Ægteskabudengrænser.dk

Hej
Ville høre om der er nogen som har personlige erfaringer med 24-års reglen?
Jeg er selv et par år ældre end min mand - og jeg opfylder derfor kravene på det punkt til "uden videre" at få familiesammenføring. Min mand derimod er 23 år og 4 måneder. Og det hedder sig jo man skal være 23 år og 6 måneder for at indgive ansøgning.

Han har visum i små 3 uger endnu. Vi var i dag inde for at aflevere ansøgningen, hvor hun påpegede at det kunne være et problem... Jeg kan oplyse at jeg er højgravid og har termin om 2 uger. Jeg har en videregående uddannelse, som jeg fik i 2012, men nåede aldrig "gøre brug af den" pga krisen og senere en tydelig graviditet (som jo ofte resulterer i afslag efter jobsamtaler - selvom de reelt ikke må).

Som hun sagde derinde: vi kunne håbe på de tog lidt tid førend de havde besluttet om de vil afvise at behandle sagen, så vi evt kom ud over de 2 måneder han mangler for at være 23,5 år... Så vi kunne indgive ny ansøgning inden han blev "udvist".

For mig at se - især når der er børn i ligningen - er 2 måneder fra eller til ikke et stort problem... Men da jeg hverken er handicappet eller nåede at bruge min uddannelse - og været i arbejde inden min barsel - skulle vi være forberedt på at det kunne være et problem.

Igen: nogen som har personlige erfaringer med alderskravet?
Nogen der har fået afvist at få behandlet deres sag - og kan sige hvor lang tid der gik fra de indleverede ansøgningen, til den blev afvist?

Hilsen en fortvivlet gravid

Man kan ikke aflevere en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, når ens visum er udløbet. Heller ikke en "ny" ansøgning. I den situation bliver man henvist til at rejse hjem og aflevere sin ansøgning til den danske ambassade i hjemlandet. Og hvis I søger, før din mand er fyldt 23½ år, så får I afslag pga. 24-års reglen, med mindre I opfylder nogle af betingelserne for at få dispensation.

Så der er vist ikke rigtig nogen vej uden om at acceptere, at din mand må en tur tilbage til hjemlandet i mindst 3 måneder. Men forhåbentlig kan han jo lige nå at være med til fødslen, før hans visum udløber. Og herefter er du jo på barsel, hvorfor der vel ikke er noget i vejen for, at du kan tage babyen med dig til din mands land, så I kan være sammen der?

Hvis du ikke ønsker det, og det er vigtigt for jer at være sammen i den første tid efter fødslen, kan I evt. vælge at søge om FS, før hans visum udløber, selvom I godt ved, at I vil få afslag pga. 24-års reglen. Dermed kan han "redde sig" et processuelt ophold, medens sagen behandles, og på den måde udsætte sin hjemrejse i et par måneder. Det er dog ikke særlig "pænt" over for Udlændingestyrelsen eller alle de andre, der venter på at få deres sager behandlet, og reelt trækker det bare tingene i langdrag. Så det er ikke noget, jeg ligefrem opfordrer jer til at gøre, men muligheden eksisterer da.

Hvis man søger fs velvidende at man får afslag , så skal man heller ikke klynke den dag hvor man så søger igen og at det så tager lang tid at få sagen behandlet . Da man jo selv har været med til at overbebyrde us medarbejderne . Men ellers tillykke med det kommende barn .

Som jeg skrev, afleverede vi ansøgningen igår.
Og opfylder desværre ikke kravene om dispensation, selvom jeg har en uddannelse på positiv-listen, da jeg ikke har nået at gøre brug af den.
Men hende i udlændingestyrelsen sagde, at idet min mand ikke har et Schengen-visum, men et visum til Frankrig (D-visum), ville vi kunne søge om et besøgsvisum ganske kort efter, og ikke vente de 3 måneder som man skal med et Schengen. For mig lyder det lidt som noget vås...
Men I er uenige i, at man - som hun sagde - under det processuelle ophold, kan indgive en ny ansøgning hvis de tager de 2 måneder om at give afslag, grundet "nye omstændigheder" - at alderskravet er opfyldt?

Og ja... Jeg beklager at være egoistisk, men er lidt ligeglad med om de får en større sagsbyrde. Mener ikke det kan være rigtigt at man ikke er fri til at elske den person man vil. Jo... Selvfølgelig, kan flytte derned, men til hvilket liv? Har en SU-gæld som skal betales, og det vil jeg aldrig kunne med de lønninger de har i Tunesien - sammenholdt med de uroligheder som er dernede nu, er det ikke det fedeste sted at tage hen.

