positivlisten. US har kun læst forsiden på min kontrakt, ikke tillægget med ændring af titel og jobfunktionen, det kan vi se tydeligt ud af afslaget

Jeg syntes at kunne huske at du er blevet svaret på alt dette før, men du får den da lige her.
Når du kigger på positivlisten vil du også se at der er et krav under titlerne for en uddannelse af en vis type (kandidatgrad eller professionsbachelor oftest). Har du også vedlagt papirer på at du har en uddannelse der matcher jobbet?

Alle og enhver kan få lavet en jobkontrakt der siger f.eks "Programmør" eller "It-konsulent". It-konsulent kan man jo kalde sig med god samvittighed, hvis man syntes at man kan installere et operativsystem, og åbner en enkeltmands virksomhed hvor man gør det for de ældre på de lokale plejehjem. Så er man faktisk både administrerende direktør og IT-Konsulent Men uden de 3 års it-uddannelse er den jobtitel intet værd.

ElJefeDanes skrev:Hvilke hensyn er det lige US mener godtgør at jeg skal "udvises" af mit eget fædreland, hvis jeg altså vil blive sammen med min kone?... Det må være noget meget specielt siden de mener at jeg bare kan opgive alt, lære Russisk på 1 dag, få et job og en lejlighed med et snuptag, og så naturligvis forsørge min kone på en 1/10 af min nuværende indtægt (forudsat jeg overhovedet får et job selvfølgelig).

Politiske hensyn...Hverken mere eller mindre.
Vil du ændre reglerne må du gå den politiske vej, for de nuværende regler er vedtaget af et flertal i folketinget. Det er bagsiden af demokratiet. Enhver idiot med dansk statsborgerskab, der er over 18 år har ret til at stemme. Det sucks, og jeg er personligt af den overbevisning af et demokrati bestemt heller ikke er den perfekte styreform. Der er masser af lorteting ved et demokrati (som du blandt andet oplever pt). Men jeg har endnu ikke stødt på en anden styreform jeg syntes er bedre.

ElJefeDanes skrev:De specielle kompetencer jeg har indenfor mit felt (ja de er reelt specielle), de vil da forsvinde sammen med min udflagning, og der skal så hentes en udenlandsk ekspert ind for at besætte min stilling... med tilhørende lavere beskatning og en medfølgende ægtefælle... det må vist være en helt særlig form for logik de har i US.

Igen...Us vedtager ikke lovene...De administrerer dem. Lovene bliver vedtaget i folketinget, der via de 179 folketingsmedlemmer repræsenterer den danske befolknings mening på det tidspunkt hvor der sidst var folketingsvalg. Vil du have ændret udlændingeloven skal du ikke pege imod Ryesgade, men imod Slotsholmsgade, hvor Justitsministeriet ligger.

Held og lykke med det

Hej Søren,

Tak for svaret.

soreng skrev: Jeg syntes at kunne huske at du er blevet svaret på alt dette før, men du får den da lige her.
Når du kigger på positivlisten vil du også se at der er et krav under titlerne for en uddannelse af en vis type (kandidatgrad eller professionsbachelor oftest). Har du også vedlagt papirer på at du har en uddannelse der matcher jobbet?

Det er fuldstændig korrekt, jeg er blevet svaret på dette i generelle vendinger før, men går efter en mere detaljeret nuancering af beslutningsgrundlaget vedr "andre former for beskæftigelse" som er nævnt i praksisnotatet, hvilket jo er den eneste administrative åbning der jo er. Jeg antager det er nævnt pga politikkerne anerkender at der kan være særlige forhold der gør sig gældende i enkelte situationer, og hvor loven rammer uhensigtsmæssigt og utilsigtet.

Der er i alle svar jeg har fået en fokus på positivlisten, som om det er eneste mulighed overhovedet. Det tillader jeg mig da at stille spørgmål ved, og selv om jeg ved det er pisse irriterende at give en krakiler som mig et svar, så syntes jeg stadig at det er værd at "lede efter hullerne i osten".

I praksisnotatets pkt 7, er der i bemærkningerne til positivlisten anført at det uden praksisjustering, vil være nødvendigt at henvise blandt andet herboende danske statsborgere til at tage ophold i udlandet, samtidig med at det vil være nødvendigt at rekruttere udenlandsk arbejdskraft til at besætte stillingen, hvilket igen vil føre til øget antal ægtefællesammenføringer... kort sagt, en uønsket situation!...

