ÆUG driver jo selv en gratis juridisk rådgivningstjeneste om familiesammenføring. Så umiddelbart finder vi det ikke så relevant at henvise folk til advokater, med mindre der er tale om, at de har en sag, der skal føres ved domstolene, fordi klagemuligheden allerede er udtømt.
Og helt seriøst har vi heller ikke nogen kvalificeret mening om, hvorvidt den ene advokat er bedre end den anden. Men der findes noget, der hedder Foreningen af Udlændingerets advokater. Og de har da om ikke andet lidt større erfaring med området end andre advokater. Så hvis du kontakter dem, kan du sikkert finde en i nærheden af jeres bopæl. Der er jo således ikke meget fidus i at finde en rigtig god advokat i Esbjerg, hvis man bor på Bornholm.
Og ellers er der jo ÆUG`s rådgivningsmail, hvis det eksempelvis bare drejer sig om et afslag, som I vil have hjælp til at vurdere, om det kan svare sig at klage over:
raadgivning@aegteskabudengraenser.dk
Man kan f.eks. skrive til rådgivningen først og blive lidt klogere på sin sag, og herefter kan man så vurdere, om man tror, at det tjener et formål at finde en advokat til at hjælpe sig med sagen.