Ægteskabudengrænser.dk

Any

hej!

Jeg tør ikke spå om I falder på tilknytningskravet, men jeg vil prøve at svare dig alligevel.
Jeg vil tro f.eks. beviser om tortur er tungtvejende grund for I kan få dispensation pga. "humanitære grunde" fordi I ikke kan tage ophold i din mands hjemland.

De bedømmer den samlede tilknytning på:

* Hvor længe har ægtefællerne opholdt sig henholdsvis i Danmark og i ægtefællens hjemland.
* Hvor stor tilknytning har ægtefællerne til arbejdsmarkedet i de respektive lande.
* Hvor mange familiemedlemmer har ægtefællerne i de respektive lande.
* Hvor lang en uddannelse har ægtefællerne i de respektive lande.
* Hvilket sprog taler ægtefællerne sammen.

For velintegrerede udlændinge er der en særlig praksis i udlændingestyrelsen. Denne kaldes for 12-årsreglen. Du kan læse mere om denne under "Fakta og Love".

(taget fra: http://www.aegteskabudengraenser.dk/?p= ... ganisation)

Den anden mulighed er fordi du er så velintegreret med børn og uddannelse mm i DK, at du kan benytte den der 12-års-regel... alt i alt to ting, der taler for, men dermed ikke noget fuldstændig sikkert...

Jeg ønsker dig og din familie al mulig held & lykke

Hej

Jeg har læst rundt på siden også under "fakta og love" - men kan ikke finde noget om 12-årsreglen. Er der nogen der ved hvad den går ud på eller ved hvor man kan finde information om den?

VH AT
-Det er første gang jeg benytter jeres fine side og forum, da jeg skal til at indsende ansøgning om familiesammenføring. Håber mit spørgsmål når frem;)

Okay kan godt se den endnu ikke var kommet op at køre, så den kommer her:

Fælles større tilknytning: Ægtefællernes/samlevernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end fælles tilknytning til et andet land. Det betyder at ansøger også skal have en vis tilknytning til landet. Denne tilknytning kan opnås ved at ansøger besøger Danmark på et turist/besøgsvisum, tidligere har haft ophold i landet (f.eks. via studie, au pair m.v.). Anbefaling fra ÆUG: søg aldrig om ægtefællesammenføring første gang din ægtefælle er på besøg i Danmark.

Varighed og karakter af ophold i landende: Der lægges vægt på længden/varighed og karakter af ophold i landene, herunder bl.a. hvor har de haft deres opvækst, hvor har de gået i skole etc. Besøg i det ”andet land” vil også have betydning, hvis det er langvarige eller hyppige ferieophold. Det er dog ikke afgørende for tilknytningsvurderingen, hvis f.eks. den herboende kun har haft korterevarende ferie- eller skoleophold i det ”andet land”. Hyppige ferieophold forstås normalt som mere end ét ferieophold i landet årligt. Korterevarende ferie skal her forstås som en almindelig ferie, mens ophold af mindst ca. en måneds varighed vurderes som et længerevarende ophold.
Ved vurderingen af længerevarende ophold i det ”andet land”, tages der hensyn til om opholdet skyldes arbejdsmæssig udstationering, dvs. ansættelse hos de danske myndigheder, en dansk virksomhed eller internationale organisationer o.l.
Det er heller ikke afgørende hvis den udenlandske ægtefælle alene i kraft af sin høje alder har boet i flere år i hjemlandet, end den herboende har boet i Danmark.

Den herboendes opvækst i Danmark: Hvis den herboende er født i DK, eller kommet hertil som barn og derfor har haft sin opvækst og skolegang i DK, må den pågældende som udgangspunkt antages at have opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund. Dette vil dog ikke være gældende hvis vedkommende efterfølgende rejser ud af DK i en længere periode, og derfor ikke har haft et fortsat og uafbrudt ophold i Danmark, på det tidspunkt hvor der indgives ansøgning om familiesammenføring. (Igen, studieophold og udstationering indgår ikke med samme vægt som ophold af andre grunde.)