Min mand og jeg vil selvfølgelig gerne være sammen mens den lille er her. Han er jo brudt sammen... Men er bange for at lade os komme med ham derned pt.

Og søgte faktisk -blot til Info - efter rådføring med en medarbejder hos US, som opfordrede mig til at søge så tæt på min mands visums udløb som muligt.
Om sagsbehandling tager lang tid er jeg lidt ligeglad med... Vi vil bare være sammen i vores familie. Det er alt vi ønsker: at han kan være her når barnet først er her.
At vi ville have været bedre stillet hvis barnet havde været et produkt af et one night stand med en gut som er pisse ligeglad med barnet, er simpelthen utroligt. Så meget for EMRK.

Og jeg må jo ikke rejse på ferie under min barsel... Så i bund og grund hedder det sig: skil jer ad.

Det er rigtigt, at opholdstilladelser ("D-visum") i andre EU-lande ikke tæller med i beregningen af opholdsdage i Schengen, så i princippet kunne din mand nok godt få et visum uden at være ude af Schengen i 3 måneder. Men det har vel kun teoretisk interesse nu, hvor han har søgt opholdstilladelse og derfor får et processuelt ophold. Og desuden kan han mig bekendt kun få et visum ved at søge der, hvor han er statsborger eller bor "fast", så han var kommet til at rejse en tur hjem til Tunesien alligevel, da hans "faste" ophold i Frankrig jo er forbi.

At 24-års reglen er noget pladder, kan jeg naturligvis kun være enig med dig i. Det er ikke en regel, der har groet i ÆUG`s have, og organisationen har lige siden dens indførsel i 2002 kæmpet imod den. Men på den anden side må I vel have kendt til 24-års reglen, da I besluttede jer at få et barn. Og dermed kunne I også have undgået situationen ved at udsætte graviditeten i bare nogle få måneder.

Tak for svar
Mht ferie, er det i princippet fordi jeg efter endt uddannelse har været ledig, og derfor ikke rigtig har fået optjent ferie. Så vidt jeg forstod. Har kun et par dages optjent ferie.

Men i hvert fald er det da en trøst at man ikke skal vente i 3 måneder før man må søge om besøgsvisum hvis/når vi får afslag. Hold da op det er en stor lettelse

Men så må vi lige se ang besøgsvisum. Værd at se på

Og blev gravid uden det var planlagt... Vi har været det to gange før, men begge gange mistet (begge de gange var dog planlagt, denne gang var dog ikke), så at fjerne det var slet ingen mulighed for os

dma003 skrev:Mener ikke det kan være rigtigt at man ikke er fri til at elske den person man vil. Jo... Selvfølgelig, kan flytte derned, men til hvilket liv? Har en SU-gæld som skal betales, og det vil jeg aldrig kunne med de lønninger de har i Tunesien - sammenholdt med de uroligheder som er dernede nu, er det ikke det fedeste sted at tage hen.

Nu er det ikke, fordi vi skal have en politisk diskussion af dette, da vi grundlæggende er enige om, at 24-års reglen er urimelig og burde afskaffes. Men jeg tror, det vil være frugtbart for ÆUG´s sag, hvis debatten om reglerne om familiesammenføring bliver bare en smule mere nuanceret, end den har været de sidste mange år.

Så derfor kan jeg ikke lade være med at ”provokere” dig – og andre forumbrugere – bare en lille smule. Du er ikke ”fri” til at elske din mand, skriver du. Jo det er du da. Du må elske ham lige så meget, du vil, og du må også gifte dig og få børn med ham. At gifte dig med netop ham bare nogle konsekvenser for dig. Men det har det da også, hvis du gifter dig med en, som har alkoholproblemer eller måske ligefrem er kriminel og kommer i fængsel. Eller bare ikke har nogen uddannelse. Det sidste vil betyde, at du kan se frem til en langt lavere levestandard, end hvis du gifter dig med en, der læser medicin eller jura på universitetet.