Under "andre former for beskæftigelse", bemærkes det at "den foreslåede ordning ikke udelukker, at andre former for erhvervsmæssig tilknytning til Danmark efter en helt konkret vurdering vil kunne begrunde en fravigelse af 24 års kravet".

Jeg ser ikke at dette punkt administrativt begrænses til niveau af minimum kandidatgrad eller en professionbachelor.

I konklusionen på praksisnotatet anføres endvidere, at det efter ministeriet opfattelse, administreres således at formålet med alderskravets indførelse - nemlig at mindske risikoen for tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber - fortsat tilgodeses. Dvs alderskravets erklærede formål må være vurderet op mod vores ansøgning om FS, og på trods af vores ægteskab hverken er arrangeret eller gennemtvunget, så er vi blevet afvist under hensyn til dette formål?!.

soreng skrev: Alle og enhver kan få lavet en jobkontrakt der siger f.eks "Programmør" eller "It-konsulent". It-konsulent kan man jo kalde sig med god samvittighed, hvis man syntes at man kan installere et operativsystem, og åbner en enkeltmands virksomhed hvor man gør det for de ældre på de lokale plejehjem. Så er man faktisk både administrerende direktør og IT-Konsulent Men uden de 3 års it-uddannelse er den jobtitel intet værd.

Jeps, og økonomidirektør , men der findes også mange tåber med fine uddannelser som de med nød og næppe har bestået. Det er jo heller ingen garanti for at de kan udføre et job . Jeg er snart ved vejs ende på en Akademiuddannelse, med speciale i ejendomshandel, (uddannelsen til Statsaut), og selv om det er en kortere videregående, så er det også kun en formalisering af de basale kompetencer i min branche. Det er min omfattende erfaring fra ophold i udlandet der er den primære kompetence i min jobfunktion.

soreng skrev: Vil du ændre reglerne må du gå den politiske vej, for de nuværende regler er vedtaget af et flertal i folketinget. Det er bagsiden af demokratiet. Enhver idiot med dansk statsborgerskab, der er over 18 år har ret til at stemme. Det sucks, og jeg er personligt af den overbevisning af et demokrati bestemt heller ikke er den perfekte styreform. Der er masser af lorteting ved et demokrati (som du blandt andet oplever pt). Men jeg har endnu ikke stødt på en anden styreform jeg syntes er bedre.

Vi har jo ikke engang ægte demokrati, men et repræsentativt et af slagsen, og det er jo her filmen knækker fordi alt ender i div politiske studehandler. Om der er noget bedre, syntes jeg alligevel vil være et spørgmål om et valg mellem pest og kolera.

soreng skrev: Igen...Us vedtager ikke lovene...De administrerer dem. Lovene bliver vedtaget i folketinget, der via de 179 folketingsmedlemmer repræsenterer den danske befolknings mening på det tidspunkt hvor der sidst var folketingsvalg. Vil du have ændret udlændingeloven skal du ikke pege imod Ryesgade, men imod Slotsholmsgade, hvor Justitsministeriet ligger.

Tja, det er jeg da med på, men er vi så ikke også enige om at lovene kun skal sætte rammerne op omkring en tænkt situation?, og indenfor de rammer er det da ikke op til US at indføre videre restriktioner rent administrationsmæssigt, væk fra dens erklærede formål?!. Derfor er der jo et praksisnotat hvor "spillereglerne" og formålet med loven konkretiseres.

Hvis der ved en lov rammes skævt på individer, så må man jo dykke ned i forarbejderne, bemærkningerne til loven, samt evt praksisnotater for at finde formålet med den, og selvfølgelig tillade sig at stille et stort spørgsmål ved lovens gyldighed for det enkelte individ der utilsigtet bliver ramt af den?, det er vel en af grundpillerne i et demokrati, ikke?...

Når det er sagt så undrer det mig gevaldigt at der ikke er nogen domsafsigelser eller sager hvor 24 års reglen er blevet prøvet?!... kun administrative afgørelser... jeg kan da alt andet lige læse om rigtigt mange her på ÆUG der er blevet ramt utilsigtet af den regel...