Den herboendes væsentlige tilknytning til DK svækkes betydeligt, hvis vedkommende er kommet til DK som 12-13-årig eller senere. Jo senere ankomst til DK, desto større krav stilles der til andre ”tilknytningsmomenter”, hvilket beskrives nedenfor.

Er den herboende født og opvokset i et andet land kræves der længerevarende ophold i DK for at have opnået væsentlig tilknytning til DK. Kriteriet om det længerevarende ophold skal ses i sammenhæng med reglerne for hvornår en herboende udenlandsk statsborger kan søge om familiesammenføring.
Reglen er at den herboende skal have haft tidsubegrænset/permanent opholdstilladelse i DK i mere end de sidste tre år. Og man kan efter de gældende regler først søge om permanent opholdstilladelse efter 7 års ophold i DK. Og da den samlede tilknytning til DK skal være større end til det andet land, er gældende praksis at opholdet i DK skal udgøre ca. 12 år, forudsat at den herboende i øvrigt har gjort en indsats for at blive integreret.
Endvidere siger reglen at hvis den herboende ikke har gjort nogen indsats for at blive integreret i det danske samfund, kan den herboendes tilknytning til landet – uanset varighed af ophold – som udgangspunkt ikke på baggrund af opholdets varighed i sig selv anses for væsentlig.
Desuden er det som udgangspunkt et krav at opholdet i DK har været sammenhængende.

Familiemæssig tilknytning: Det bemærkes i reglen at det forhold at en eller begge af den herboendes forældre kommer fra det samme land som ægtefællen ikke i sig selv tillægges betydning ved vurdering. Det er således alene den herboendes egne familiemæssige bånd til DK og ægtefællens hjemland som indgår i vurderingen. Tilsvarende gælder for ægtefællen. Hvis den herboende har forældre og nære familiemedlemmer i DK vil det som udgangspunkt indgå i vurderingen. Men det afgørende er, om den herboende gennem familien har opnået en stærkere tilknytning til det danske samfund end til det andet land. Det samme gør sig gældende for ægtefællen.

Sproglige færdigheder: Særlig gode danskkundskaber vil som udgangspunkt indgå med større vægt i vurderingen end danskkundskaber på almindelige samtaleniveau. I praksis vil personer som er meddelt dansk indfødsret efter at have bestået danskprøve, anses for at have særlig gode danskkundskaber. Herudover vil særlig gode danskkundskaber kunne dokumenteres ved bevis for danskprøver etc.
Hvis ægtefællen kan tale dansk vil dette også indgå i vurderingen. Det indgår endvidere i vurderingen hvilket sprog ægtefællerne kommunikerer sammen på, dansk, fælles modersmål etc.

Arbejde: Hvis den herboende har haft fast arbejdsmarkedstilknytning i DK i mindst 4-5 år, vil dette være et aspekt som taler for, at den herboende anses for at have en væsentlig tilknytning til DK – dog med hensyntagen til beskæftigelsens karakter og graden af vedkommendes øvrige integration. Ved vurderingen af beskæftigelsens karakter lægges der vægt på, om arbejdet medvirker til integration i DK. Beskæftigelse, der indebærer en væsentlig grad af kontakt og kommunikation på dansk med kolleger og eventuelle kunder, anses for integrationsfremmende. Dette betyder at fast beskæftigelse i et arbejde som ikke indebærer nævneværdig kontakt til dansktalende personer, normalt ikke have integrationsfremmende karakter. Dette skal også ses i sammenhæng med den herboendes sproglige færdigheder, og i tilfælde af tvivl kan man indhente en vejledende udtalelse fra arbejdsgiveren om karakteren af det det konkrete arbejde, samt grad af kontakt og kommunikation på dansk.
Har den herboende gennem mindst 7-8 år haft en fast arbejdsmarkedstilknytning vil dette være et aspekt som taler for at den herboende anses for at have en væsentlig tilknytning til DK, uanset at den pågældendes beskæftigelse ikke kan anses for særligt egnet til at medvirke til vedkommendes integration i det danske samfund.