Så vores valg af partner har nogle konsekvenser for os. Sådan er det bare. Og når du vælger en udenlandsk partner, har dit valg også konsekvenser for resten af den danske befolkning, hvis I skal bo sammen i Danmark:

• Mere indvandring og dermed hurtigere befolkningstilvækst (kan være både godt og skidt alt efter synspunkt)
• En mere multietnisk, multikulturel og multireligiøs sammensætning af befolkningen
• Højere skatter og/eller dårligere velfærd, hvis de udlændinge, der flytter hertil, klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet end resten af befolkningen og dermed betaler mindre i skat og modtager mere i ydelser som dagpenge og førtidspension
• Mere kriminalitet, hvis de udlændinge, der flytter hertil (eller deres børn), begår mere kriminalitet end resten af befolkningen
• Dårligere fungerende skoler, hvis der går mange børn af udlændinge i skolen, som har problemer med det danske sprog og/eller forskellige adfærdsproblemer
• Dannelsen af såkaldte ”ghettoer”, hvor hovedparten af befolkningen er udlændinge eller efterkommere, og hvor der er mange sociale problemer og problemer med kriminalitet mm

Du mener så, at hensynet til, at du ”frit” kan vælge at gifte dig med en udlænding, bør veje tungere end hensynet til resten af befolkningen i Danmark, som måtte opleve ulemper derved. Og det er grundlæggende også ÆUG´s synspunkt. Men kan du virkelig slet ikke se, at det modsatte synspunkt, i hvert fald principielt, er lige så legitimt? Er det ikke en smule forkælet at mene, at alle de danskere, der ikke gifter sig med udlændinge, bare skal bukke og nikke og acceptere, at vores valg af ægtefælle gør, at vores ægtefæller "automatisk" skal have lov til at flytte til Danmark uden, at der må stilles nogen form for krav i den forbindelse?

Så kan du sige, jamen hvilken skade lider andre ved, at din mand kun er 23 år og 4 måneder? Og svaret herpå er selvfølgelig ”ingen”. Men 24-års reglen blev indført for at bremse en udbredt praksis med, at indvandrere fra netop lande som Tunesien ”fandt” en ægtefælle til deres børn i hjemlandet og herefter arrangerede et ægteskab, lige så snart børnene var fyldt 18 år, og ofte med det hovedformål at skaffe endnu et medlem af familien eller ”klanen” ind i Danmark.

Blandt tyrkiske efterkommere var det i 2001 ikke mindre end 2 ud af 3, der fandt en ægtefælle i Tyrkiet, hvorimod tallet i dag er faldet til under det halve, hvilket 24-års reglen helt sikkert har medvirket til. Og derfor er debatten om 24-års reglen fuldstændig ”død”. For selvom alle godt kan se det urimelige i, at den også rammer kærlighedsægteskaber som jeres, så vejer ønsket om at bremse den praksis, jeg har beskrevet, tungere hos flertallet.

Ovenstående er ikke skrevet for at ”forsvare” 24-års reglen, for jeg mener ikke, den er nogen god eller proportional løsning på de problemer, den er sat i Verden for at løse. Men jeg tror, det er konstruktivt, hvis man som ÆUG`er er i stand til at sætte sig ud over den umiddelbare følelsesmæssige reaktion, at 24-reglen er ”urimelig” og prøve at forstå baggrunden for, at den er blevet til, og at den pt. ikke synes at være til at komme af med igen foreløbig.

Og så må man jo indrette sig efter lovgivningen, som den er. Lige netop 24-års reglen er jo heldigvis noget, man ”vokser fra” relativt hurtigt. Og hvis man ikke har lyst til at vente på det, så er der ”sverigesløsningen”, som 1.000-vis af par har tyet til, siden 24-års reglen blev indført. Så det er jo ikke fuldstændig ”umuligt” at komme til at leve med en udenlandsk ægtefælle i Danmark, selv hvis man er under 24 år. Det er bare lidt mere besværligt og/eller tidskrævende, end man kunne ønske sig.

dma003 skrev:Og blev gravid uden det var planlagt... Vi har været det to gange før, men begge gange mistet (begge de gange var dog planlagt, denne gang var dog ikke), så at fjerne det var slet ingen mulighed for os

Det kan jeg naturligvis kun være enig med dig i.

dma003 skrev:Mht ferie, er det i princippet fordi jeg efter endt uddannelse har været ledig, og derfor ikke rigtig har fået optjent ferie. Så vidt jeg forstod. Har kun et par dages optjent ferie.

Du har ikke optjent ferie nej. Men du har som ledig A-kasse forsikret ret til barselsdagpenge under din barsel, og for dem gælder der følgende:

https://www.borger.dk/Sider/Barsel-ledige.aspx

"Du kan få barseldagpenge med til udlandet, hvis du rejser eller flytter til udlandet under orloven. Du skal have en NemKonto i Danmark og give Udbetaling Danmark din adresse og evt. dit telefonnummer, så de kan få fat på dig i udlandet."

