Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3268
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.11.2023 17:03:51

1. Den praksis er de gået væk fra igen. Nu skal barnet være født, før der kan indgives ansøgning.

2. Det kræver ikke nogen særlig begrundelse i den forstand. Så I fremlægger blot, hvad jeres plan er og så får han tilbagerejsetilladelsen sat ind i sit pas.

3. Enig.

4. Ja.

5. Jeg lavede i onsdags et interview med en jurist, der i år har undersøgt 150 sager på visumområdet, og kigget på, om myndighederne selv overholder regler og krav. Jeg lavede interviewet med ham efter at han havde skrevet et 12 sider langt brev til en folketingspolitiker, og i den fandt jeg nogle interessante pointer, som jeg af hensyn til folks retssikkerhed, gerne ville dele med folk. Man kan se videoen, som tager 57 minutter og 22 sekunder, her: https://www.facebook.com/kimpedersen.nyberg (kan også ses, selv om man ikke har facebook). Jeg er sikker på, at videoen kan give jer en vis ro i maven, når I skal i gang med processen.

6. Seks måneder ad gangen er seks måneder ad gangen. Og skal fortolkes således, at den pågældende kan være ude af Danmark i max. seks måneder i træk. Og hvis man er det, kan man være tilbage her i Danmark i måske en uge eller to, og så tage afsted igen. Men man skal nok også passe på med ikke at udnytte det for meget, for hvis man udnytter det for meget, vil Udlændingestyrelsen kunne sætte spørgsmålstegn ved, om forældrerollen nu også er så ligeværdigt, som der stilles krav om. Hvis de mener, at den tipper for meget til den ene side, kan den pågældende udlænding risikere at miste sin opholdstilladelse.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

s.københavn
Indlæg: 299
Tilmeldt: 16.01.2014 20:27:54

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af s.københavn » 05.11.2023 18:43:43

Hej Kim,

Tak for dit svar.

Jeg har set interviewet, men det gjorde mig desværre ikke helt så meget klogere på om det som begrundelse på et multivisum ville være en god ide, at sige at vi venter barn sammen?

Kunne forstå på juristen, at de tæller familieforhold med som tilknytning til hjemlandet og arbejde. Hvis vi så siger vi venter et barn vil de måske betragte hans tilknytning og dermed risiko for at han bliver større så de ikke vil udstede multivisum? I så fald hvilken begrundelse kan man så give for man ønsker flere indrejser over en længere periode ud over ar man gerne vil besøge sin kæreste/ægtefælle oftere og vil undgå at skulle søge visum hver gang også hvis man feks kun skal have korte besøg af en uges varighed. Hvad tænker du?

Er det en dum ide at søge multivisum?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3268
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

Indlæg af Kim P. Nyberg » 12.11.2023 16:24:20

Når man én gang har været her og overholdt alle krav, er myndighederne - som en form for "belønning" - ikke så tilbageholdende med visum, som de måske var første gang. Dermed kan de også være villige til at udstede et multivisum gældende for et år eller to.

Uden at jeg på nogen måde vil hænges op på det, mener jeg ikke, at der skulle være noget i vejen for, at I nævner det kommende fælles barn. Og er din mave begyndt at vokse, ligger der jo ligesom beviser, kan man sige, på, hvad der er i vente. Min argumentation for at det ikke spiller nogen rolle, at I nævner det, vil være, at der i den dom, der ligger til grund for praksisændringen, meget klart og tydeligt står, at barnets tarv kommer i første række i de her sager og at begge forældre skal bo sammen fra barnet fødes. Jeg vil således mene, at et nej til visum fordi I nævner fælles barn om lidt - særligt hvis det er lige oppe over - vil være i klar modstrid med afgørelsen fra EU-Domstolen.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar