Ægteskabudengrænser.dk

Hej Alle
Jeg er for nyligt blevet gift med en Iransk kvinde. Vi har været langdistance kærester i godt et år. Det var vores plan at vente på en fammiliesammenføring, da jeg forrige år var i kontanthjælpsystemet pga. en længerevarende sygeorlov, og var usikker på om jeg kunne søge dispensation i kraft af mine 'særbørn'. Jeg er enlig far til to små piger der bor hos mig, og har arbejdet på at færdiggøre en uddandelse.
Vi har nu måtte sande at det ikke rigtigt giver mening at vente på økonomisk gunstigere tider da Udbetaling Danmark har pt. vurderet at jeg ikke længere er 'reelt enlig forsørger' på trods af at min nye hustro bor i Tehran, og jeg er således havnet i en økonomisk krise der har gjort at jeg må opgive studierne for at søge arbejde.

Vi er dog pisse bange for et afslag for fammiliesammenføring pga. min tidligere tur i kontanthjælpssystemet. Når jeg spørger US om dipensationen for selvforsørgeleseskravet ikraft af "hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark" klapper de i som en østers og siger måske, i hvisse tilfælde etc. Det er derfor fuldstendigt umuligt at vurdere hvordan denne dispensation bruges i praksis eller ej, eller om den overhovedet er forbundet med juridiske rettigheder for mig. Giver det mening at søge på baggrund af dispensationen, eller skal vi opgive på forhånd?
Med venlig hilsen Jonatan

Hvor gamle er dine børn? (Og du har fået placeret dit indlæg i det forkerte forum, men det kan en moderator nok ordne for dig).

Hvis bare et af børnene er omkring 6-7 år gammelt eller ældre, vil du umiddelbart få dispensation for alt andet end samlivskravet og kravet om at i skal være gift.

Men hvad er det du/i er bange for ved at søge? Det værste der kan ske er jo at i får nej, og det mister i jo ikke noget på.

Grunden til at du ikke kan få noget klart svar hos us er at de ikke må lave sagsbehandling i telefonen, og derfor ikke må svare andet end at det er en vurdering fra sag til sag.

Men hvis bare et af dine børn har en selvstændig tilknytning til danmark (får man fra omkring 6-7 års alderen) vil du få dispensation for kravet om at du ikke må have modtaget kontanthjælp, og du vil heller ikke skulle stille en økonomisk garanti.

Hvis dine børn har en mor, der bor i DK og som de har regelmæssigt samvær med i mindst 'normalomfang', hvilket vil sige hver anden weekend og nogle større bidder i forbindelse med jul, påske og sommer-/vinterferie, så vil det højst sandsynligt også udløse dispensation, selv om børnene er yngre end 6-7 år.

Han skriver jo at han er enlig far.

@ soreng, "enlig far/ mor" betyder jo bare, at man ikke bor sammen med børnenes mor, hhv. far - det behøver ikke at være det samme som "enkemand/ enke".

Det er vist mere et fortolkningsspørgsmål. Jeg tror ikke at jeg har hørt nogle kalde sig selv enlig far/mor hvis man har f.eks en 50/50 ordning med børnenes anden forældre, eller hver anden weekend.

Jeg har kun hørt udtrykket brugt når enten den anden forældre er død, eller den anden forældre intet har at gøre med børnene. Man behøver jo ikke at være enkemand/enke, for at det er aktuelt. Masser af voksne har da børn hvor de har forældremyndighed, men som de aldrig ser, eller ser så lidt at de alligevel ikke vil kunne komme under reglerne for dispensation.

Men det er jo i sidste ende alligevel kun spørgeren der kender sandheden omkring situationen med børnene, så nu er han klædt på til begge tilfælde.

jonatanniel skrev:Giver det mening at søge på baggrund af dispensationen, eller skal vi opgive på forhånd?

Hvad er fordelen ved at opgive på forhånd? Hvis I ikke søger, får din kone ikke nogen opholdstilladelse. Hvis I søger, kan der ske to ting:

1) Hun får en opholdstilladelse
2) Hun får ikke en opholdstilladelse

Hvis det ender med 2), er I stillet på præcis samme måde, som hvis I ikke har søgt. Så hvad er der at være "bange" for? Hvis I ikke ønsker, at din kone skal opgive sin nuværende tilværelse i Iran, før I har fået ja, tager hun bare hen på den danske ambassade og afleverer sin del af ansøgningspakken der. Og så bliver hun i Iran, til I har fået svar.

Det eneste, I risikerer, er derfor at bruge et par tusinde kroner og noget rejsetid forgæves.

PS. Hvis du ønsker en slags forhåndsvurdering af sagen, så er dispensationspraksis faktisk meget simpel, og den er beskrevet på Nyidanmark. Men jeg vil da gerne gentage den her. Der er to forhold, der kan give anledning til dispensation, så mindst et af disse skal være til stede for, at der kan gives dispensation:

1) Børnene skal have ”selvstændig tilknytning” til Danmark, og det har de efter fast praksis, hvis de har boet her i mindst 6-7 år og taler dansk.

2) Børnene skal miste et eksisterende samkvem med deres mor, hvis du tager dem med dig til Iran for at leve med din kone der.

Nu skriver du ikke noget om din etniske og religiøse baggrund. Men hvis du ikke er muslim, så kan jeg da godt se nogle andre alvorlige hindringer for, at du kan flytte til Iran, end lige netop dine børn. Og de hindringer kan i så fald også medføre, at der må gives dispensation.