Så der er absolut intet i vejen for en god lang barsels-sommerferie i Tunesien, medens I venter på US afgørelse i jeres FS-sag nummer to

Jeg kan sagtens se at det er lige så legitime holdninger at have mener dog også, at man måske burde vurdere sagerne lidt mere individuelt. Min mand ville højst sandsynligt kunne få arbejde flere steder idet han bl.a taler 7 sprog - 3 af hvilke er flydende, resten på alm samtaleniveau - og virkelig ønsker at arbejde.
Vi skal som ægtefæller stille økonomisk sikkerhed for netop at hindre at de bliver en social byrde - og ville kunne sige i den forbindelse at en mand på 23 højst sandsynlig ville være en mindre byrde for samfundet end en på 50-60 år som vil have større problemer med at integrere sig, lære sproget og finde et arbejde.
Hvis man derudover skal se på hvad der er bedst for Danmark kan man argumentere for at Danmark har givet mig SU i i alt 9 år + betalt for min uddannelse (gymnasiet + universitet). Den uddannelse er en investering for Danmark. Og ville så ikke kunne få noget tilbage. Derudover ville det være et problem hvis jeg fx valgte at flytte til Tunesien, og selv med min uddannelse ville jeg ikke kunne tjene så meget at jeg vil kunne betale 6 års SU-lån tilbage.
Valgte jeg at være ligeglad med manden og beholde barnet alligevel ville jeg kunne anmode om forhøjede børnepenge idet jeg ville være ene forsørger, osv
Mht tvangsægteskaber - kun godt man kan gøre noget for at komme den til livs... Da hverken personer eller staten kan være tjent med det.

Der er mange ting man kan argumentere for og imod - og er ikke som sådan provokeret af det du skriver. Udlændingedebatten har jeg altid gerne deltaget i - også før jeg mødte min mand.

Men har d.d. talt med den tunesiske ambassade kontakt her i DK som gerne hjælper alt han kan.

dma003 skrev:mener dog også, at man måske burde vurdere sagerne lidt mere individuelt. Min mand ville højst sandsynligt kunne få arbejde flere steder idet han bl.a taler 7 sprog - 3 af hvilke er flydende, resten på alm samtaleniveau - og virkelig ønsker at arbejde.

Men så er vi jo på vej tilbage i det pointsystem, som den tidligere regering indførte i juli 2011 i stedet for 24-års reglen. Og selvom det nok gav mulighed for, at nogle ganske få under 24 år kunne blive familiesammenført, så var det altså ikke noget fremskridt. Tværtimod. For de ganske få under 24 år, der kunne opnå "120 point", kunne som regel også opnå point nok under greencard ordningen. Og dermed var de ikke forhindrede i at bo med deres ægtefælle i Danmark, de blev bare nødt til at søge en anden slags opholdstilladelse.

Og samtidig betød pointsystemet, at et langt større antal familier, hvor begge er over 24 år, nu pludselig heller ikke kunne få lov at bo sammen i Danmark. Så du får aldrig nogen i ÆUG til at sige, at dette er den vej, vi ønsker, det danske samfund skal gå. Også fordi fokus skal tilbage på, at familiesammenføring handler om retten til familieliv og ikke om samfundsøkonomiske betragtninger.

Hele diskussionen om "økonomisk belastning ved indvandring" er dybt afsporet, fordi man aldrig har opgjort udlændinges beskæftigelsesfrekvens på opholdsgrundlag. Man har kun opgjort den på nationalitet og fokuseret på nogle brede grupper, man kalder "vestlige" og "ikke-vestlige" lande. Og hvor den sidste gruppe bla. indeholder palæstinensiske flygtninge fra lejre i Libanon, som har haft ultra dårlige forudsætninger for at klare sig i Danmark og som kom hertil på et tidspunkt, hvor der var tårnhøj arbejdsløshed.

Og du har givetvis ret i, at din mand har gode chancer for at få et job i Danmark. Men det er på ingen måde specielt for ham. Det land, der er kommet flest familiesammenførte fra de sidste mange år, er Thailand. Og netop thailandske kvinder topper beskæftigelsesstatestikken, selvom de næppe er specielt veluddannede i gennemsnit. Så der er for mig at se rimelig grund til at tro, at det store flertal af de ægtefæller, danskere finder i udlandet, sagtens kan finde et arbejde i Danmark, i hvert fald efter et stykke tid. Hvis det vel at mærke er det, både de selv og ægtefællen ønsker. For der er jo stadig kulturer, hvor man ønsker at indrette sig sådan, at det kun er manden, der arbejder.

