Ægteskabudengrænser.dk

Jeg har netop modtaget min kones afslag på ansøgning om familiesammenføring med udrejse den 20. marts 2013.
Brevet er skrevet den 7. marts 2013, sendt via Post Danmark den 8. marts 2013 men først modtaget idag, den 15. marts 2013.
Jeg finder det fuldstændig umuligt at kunne nå at klage min sag til Udlændingenævnet inden udrejsefristen og dermed evt. at få forlænget processuelt ophold.
Da jeg modtog brevet havde Udlændingenævnet allerede lukket for denne uge, så jeg vil straks mandag morgen, når de åbner kl. 9, henvende mig personligt på Adelgade 11.
Men tiden er knap og jeg føler næsten at det er ude af mine hænder.

Min sag hus Udlændingestyrelsen blev blankt afvist, selvom jeg er alvorlig og kronisk syg. Inden ansøgningen talte jeg med både Udlændingestyrelsen og overlægen af den afdeling som jeg behandles af på Rigshospitalets. Sammen med dem blev det mig klart at det for mig ville være dødeligt at skulle flytte til min kones land, Thailand og bo, pga. jeg ikke på noget tidspunkt med min økonomi og jobmuligheder kunne være i stand til at betale min behandling som efter overlægens skynd skulle løbe op i 60.000 kr. årligt.

Jeg finder det højst kritisabelt at blive fejet at bordet på denne måde, da jeg er efterladt uden mulighed for at kunne bo med min kone. Dernæst læser jeg mig frem til at en forlængelse af det processuelle ophold højst sandsynligvis er ønsketænkning, i og med at vi ingen børn har, hvilket kan resultere i at vi nu skal være adskilt indtil en evt. klagesag er færdig behandlet pga. min kones visumpligt. Det er jo et absurd land vi lever i og jeg er absolut ikke stolt for tiden.

Jeg vil gerne om nødvendigt uddybe, men er samtidig også i et dilemma omkring at dele mine private forhold, især min sygdom.

Håber det kan skabe en debat og evt. hjælpe min sag at dele mine oplevelser med jer, her på Ægteskab Uden Grænser.

På forhånd tak

Fyldstændige enig med dig at 5 dage er alt for kort tid. Har lige selv modtaget brev fra udlændingenævnet og kan se at det er b-post de bruger. Mit brev var stemplet d. 8 marts og modtog d. 12.

Hvad var grunden for afslag, hvis man må spørge ?

Som du selv er inde på, får din kone ikke lov at blive i Danmark under behandlingen af en klagesag, da det kun er noget, der ganske undtagelsesvist kan tillades, hvis det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser ikke at tillade det. Den absolutte hovedregel er, at man kan få processuelt ophold, medens sagen behandles i Udlændingestyrelsen, men ikke medens den behandles i Udlændingenævnet.

Så selvom der står i brevet, at Udlændingenævnet vil tage stilling til spørgsmålet om fortsat processuelt ophold, hvis I klager, så betyder det ikke, at der kan herske nogen form for tvivl om, hvad deres beslutning vil blive, nemlig et "nej".

Så der er ingen grund til at få stress over, at du skal nå at klage inden for 5 dage i håb om, at din kone måske kan få lov at blive her. I stedet skal du se at få købt en flybillet til din kone, og hun skal pakke sine ting, så hun er klar til at rejse hjem uden at pådrage sig en visumkarantæne. Herefter er der god tid til at få sendt en klage, og det vil ÆUG´s rådgivning gerne hjælpe med. Scan afslaget og send det til:

raadgivning@aegteskabudengraenser.dk

Den gode nyhed er, at praksis på visumområdet for nylig er blevet ændret. Så selvom I har en klagesag under behandling i Udlændingenævnet, vil din kone stadig kunne besøge dig på visum i op til 90 dage pr. halvår. Så det må I prøve at se frem til, selvom det selvfølgelig ikke var det udfald, I havde håbet på, da din kone rejste hertil for at søge FS.

