Hvordan skal boligkravet forstås?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
mikael
Indlæg: 5
Tilmeldt: 07.01.2013 19:42:32

Hvordan skal boligkravet forstås?

Indlæg af mikael » 23.01.2013 23:22:33

Hej ÆUG!

Håber I kan hjælpe mig med følgende to spørgsmål:

1. Hvordan skal bolgkravet konkret forstås?
Jeg ejer en lejlighed af fin størrelse, og lever vel på den måde op til boligkravet. Den ligger dog temmelig langt fra min kommende arbejdsplads, og derfor ønsker jeg at fremleje den og leje en anden lejlighed tæt på min arbejdsplads. Den anden lejlighed har kun en lejeperiode på 2 år. Lever jeg alligevel op til boligkravet? Jeg har jo en ejerlejlighed til rådighed - også selvom den i situationen fremlejes?

2. Hvad må min hustru under processuelt ophold?
Jeg kan læse flere steder at hun basalt set ingen rettigheder har før hendes sag er færdigbehandlet. Hverken ift. arbejde, undervisning eller sundhed. Men jeg har også læst at lovgivningen på en række områder er blevet forbedret i 2012. Hvad er situationen i dag? Må hun stadig intet som helst ud over at vente? Er der ingen muligheder for f.eks. at udføre frivilligt arbejde, søge praktik- eller traineeposter eller modtage gratis danskundervisning?

Håber I kan gøre mig klogere!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hvordan skal boligkravet forstås?

Indlæg af fundiver199 » 24.01.2013 07:48:28

1) Det er et godt spørgsmål. Som jeg har forstået det, kan man godt opfylde boligkravet ved at råde over 2 forskellige boliger i løbet af den 3-årige periode. Så umiddelbart vil jeg mene, at svaret må være "ja". Men situationen er så kringlet og usædvanlig, at det måske var en god ide at bede om en skriftlig forhåndstilkendegivelse fra US, før I søger.

2) Der er ingen ændringer sket på det område. Din kone opholder sig under et processuelt ophold i Danmark som "turist" og må hverken andet eller mere, end alle andre turister må. Men turister sidder vel ikke altid bare og ser TV, så inden for rimelighedens og fornuftens grænser kan man jo også anlægge den betragtning, at det nogle gange er nemmere at få tilgivelse end tilladelse.

Her tænker jeg specielt på sådan noget som frivilligt arbejde som ulønnet ungdomstræner i en badmidtonklub eller whatever. Alle "forbrydelser" er ikke lige alvorlige, og det er ikke alle forbrydelser, der bliver "opklaret". Og man kunne jo gætte på, at fremmedpolitiet muligvis interesserer sig mere for udlændinge, der arbejder i rengøringsbranchen uden opholdstilladelse end for ulønnede ungdomstrænere i badmintonklubber.

Jeg har tidligere hørt, at der findes forskellige muligheder for gratis danskundervisning via private aktører, men har ikke nærmere kendskab hertil. Og ellers findes der naturligvis masser af muligheder for betalt undervisning.

Samiya
Indlæg: 32
Tilmeldt: 09.11.2012 12:21:15

Re: Hvordan skal boligkravet forstås?

Indlæg af Samiya » 05.04.2013 15:39:18

Hej fundiver,

Vil det sige at det heller ikke er tilladt at gå i gang med at søge arbejde mens man er på processuelt ophold, såfremt selve arbejdet ikke udføres før opholdstilladelsen er givet?

Mvh
Samiya

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hvordan skal boligkravet forstås?

Indlæg af mh1 » 05.04.2013 16:33:27

Nej, du må godt søge om arbejde. Blot ikke udføre noget som helst, før opholds- og dermed arbejdstilladelse er i hus.
mh
Rådgiver for ÆUG

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Hvordan skal boligkravet forstås?

Indlæg af soreng » 05.04.2013 16:36:08

Samiya skrev:Hej fundiver,

Vil det sige at det heller ikke er tilladt at gå i gang med at søge arbejde mens man er på processuelt ophold, såfremt selve arbejdet ikke udføres før opholdstilladelsen er givet?

Mvh
Samiya
Det må man gerne. Det må man jo også gerne hvis man er i landet på turistvisum. Man må da søge alt det man vil. Men man må ikke begynde at arbejde før man har fået sin opholdstilladelse. Og eftersom at ingen jo præcis kan sige hvornår man får den, kan det godt være svært at finde en arbejdsgiver der er villig til at "vente". Især i disse tider hvor det i høj grad er svært for selv "etablerede" udlændinge at få helt arbejde.

Samiya
Indlæg: 32
Tilmeldt: 09.11.2012 12:21:15

Re: Hvordan skal boligkravet forstås?

Indlæg af Samiya » 05.04.2013 21:17:33

Tak for svar Søren,

Ja, det kan du have ret i. Men da vi har fået brev omkring sikkerhedsstillelse, regner jeg ikke med at der går mere end en måneds tid før min mand har opholdstilladelsen, og jeg har netop set et jobopslag som passer fint til hans kvalifikationer så jeg ville lige være sikker på at vi ikke overtræder loven ved at søge allerede nu :)

Mvh
Samiya

Besvar