Så summa summarum er, at du aldrig får ÆUG til at arbejde for, at 24-års reglen skal afskaffes, hvis "prisen" herfor er andre stramninger, der rammer endnu flere. Men reelle lempelser af både den og alle andre regler vil vi selvfølgelig til enhver tid hilse velkommen. Som f.eks. hvis man skulle finde på at sige, at aldersgrænsen kun skal gælde for den herboende, eller at man udvider dispensationsmulighederne.

En realistisk mulighed kunne f.eks. være at erstatte 24-års reglen med et slags ”modenhedskrav” til den herboende, hvor denne f.eks. skal have været flyttet hjemmefra og have været i arbejde eller under uddannelse i et vist antal år, før ægtefællesammenføring kan komme på tale. Det ville stadig varetage det angivelige hensyn til at begrænse indvandreforældres ”pres” på deres børn, og hvis det samlet set lagde hindringer i vejen for færre par end 24-års reglen, ville det for mig at se være et skridt i den rigtige retning.

Men som den politiske situation er lige nu, er debatten om 24-års reglen som sagt fuldstændig ”død”. Og jeg tror ikke, der kommer noget godt ud af at forsøge at genrejse den. For realistisk set ender det formentlig om noget med en genindførelse af VKO´s pointsystem.

dma003 skrev:Jeg kan sagtens se at det er lige så legitime holdninger at have mener dog også, at man måske burde vurdere sagerne lidt mere individuelt. Min mand ville højst sandsynligt kunne få arbejde flere steder idet han bl.a taler 7 sprog - 3 af hvilke er flydende, resten på alm samtaleniveau - og virkelig ønsker at arbejde.

Der er rigtig mange udlændinge i Danmark der snakker minumim 2, og en del 3 sprog flydende (modersmål, Engelsk og Dansk). Men stadigvæk er der tårnhøj arbejdsløshed for "fremmede" i Danmark pt. Idéen om at i Danmark bliver der ikke kigget på for og efternavn når bunken af jobansøgninger skal gennemgåes, er desværre nok en myte. Det er meget sværere bare at komme til en jobsamtale hvis ens efternavn ikke er et "SEN" navn som tiderne er pt. Dermed ikke sagt at det er umuligt, men bare at det bestemt ikke er så let som du får det til at lyde.
At tale 7 sprog er jo kun en kvalifikation hvis de 7 sprog benyttes i den virksomhed hvor der søges. Og med mindre at Dansk er et af de sprog der tales flydende (og her taler vi VIRKELIG om flydende), så er man allerede bagud på point allerede før der skal cuttes til hvem af de 200 ansøgere til stillingen der bare skal til samtale.

Jeg kender til flere udlændinge der taler Dansk flydende, har taget master uddannelser i Danmark, og som stadigvæk ikke engang kommer til samtale som medhjælper på det lokale bibliotek.

dma003 skrev:Vi skal som ægtefæller stille økonomisk sikkerhed for netop at hindre at de bliver en social byrde - og ville kunne sige i den forbindelse at en mand på 23 højst sandsynlig ville være en mindre byrde for samfundet end en på 50-60 år som vil have større problemer med at integrere sig, lære sproget og finde et arbejde.

Nu må du ikke blande logik og politik sammen. De 2 ting her sjældent noget med hinanden at gøre (med mindre der er stemmer i et logisk politisk standpunkt).

dma003 skrev:Hvis man derudover skal se på hvad der er bedst for Danmark kan man argumentere for at Danmark har givet mig SU i i alt 9 år + betalt for min uddannelse (gymnasiet + universitet). Den uddannelse er en investering for Danmark. Og ville så ikke kunne få noget tilbage. Derudover ville det være et problem hvis jeg fx valgte at flytte til Tunesien, og selv med min uddannelse ville jeg ikke kunne tjene så meget at jeg vil kunne betale 6 års SU-lån tilbage.

Det bedste for Danmark ville vel egentlig være at du slet ikke have fundet kærligheden udenfor Danmark's grænser ville det ikk'?

dma003 skrev:Valgte jeg at være ligeglad med manden og beholde barnet alligevel ville jeg kunne anmode om forhøjede børnepenge idet jeg ville være ene forsørger, osv

Igen må du ikke blande logik ind i dette...Det er ren politik.