Sagens kerne er således, at du og din kone har ret til at leve sammen. I har bare ikke ret til frit at vælge, om det skal være i Danmark eller Iran, hvis det sidste også kunne være en reel mulighed og ikke går ud over dine børns grundlæggende rettigheder. Og det gør det f.eks. ikke, hvis børnenes modersmål er det sprog, der tales i Iran, eller de kun er 2-3 år gamle, og deres mor i øvrigt er udvandret af Danmark for at bosætte sig i USA. For så kan børnene få et lige så godt liv i Iran som alle de børn, der er født i Iran, og om I bor i Dan-mark eller Iran er uvæsentligt for omfanget af den kontakt, børnene kan have med deres mor.

Det hele drejer sig om, hvorvidt der er noget i vejen for, at I kunne bo sammen i Iran. Og dette ”noget” skal så være mere tungtvejende ting end, at I bare foretrækker at leve sammen i Danmark, fordi I får en lav materiel levestandard i Iran.

@ soreng, er du så for ung til at kende denne?: http://www.youtube.com/watch?v=pH7eQO-HfHM

mh skrev:@ soreng, er du så for ung til at kende denne?: http://www.youtube.com/watch?v=pH7eQO-HfHM

Ja jeg er lige i underkanten til at kende den "by heart".

En enlig forældre en er en forældre der bor alene med sit/sine Barn/børn... Det har ingen betydning om hvor tit den anden part ser eller ikke ser Sit/sine barn/børn..

Som enlig forældre kan man søge om enlig forsørger tillæg/bidrag... Dette afhænger alene om hvorvidt man bor alene med barnet eller ej, ikke hvor meget barnet ser den anden forældre, eller om man har ene eller fælles forældre myndighed... Hvis bopælsforældren flytter sammen eller bliver gift, mister man rettigheden til enlig forsøgertillægget..

Tænker at dette giver et billede af hvad en enlig forældre er nemlig en der bor alene med barnet, på samme adresse ....

høre nu mange fraskilte/fra gået hinnandne omtale sig selv som enlig forældre....

I 2008 fik vi familiesammenføring og dispensation for boligkrav og forsørgelseskrav pga mine særbørn. På det tidspunkt var de 14 og 11 og har ikke haft kontakt med deres far siden de var 6 og 3. Siden er der to gange søgt om forlængelse af opholdstilladelsen og dispensationener er der stadig og desuden dispensation for gebyrbetaling.
Jeg tror US ikke siger noget, fordi man så opgiver på forhånd - det gjorde vi næsten også, da jeg ikke opfyldte alle betingelserne og fordi min mand er væsentligt yngre end mig og en ganske anden religion. Som andre også har skrevet - prøv - ellers vinder i aldrig
Held og lykke Raz

raz skrev:Jeg tror US ikke siger noget, fordi man så opgiver på forhånd

Nej årsagen er en helt anden og såmænd ganske legitim. Og det er, at en offentlig myndighed ikke må sagsbehandle i telefonen, i hvert fald ikke i vigtige sager som f.eks. sager om familiesammenføring. Den offentlige myndighed må heller ikke sige noget til borgerne, der kan opfattes som et løfte og dermed skabe forventninger, der måske så senere bliver skuffede, når afgørelsen falder. Og endelig må den offentlige myndighed slet ikke forsøge at tale folk fra at søge ved at sige, at ”jeres ansøgning bliver givetvis afslået”, da det ville være magtmisbrug og forhindre folk i at udnytte den ret, de har, til at få deres sager prøvet.

Når man ringer til US, har man derfor ret til at få at vide, hvordan reglerne er. Men man kan ikke få andet og mere at vide end det, man også kan læse på deres hjemmeside, eller for den sags skyld her på ÆUG´s hjemmeside. Så den eneste grund til at ringe og stille generelle spørgsmål om dispensationer eller krav, er hvis man har lettere ved at forstå mundtlig information end skriftlig.

Og faktisk har en organisation som ÆUG en stor styrke her. Og det er, at vi har meget mere frihed til at fortælle folk, hvad vi TROR, at resultatet af en ansøgning vil blive. Så hvis man er usikker, kan man beskrive sin situation her eller ringe til vores telefonrådgivning. Og så kan man få et bud på, om en ansøgning vil blive imødekommet eller afslået, som i mange tilfælde vil være mindst 99% sikkert. Og det er der to meget store fordele ved:

1) Folk, der med 99% sikkerhed vil få deres ansøgning imødekommet, kan få dæmpet deres unødvendige bekymringer

2) Folk, der med 99% sikkerhed vil få deres ansøgninger afvist, kan indstille sig på situationen og måske vinde noget tid ved at gå i gang med alternative løsninger med det samme i stedet for først at vente 3-7 måneder på at få et afslag

Og derfor er det heller ikke sådan, som mange sikkert tror, at US ser en organisation som ÆUG som en ”fjende”. US har ingen som helst glæde af at sidde og behandle ansøgninger, som de er nødt til at afslå, og herefter skulle håndtere de ofte stærke følelser, som dette fremkalder hos de berørte, foruden en masse langtrukne klagesager og genansøgninger mm.

US vil meget hellere have, at folk bliver styret i en fremkommelig retning f.eks. ved at få hjælp af en organisation som ÆUG, således at når der på et senere tidspunkt kommer en ansøgning fra dem, så er det en ansøgning, der kan imødekommes. Det eneste, US ikke bryder sig om, er derfor organisationer og advokater, der udfører dårlig rådgivning, som skaber flere problemer for de berørte, end den løser (ingen nævnt ingen glemt).