Hvis min kone hjælper i min virksomhed

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
ZiggyZiggy
Indlæg: 1
Tilmeldt: 09.02.2013 11:28:39

Hvis min kone hjælper i min virksomhed

Indlæg af ZiggyZiggy » 09.02.2013 11:44:03

Hej,

Er det strafbart, og hvilke konsekvenser kan det have at min kone hjælper mig i min virksomhed inden hun har arbejdstilladelse? Hendes ansøgning er under behandling.

Jeg ejer en lille virksomhed med en ansat. Min kone vil gerne med mig på arbejde, og hjælpe til. Hvad skulle hun ellers lave.

Men er det overhoved ikke tilladt at hun så meget som løfter en finger i mit arbejde.
Hun gør det jo kun for at hjælpe, og være sammen med mig, og ulønnet.

Hvor hårde er reglerne egentlig? Hvis skat eller andre kommer forbi?
Hvis hun feks. hjælper med noget til kunderne?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvis min kone hjælper i min virksomhed

Indlæg af mh1 » 09.02.2013 12:08:18

Hvis I søger efter danske regler, så må hun pænt vente hjemme. Skat tager det skam meget alvorligt, så hvis hun gerne vil hjælpe kan det måske være med noget, hun kan gøre derhjemme?

Det er da forståeligt, at hun gerne vil ud og gøre nytte og have noget kontakt med samfundet, frem for at sidde og kukkelure alene hjemme, men det er altså forbudt at integrere sig på den måde :?
mh
Rådgiver for ÆUG

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Hvis min kone hjælper i min virksomhed

Indlæg af soreng » 09.02.2013 12:14:48

Jeg ville lade være, eller holder det til et niveau hvor det er umuligt at opdage, som f.eks at hun ikke er med dig på arbejde men laver noget arbejde hjemmefra jeres hjem.
Det er ikke strafbart for hende, andet end at hun kan få inddraget hendes procesuelle opholdstilladelse, og pænt må vente i hendes hjemland. Men for dig som arbejdsgiver er det da i høj grad strafbart at have personer uden arbejdstilladelse til at arbejde for dig.

Der er jo 2 sider.
1) Hun MÅ ikke arbejde uden en opholdstilladelse, og det gælder jo selvfølglig også selvom man er i familie med ens arbejdsgiver. Selvom i er gift skal hun jo officielt have løn hvis hun arbejder for dig, og det er jo lidt svært at svare skat af det uden en opholdstilladelse.
2) Du må ikke ansætte personer der ikke har arbejdstilladelse i Danmark. Det er skat meget på stikkerne efter, og du har helt sikkert læst om når skat engang imellem laver razzia. Der er ingen undskyldning for som arbejdsgiver (hvilket du jo bliver overfor hende) ikke at have undersøgt hendes arbejdstilladelse.

Så svaret er jo egentlig...Nej...Hun må ikke røre så meget som en finger. Det inkluderer også frivilligt arbejde, hvilket også fremgår af det brev man får når man bliver tildelt processuelt ophold, så det er egentlig ligegyldigt om du giver hende løn eller ej for hendes arbejde.

Besvar