Uddannelse: Den herboendes uddannelsesmæssige baggrund spiller også en rolle ved vurderingen af tilknytningen til Danmark. Således kan der slækkes på kravene til varigheden af opholdet i DK når den herboende har gennemført en erhvervskompetencegivende fuldtidsuddannelse og siden afslutningen af uddannelse kontinuerligt har været i beskæftigelse i en længere periode inden for faget. Det vil endvidere indgå i vurderingen med en vis vægt, hvis den herboende har gennemført eller gennem længere tid har fulgt og fortsat er indskrevet på/følger en længerevarende erhvervskompetencegivende fuldtidsuddannelse.

Fravigelse af tilknytningskravet: Udover sager som involverer herboende med flygtningestatus samt herboende med alvorlig sygdom m.v. kan hensynet til det danske samfunds væsentlige interesse i at f.eks. fastholde herboende arbejdskraft tale for en fravigelse af tilknytningskravet. Dette gælder hvis den herboende er beskæftiget inden for områder, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft, f.eks. på den fastsatte positivliste (læger, sygeplejersker m.fl.). Tilsvarende er det muligt at fravige tilknytningskravet ved ansatte i statens tjeneste hvor der skal tages hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitisk karakter ved en eventuel fratrædelse, f.eks. ansatte i forsvaret som deltager i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.fl.

Tak ZB for dit svar. Jeg ved ikke om jeg går ind under 12 års reglen.. altså jeg har danskstatsborgerskab. og kom til DK som 2 årig barn.. Har været ialt ca. 4 gange i Libanon (som ikke er msnds oprindelsesland) i løbet af de 23 år jeg har boet i DK, og det har max været i perioder der ihvert fald ikke overstiger 4 uger ..

Men ja.. vi venter stadigvæk på svar fra us.... Og vores sag har snart været hos dem i lidt over 4 måneder - Vi indgav 1. gang en ansøgning i 2006 (april)..

hejsa

jo det gør du når du ikke har haft dansk statsborgerskab fra fødsel og i 28 år

Må jeg nasse på denne her tråd? Jeg er født dansk og har altid boet her,men har naturligvis besøgt min kæreste i Kenya, dog aldrig længere tid end 45 dage.

Jeg vil være 23½ når vi indgiver ansøgning om familiesammenføring. Al min familie bor i Danmark.

Åh, hvor bliver jeg nervøs...

velkommen matilde uden h

så skal I opfylde tilknytning indtil du er 28 år. Det bedste du kan gøre er at få kæresten herop på visum og lærer dansk og knytte kontakt til det danske samfund. I bliver gift, han kommer tilbage den næste gang uden bankgaranti og tager lidt mere dansk og så ansøger I

Tak, ZB. Han er her faktisk på visum nu, og går til dansk. Planen er faktisk lige præcis hvad du beskriver, vi skal giftes i juni, og så kommer han på visum igen, og vi søger, når jeg er gammel nok. Hans dansk når nok ikke at blive imponerende, men han arbejder for det.

Det lyder som om der er styr på det...

suppler med masser af fotos, andre aktiviteter i DK og udtalelser fra jeres danske venner/familie

Som jeg læser reglerne, så skal der mere til end rene ferieophold i den udenlandske partners hjemland, før der bliver givet afslag på FS med henvisning til tilknytningskravet. Hvad der kigges på er snarere, hvor de to parter har familie, hvilke sprog de taler etc.

Så jeg mener ikke, at man bør være nervøs for afslag, alene fordi man har været på ferie i den udenlandske partners hjemland. Dette ville da også være det rene skære idioti, for hvordan pokker skulle man dog ellers have mødt hinanden?

Tilknytningskravet er indført for at forhindre flytninge og indvandreres børn i at gifte sig med en person fra forældrernes hjemland. Så i praksis kan man nok godt gå ud fra, at reglen stort set kun bliver anvendt imod denne gruppe.

den bliver også anvendt på etnisk danske - ellers ville man kunne anklage US for diskrimination

Principielt set har du ret, men når man læser listen over kriterier, der ligger til grund for afgørelserne, så ser jeg ikke ret meget, som vil forhindre en "etnisk dansker" i at komme igennem nåleøjet:

"Når Udlændingeservice skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægger vi bl.a. vægt på:

hvor lang tid referencen og den udenlandske ægtefælle/partner har boet eller opholdt sig i Danmark

om én eller begge har tilknytning til andre personer i Danmark, fx familie

om én eller begge har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårige børn i Danmark

om én eller begge har gennemført et uddannelsesforløb eller har fast tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark

hvilke danske sprogfærdigheder, parterne har

hvor stor en tilknytning parterne har til et andet land, herunder om de har været på længerevarende besøg i det pågældende land

om den udenlandske ægtefælle/partner har børn eller anden familie i et andet land"

Som det fremgår tydeligt tæller det i høj grad med i "vægtskålen" hvor stor tilknytning, den danske partner har til Danmark og ikke kun, om man også har lidt tilknytning til det andet land. F.eks. tæller det med, om man har familie her i landet, har boet her i lang tid (siden man blev født), har taget dansk uddannelse, har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet etc.

Bevares, det tæller så i negativ retning, hvis man har været i det andet land på "længerevarende ophold", men her tænkes der tydeligvis på andet og mere end almindelige ferierejser. Men f.eks. tæller det i negativ retning, hvis man har boet og arbejdet i det pågældende land i et par år, fordi man var udstationeret for et dansk firma.

Hvilket så har den komplet absurde konsekvens, at en 26-årig dansker, som har fundet sig en kone via et kontaktbureau eller via internettet, har bedre mulighed for at få hende til Danmark end en, som har mødt hende, fordi han boede og arbejdede i hendes land. Og man skulle jo da ellers nok mene, at sidstnævnte var den, som havde bedst mulighed for at få ægteskabet til at fungere i Danmark, i og med at han jo kender sin kones baggrund og kultur langt bedre, og desuden har tilbragt langt mere tid sammen med hende. At have boet og opholdt sig i sin udenlandske ægtefælles hjemland i et par år burde derfor objektivt set tælle POSITIVT i retning af at få familiesammenføring til Danmark og ikke negativt.

At dette ikke er tilfældet skyldes naturligvis ene og alene, at man på den måde kan ramme flytninge, indvandrere og deres børn, når/hvis de gifter sig med en person fra deres eget eller forældrernes hjemland. For det er jo det, der er hele lovgivningens utvetydige hensigt.

Mest af alt er "tilknytningskravet" èn stor gummiparagraf, hvor afgørelsen er overladt til sagsbehandlerens subjektive vurdering. Og jeg vil æde min hat på, at denne subjektive vurdering især bliver brugt til at ramme dem, som ikke har et rendyrket dansk stamfra. Så kan du kalde det diskrimination, lige så tosset du vil - det er i praksis det, der foregår. Det må bare ikke fremgå åbent af reglerne, og det gør det så heller ikke.

Man diskriminerer jo også, og helt åbent, mellem folk med forskellige uddannelser. Hvis du selv eller din partner har en uddannelse, som er på "positivlisten" og/eller en årsløn på mere end 450.000 DKK, så frafaldes både tilknytningskrav og 24-års regel.

Nå, fandt lige anledning til at kigge lidt nærmere i den vejledning, som US skal administrere efter:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/F ... r_2005.pdf

En væsentlig detalje er, at uanset hvor stor tilknytning til Danmark, som "referencen" har, så SKAL den udenlandske ansøger også have en vis tilknytning til Danmark. Så det er helt sikkert en god idé for 24-27 årige at få den udenlandske kæreste hertil på et turistvisum en gang eller to, så US ikke bliver tvunget til at give afslag alene af den grund, at ansøger slet ingen tilknytning har til Danmark. Og i øvrigt er det vel også en ret god idè at besøge et land, før man beslutter sig til, at der vil man gerne bo. Sådan i det hele taget.

Men bortset fra det er det også i vejledningen tydeligt, at hovedsigtet med tilknytningskravet er at forhindre folk i at "importere" en ægtefælle fra deres eget eller forældrernes hjemland til Danmark.

Og man har faktisk endda taget hensyn til det med danskere, som er udstationeret for et dansk firma, idet dette "ikke tæller lige så meget som ophold i landet af andre grunde". Så også her forsøger man altså at undgå at skulle give afslag til "rigtige" danskere