Mortimer skrev:Jeg har netop modtaget min kones afslag på ansøgning om familiesammenføring med udrejse den 20. marts 2013.
Brevet er skrevet den 7. marts 2013, sendt via Post Danmark den 8. marts 2013 men først modtaget idag, den 15. marts 2013.
Jeg finder det fuldstændig umuligt at kunne nå at klage min sag til Udlændingenævnet inden udrejsefristen og dermed evt. at få forlænget processuelt ophold.
Da jeg modtog brevet havde Udlændingenævnet allerede lukket for denne uge, så jeg vil straks mandag morgen, når de åbner kl. 9, henvende mig personligt på Adelgade 11.
Men tiden er knap og jeg føler næsten at det er ude af mine hænder.

Jeg mener at det er 14 dages varsel man plejer at få fra us. De 14 dage skulle vel så tælle fra det tidspunkt hvor det med rette kan forventes at modtageren får brevet. Det vil i jeres tilfælde være den 11. marts efter min mening. Du kan prøve at påklage det, men det vil selvfølglig maksimalt købe jer 5 ekstra dage til din kone i Danmark.

Mortimer skrev:Min sag hus Udlændingestyrelsen blev blankt afvist, selvom jeg er alvorlig og kronisk syg. Inden ansøgningen talte jeg med både Udlændingestyrelsen og overlægen af den afdeling som jeg behandles af på Rigshospitalets. Sammen med dem blev det mig klart at det for mig ville være dødeligt at skulle flytte til min kones land, Thailand og bo, pga. jeg ikke på noget tidspunkt med min økonomi og jobmuligheder kunne være i stand til at betale min behandling som efter overlægens skynd skulle løbe op i 60.000 kr. årligt.

Med risiko for at beskylde dig for ikke at tale helt sandt, så vil en medarbejder hos udlændingestyrelsen ALDRIG lave sagsbehandling før de har modtaget din sag. Grunden til det er at det ville kunne opfattes, som du også har opfattet det, som en forhåndsgodkendelse af en sag som ikke er belyst. De må ikke lave den slags sagsbehandling, og jeg vil egentlig tro at de står til en fyring hvis de gør det.

Og hvor har du fået medicinpriserne i Thailand på den medicin du skal tage, så du kan regne sammen at det vil koste 60.000 kroner om året? Eller hvor kender overlægen medicinpriserne i Thailand fra?

Men efter hvad du skriver så mener overlægen heller ikke er der er noget i vejen for at du kan bo og overleve i Thailand, da du godt kan modtage den behandling som du skal bruge. Det bliver bare mere omkostningstungt.

At det vil koste 5000 kroner om måneden i medicin er us ret tydelige med umiddelbart ikke i sig selv kan give dispensation.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... ndicap.htm

Der vil i denne forbindelse normalt ikke kunne lægges vægt på, om behandlingsstandarden i det andet land er ringere end i Danmark, og om behandlingen i det andet land er forbundet med økonomiske omkostninger.

Men den sætning kender du sikkert allerede fra da du læste om det på nyidanmark.dk. Men det var bare for at vise at det altså er ret godt beskrevet at udgiften i sig selv ikke kan give dispensation.

Mortimer skrev:Jeg finder det højst kritisabelt at blive fejet at bordet på denne måde, da jeg er efterladt uden mulighed for at kunne bo med min kone.

Ifølge us kan i bo sammen i Thailand. Ellers er der jo altid EU løsningen som i kan gøre brug af.

Mortimer skrev:Dernæst læser jeg mig frem til at en forlængelse af det processuelle ophold højst sandsynligvis er ønsketænkning, i og med at vi ingen børn har, hvilket kan resultere i at vi nu skal være adskilt indtil en evt. klagesag er færdig behandlet pga. min kones visumpligt. Det er jo et absurd land vi lever i og jeg er absolut ikke stolt for tiden.

Det kan du mene. Men alternativt skulle Danmark bare gøre som f.eks Sverige, hvor processuelt ophold slet ikke eksisterer for fs. Så der er der slet ikke muligheden for at vente sammen i Sverige mens ens sag blvier behandlet.

Mortimer skrev:Jeg vil gerne om nødvendigt uddybe, men er samtidig også i et dilemma omkring at dele mine private forhold, især min sygdom.

