Side 1 af 1

Skal ansøger have besøgt DK –hvis tilknytningskrav ikke stil

: 20.02.2013 13:37:37
af KIB
Hej ÆUG Forum
Hvis der ses bort fra tilknytningskravet ved FS, stilles der så ikke krav til ansøger om tidligere besøg i Danmark?
Min mand og jeg skal familiesammenføres. Jeg er 29år, dansk statsborger, født og levet hele mit liv i Danmark.
Min mand er 29år. Han har ikke besøgt i Danmark.
Vi har forstået det sådan at tilknytningskravet ikke vil blive stillet i vores tilfælde.
Er det korrekt forstået, at når tilknytningskravet bortfalder, bortfalder kravet om at ansøgeren tidligere har været på besøg i Danmark. Det er min opfattelse at det er sådan det forholder sig, men da jeg ikke har kunnet finde nogen steder hvor det fremgår eksplicit, vil jeg forhører mig ad.

Tak til ÆUG for et utroligt godt koncept
Mvh

Re: Skal ansøger have besøgt DK –hvis tilknytningskrav ikke

: 20.02.2013 13:57:36
af soreng
Svaret kan du finde på nyidanmark.dk
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/f ... gskrav.htm
Tilknytningskravet stilles ikke, hvis den herboende ægtefælle har haft dansk statsborgerskab i over 26 år. Det samme gælder, hvis den herboende ægtefælle er født og opvokset i Danmark eller kommet til Danmark som mindre barn og har opholdt sig lovligt i Danmark i over 26 år.
Så ja det er korrekt forstået.

Re: Skal ansøger have besøgt DK –hvis tilknytningskrav ikke

: 20.02.2013 15:20:38
af fundiver199
Da det er en del af tilknytningskravet, så ja. Hvis du spørger, om det giver mening at stille krav om, at ansøgeren skal have besøgt Danmark mindst en gang, men kun i nogle af sagerne, er svaret nej. Men det er et resultat af, at Udlændingeloven er blevet ændret 117 gange de sidste 20 år, og at man aldrig tager stilling til, om tidligere indførte regler stadig giver mening set i lyset af senere ændringer.

Re: Skal ansøger have besøgt DK –hvis tilknytningskrav ikke

: 20.02.2013 20:07:06
af closed1
Ville det nu ikke være mærkeligt at blive familiesammenført til et land man aldrig har besøgt ? Det er jo en meget stor beslutning at flytte til et andet land . Jeg har da også besøgt min mands land, før vi blev gift for at se hvor han kommer fra .

Re: Skal ansøger have besøgt DK –hvis tilknytningskrav ikke

: 21.02.2013 07:08:04
af fundiver199
Hvis kravet er så "indlysende" og "fornuftigt", giver det da ingen mening kun at stille det til de måske 20% af ansøgerne, der skal opfylde tilknytningskravet og ikke til de 80% øvrige ansøgere.

Men enig, jeg ville da også til enhver tid besøge et land, før jeg besluttede, om jeg havde lyst til at flytte dertil. Så reglerne "tvinger" bare de 20% til at gøre noget, der under alle omstændigheder er fornuftigt. Og ovenikøbet kan de så få et processuelt ophold og være i Danmark, medens sagen kører, hvis de har lyst til det.

Så jeg har også meget meget svært ved at se, hvorfor reglen er et problem. Problemet er mest, at nogle ikke har sat sig ind i den, før de søger, og derfor spilder mange måneder af deres liv - og US´s tid - med en udsigtsløs ansøgning, som US bliver nødt til at afslå.

Re: Skal ansøger have besøgt DK –hvis tilknytningskrav ikke

: 21.02.2013 07:25:00
af skaanebo
Nu skal man altid passe på med at generalisere. Jeg er da selv flyttet til flere steder i verden uden at have besøgt dem på forhånd. Fx har jeg pakket alt mit habengut og er flyttet til USA, til Holland og til Grønland i perioder uden på noget tidspunkt at have besøgt de pågældende steder før. Så man kan sagtens træffe en beslutning om at flytte til et sted uden at besøge landet. Så undersøger man bare forholdene på anden vis og stoler på, at forholdene er som forventet og beskrevet. For det er trods alt ikke altid billigt at rejse ud for at researche.

Re: Skal ansøger have besøgt DK –hvis tilknytningskrav ikke

: 21.02.2013 08:21:15
af fundiver199
Det kan du have ret i skaanebo. Men stadig må man da sige, at det er et krav, som er ret let at opfylde sammenlignet med mange af de andre krav. Er man kun 21 år, eller har man modtaget 5.000 kroner i kontanthjælp, kan man ikke gøre andet end at vente i årevis på at blive familiesammenført. Eller flytte til Sverige.

Skal man opfylde tilknytningskravet, kan man tage hen til en dansk ambassade, søge om et visum, og herefter besøge sin ægtefælle i Danmark evt. blot nogle få uger, medens man har fri fra arbejde. Og det må da være til at overkomme for de fleste, selvom visum og flybillet selvfølgelig koster nogle penge.