Man kan frivilligt gifte sig (og stemme) når man er 18 i Danmark, medmindre selvfølgelig man er udlænding der gifter sig med en herboende, så er du først beslutningsmoden nok når du er 24!. Forstå mig ret, jeg er imod tvangsægteskaber, men at umyndiggøre så mange for at ramme så få, ja det er da om noget himmelråbende stupidt.

Folk er ikke gået til domstolene med 24-års reglen, fordi det er nemmere og hurtigere at flytte til Sverige. Det er det korte svar.

Og hvad angår de relativt få, som ikke er danske statsborgere, og som derfor ikke kan flytte til Sverige, vil de generelt have en skidt sag, fordi Danmark sjældent kan siges at være det mest oplagte land til at sikre deres ret til familieliv. Hvis man f.eks. er tyrkisk statsborger (kurder) og har giftet sig med en fra Irak (også kurder), må både Tyrkiet og Irak siges at være mere oplagte steder at slå sig ned end Danmark.

Tilknytningskravet er dog blevet prøvet ved domstolene af en dansk statsborger, der kom til Danmark som 16-årig via FS med sine forældre og senere giftede sig med en kvinde fra det land, hvor han havde haft sin skolegang (Togo). Men helt i overensstemmelse med EMD´s praksis mente en enstemmig Højesteret ikke, at der var nogen uoverstigelige hindringer for, at de kunne leve familielivet sammen i Togo.

Et mindretal på 3 ud af 7 dommere mente dog, at 28-års reglen i tilknytningskravet er i strid med konventionen om statsborgerskab, som Danmark også har tiltrådt, fordi den i praksis diskriminerer mellem indfødte og naturaliserede statsborgere. Så det spørgsmål verserer nu ved EMD, som vel får tid til at tage stilling til det engang i år 2020 eller deromkring.

Mht. det praksisnotat fra 2003, du har fundet, forholder det sig nok nærmere sådan, at Folketinget i 2002 vedtog en lovgivning, der var ret klar og ret stram. Hvorefter Integrationsministeriet - for det er deres notat og ikke Udlændingestyrelsens - rent administrativt vedtog at indføre nogle undtagelser, så nogle af de mest uhensigtsmæssige bivirkninger af den stramme lovgivning blev afhjulpet.

Så det er næppe korrekt at tale om, at US har indført en "strammere praksis". Der er snarere tale om, at de via daværende minister Bertel Haarder og/eller hans departementschef blev pålagt at bøje paragrafferne på en måde, som må siges at være ret så "kreativ" i forhold til loven og dens bemærkninger. For mig at se leder lovens bemærkninger om "særlige grunde" således tankerne hen på hensynet til internationale konventioner og absolut ikke samfundsøkonomiske interesser.

Og så vidt jeg husker, gik der også flere år, før denne praksis blev offentligt kendt. Igennem flere år var der således nærmest tale om en "hemmelig" praksis for dispensationer. Hvilket givetvis skyldes, at man juridisk set var ude på en temmelig tynd is og derfor helst ville holde det hemmeligt, hvad man havde gang i.

Og vi kan sikkert alle sammen blive enige om, at det ikke giver nogen mening at give din kone afslag pga. 24-års reglen. Men hvor er retssikkerheden og ligheden for loven i dette samfund henne, hvis en sagsbehandler skal sidde og vurdere fra sag til sag, hvem der "fortjener" at få sin ægtefælle til Danmark, fordi de har et meget vigtigt job, betaler mange penge i skat, eller hvad ved jeg? Eller måske bare fordi, de ikke hedder Fatima eller Mustafa? Kan du se problemet?

Så i virkeligheden mener jeg da et eller andet sted, at man allerede gik for langt med den praksis for dispensationer, der blev indført med dette notat i 2003. Og at 24-års alderkravet også burde stilles over for arbejdsimmigranter, der ønsker at tage deres ægtefælle med sig til Danmark, så der er lighed for loven her i landet, og så danske statsborgere ikke diskrimineres i deres eget land.

Og hvis det så skader samfundsøkonomien og erhvervslivets interesser for meget, jamen så må man da bare lade være med at have en 24-års regel. Og det er naturligvis den konklusion, ÆUG gerne ser, at det hele ender med.