Det tror jeg nu egentlig ikke at der er det store behov for. Du har selv skrevet at du godt kan blive behandlet for din sygdom i Thailand. Udgifterne til medicin vil bare være større. Og eftersom at det i sig selv ikke kan give dispensation, så har jeg svært ved at se hvad du vil bygge din sag på.

Mortimer skrev:Håber det kan skabe en debat og evt. hjælpe min sag at dele mine oplevelser med jer, her på Ægteskab Uden Grænser.

Du må ikke misforstå mig. Jeg mener principielt at man skal have lov til at bo sammen med sin ægtefælle i Danmark uden at man skal leve op til det ene og det andet urimelige krav. Men det har altså været ret klart fra starten at udgifterne til din medicin ikke vil kunne give dig dispensation, så jeg kan simpelthen ikke se hvordan det kan komme som den helt store overraskelse at i får afslag. Havde du spurgt herinde før i søgte ville du helt sikkert også have fået det at vide.

Men prøv at kigge fremad, og være løsningsorienteret, istedet for at kæmpe imod en afgørelse der umiddelbart er givet helt efter de gældende regler og praksis på området.

Hvad angår dispensationer, så er der en ret "fast" praksis, når det drejer sig om flygtninge, der risikerer forfølgelse i ægtefællens land, og om herboende med særbørn eller fællesbørn, der enten har samkvem med en anden forælder eller "selvstændig tilknytning". Og de 3 forhold giver anledning til mange dispensationer, hvor man endda fraviger samtlige krav og dermed også dem, som folk måske godt kunne leve op til, som f.eks. at stille bankgaranti eller påstå Danskprøve 1.

Men ud over disse "rutinemæssige" dispensationer er praksis restriktiv, og det er f.eks. meget sjældent, der gives dispensation pga. herboendes sygdom. At behandlingen i det andet land vil koste penge, er f.eks. ikke nok, som soreng skriver. Og på en måde er det vel også rimeligt nok.

Men på den anden side kan man sige, at hvis det i forhold til lønniveau mm. i det pågældende land er fuldstændig urealistisk at skaffe pengene til behandlingen, så ER det da en "uoverstigelig hindring" for, at man kan bo der, og så BURDE der gives dispensation.

Om 5.000 kroner om måneden så er et beløb, det er "umuligt" at tjene i Thailand, det ved jeg ikke. Men det kunne Udlændingenævnet da passende få lov at tage stilling til. Så jeg synes da bestemt, at en sag som denne bør prøves. Men trådstarteren må også være forberedt på, at sagsbehandlingen i Udlændingenævnet kommer til at tage lang tid, og at det langt fra er en given sag, at han og konen får medhold.

fundiver199 skrev:Men trådstarteren må også være forberedt på, at sagsbehandlingen i Udlændingenævnet kommer til at tage lang tid, og at det langt fra er en given sag, at han og konen får medhold.

Præcis. Udsigten til at bo sammen vil helt sikkert være hurtigere og mere sikkert, ved at gøre brug af EU reglerne, og bosætte sig et ½ års tid i f.eks Tyskland, Sverige eller Norge.

Ellers er et ½ års tid i Spanien i sommerhalvåret vel heller ikke den værste måde at gøre brug af EU reglerne.

Nu kender vi jo ikke trådstarterens privatøkonomiske forhold. Hvis han er førtidspensionist, så er EU-løsningen en særdeles oplagt mulighed, fordi han kan tage denne ydelse med sig til et andet EU-land. Og er han flex-jobber, kan det også lade sig gøre, i hvert fald hvis jobbet ikke ligger alt for langt fra grænsen.

Men hvis hans nuværende forsørgelsesgrundlag består af sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering eller dagpenge fra en A-kasse, så er EU-løsningen ikke umiddelbart nogen mulighed, da disse ydelser ikke kan tages med til et andet EU-land (dagpenge kan i 3 måneder, men det rækker ikke til en EU-FS).

At flytte til Sverige og blive kontanthjælpsmodtager der kan evt. være en mulighed, fordi svenskerne både har lempelige FS-regler og tolker den nordiske konvention lempeligt. Men selv dette er ikke uden forhindringer, da det kan være svært at finde nogen, der vil leje en bolig ud til en person uden anden indtægt end kontanthjælp. Og desuden kan det koste muligheden for at få dansk førtidspension, hvis trådstarteren pt. befinder sig i et afklaringsforløb hos kommunen.

Så der er altså danske statsborgere, der pga. deres helbredssituation reelt er "låst" til Danmark og dermed uden mulighed for at have et familieliv med deres ægtefælle andet end i form af gensidige turistbesøg i hinandens lande. Og jeg må sige, at det er nogle af de "tungeste" sager, vi ser i ÆUG´s rådgivning.

Tak for de mange hurtige og gode svar, det er rart at kunne tale med nogen der faktisk ved noget om mine muligheder.
Ja, jeg var vidende om at økonomien vedr. en evt. sygdom bliver negligeret, men som i også har svaret, så kan jeg garantere at jeg med mine jobmuligheder ikke i Thailand vil værre i nærheden af bare at kunne dække mine sundhedsudgifter. Glem ikke at vi her også taler om en kronisk lidelse uden udsigt til lavere bekostninger med nærmest slavelignende lønninger i området af ca. 2000 - 4000 kr. månedligt til et job som jeg ville være i betragtning af.
Netop på baggrund af dette forhold vil jeg indgive en klage hos Udlændingenævnet.
Jeg er stadig ung og er arbejdsdygtig til trods for manglende uddannelse og kort erhvervserfaring, så EU-løsningen burde være mig mulig.
Inden vi søgte om FS i Danmark forsøgte vi med næb og klør at finde et job hos venner, bekendte og utallige jobagenter på nettet, men uden held efter ca. 6 måneders søgen. Derfor kiggede jeg de danske muligheder i sømmene og fandt som sagt at min sygdom er alvorlig, dyr at behandle, kronisk og direkte dødelig ved manglende behandling. Pga. min behandling er jeg også noget usikker på at skulle flytte selv til et andet EU-land da jeg ikke ved om de vil afslå mig pga. mine sundhedsomkostninger, eller om jeg ville være i stand til at betale min behandling selv.
Jeg læste også her på ÆUG om en førtidspensionist som også led af en kronisk sygdom, der også fik afslag, til trods for grunden til en førtidspension i hans tilfælde er uarbejdsdygtighed. Det er som du skriver "tungt", fuldstændigt umyndiggørende overfor de alvorligt syge i dette land og det er for mig svært at se hvad hele præmissen om alvorlig sygdom er til for. Det er jo teknisk set muligt at få alverdens behandlinger hvor end man befinder sig, hvis ellers økonomien er i orden, hvilket der ingen tvivl kan herske om i mit tilfælde og ydermere i før omtaltes situation.

Hvis du opfylder betingelserne om at være arbejdstager, studerende eller selvforsørgende har du ret til fri bevægelighed i EU, uanset om du måtte blive en "byrde" for sundhedssystemet. Med mindre du er arbejdstager, skal du dog have en "heldækkende sygeforsikring", og det kan så måske blive lidt tungt, med mindre du slår dig ned som grænsependler og arbejder i Danmark. For så vil du være dækket af den danske sygesikring.

Hvis jeg f.eks. flytter til Sverige som arbejdstager, men senere bliver arbejdsløs, betyder det så at jeg mister retten til et mere eller mindre frit sundheds system, både i Danmark og Sverige?

Jeg har lige læst her på ÆUG at det skulle være muligt at flytte til Sverige uden en fast bopæl i landet som arbejdssøgende, selvfølgelig kun indtil bolig og job er fundet.
Men det ser jeg som en god mulighed, for at mig og min kone ikke skal midlertidigt adskilles pga. hendes udrejsedato på onsdag den 20. marts.
Kan det virkelig passe at jeg kan tage min kone i hånden og møde op på Migrationsværket i Malmø og få lov til at blive boende, som arbejdssøgende og på enten hotel eller i en lejet lejlighed, både jeg og konen, og derefter sætte søgningen ind på fast bolig og job?

Ja det kan det for så vidt godt. Men i princippet er din kones indrejse i Sverige ikke lovlig, da hun ikke har et gyldigt visum.