Forstå praksisændringen fra oktober 2022 på få minutter

[mhg]

Du skal ikke ringe, men skrive til dem og vedhæfte en kopi af Kims beskrivelse af praksisændringen. Send en mail via denne side:
https://nyidanmark.dk/da/Kontakt-os/Kon ... s-(e-mail)

Der kan du også vedhæfte filer, så hvis du får beskrivelsen af praksisændringen downloaded, kan du let vedhæfte den.

[Søren Andersen]

Tak, ja det giver nok mere værdi at kontakte skriftligt, så det kommer til sagsbehandler. Hvad er det præcist for en beskrivelse fra Kim , du foreslår at vedhæfte?

Vh. Søren

p.s.
Vi sendte præcist samme materiale i anden omgang, som vi gjorde da vi søgte først. I vores genoptagelsesbrev påpegede vi i den nu succesfulde genoptagelsessag egentligt blot, at de havde lavet en fejl første gang. I mellem-perioden blev vi pga. deres fejl straffet økonomisk ved ikke at have skattefradrag (arbejdstilladelse). Derfor overvejer at bede om skattefradrag med tilbagevirkende kraft, da det nu er vist, at de burde have tildelt det sidst.
Er det Udlændingestyrelsen eller Skat, eller hvem jeg skal have fat i der?

[Kim P. Nyberg]

Den omtalte beskrivelse, er denne tråds første post, altså den, hvor jeg beskriver praksisændringen på få minutter.

Det er Skat, du skal snakke med om overførsel af skattefradrag.

[Søren Andersen]

Hej Kim,

Tak, jeg tolker det sådan, at min kone ikke har fået opholdstilladelse endnu, da sikkerhedsstillelse er sidste del inden. Så jeg tænker at skrive til dem bede om dem frivilligt at frafalde kravet. Alternativt, at udskyde betalingsfristen pr. kurannce af personlige hensyn, da den falder præcist oven i min kones termin. Så vi vinder lidt tid til at kunne sende barnets CPR.

Det kunne være rart, om I svarer præcist på spørgsmålene og ikke svarer på noget andet end jeg spørger om.
Mit spørgsmål er ikke overførsel af skattefradrag vi allerede har opnået - det jeg godt klar over er Skat.
Mit spørgsmål er Opnåelse af skattefradrag fra oktober 2022 - hvor de gav en forkert afgørelse og burde have tildelt arbejdstilladelse med tilhørende fradrag- med tilbagevirkende krav . Så vi ikke bliver stillet ringere på grund af Udlændingestyrelsens fejl. Hvem tildeler det ?

Vh. Søren

[Kim P. Nyberg]

Opnåelse af skattefradrag gælder fra 1. januar i det år, hun er ankommet, ikke fra hun hverken er ankommet eller har fået opholdstilladelse. I kan dog max. få 3 år bagud.

Så selv om Udlændingestyrelsen kommer med en forkert afgørelse, ændrer det ikke noget i forhold til fradraget.

[Søren Andersen]

Tak, det lyder rigtigt godt. Hun ankom 31. december 2021, og så søgte vi opholdstilladelse januar 2022.

Så det vil sige at vi, når hun får opholdstilladelse har rettighed til skattefradrag fra 1. januar 2021?

[Søren Andersen]

Hej Alle,

Jeg er lidt frustreret over Udlændingestyrelsen:

Jeg sendte brev med bilag til dem i går på us@us.dk, med sagsnummer, min kones personnummer og sagsbestillings-ID.
I dag ringede jeg til dem, for at sikre, at de havde modtaget dokumenterne. Til min undren påstod de, at de ikke brevet dokumenterne registreret på sagen. De påstod endda fortsat, at jeg skulle stille sikkerhed, hvilket jeg i mit brev dagen inden havde tilbagevist grundigt. Nu her til aften har jeg logget ind på "min side" på Ny i Danmark. Af "min side", fremgår tilsyneladende at jeg slet ikke har en aktiv sag om opholdstilladelse registrere, selv om jeg klart burde stå som reference på min kones ansøgning.

Problemet når jeg ringer er på Udlændingestyrelsens hovednummer er, at jeg kun kan få kontakt med deres telefondamer. Telefondamerne bliver ved at påstå, at det ikke er dem, der sagsbehandler. Jeg fortæller dem hver gang, at jeg i så fald ønsker at tale med de relevante med viden og prokura i sagen. Men de påstår hver gang hårdnakket, at det ikke er deres job at hjælpe os. Så jeg er ikke kommet nogen vegne via Udlændingestyrelsens hovedtelefonnummer.


Jeg er meget nervøs, da de nu snydt os to gange. Første gang snød de os i vores oprindelige ansøgning ved skrive i kvitteringsbrevet "I skal oplyse hvor længe din kone har arbejdet", og de bad om dokumentation for mit eget arbejde. Det gjorde jeg, 100% præcist som de spurgte om i kvitteringsbrevet. Dvs. jeg sendte min egen ansættelseskontrakt og jeg oplyste dem blot om hvor længe min kone havde arbejdet. De snød os bagefter, helt åbenlyst, ved at skrive "vi har spurgt om dokumentation for hvor længe din kone har arbejdet og det har I ikke leveret". Dvs. at de stak os en direkte løgn som anledning til at afvise os. Når man kobler deres to breve, er det klart, at de snød os i ond tro. Endnu værre var, at jeg løbende i perioden mellem kvitteringsbrevet og afvisningen havde ringet og spurgt, og fået bekræftet, at de havde modtaget alt det de bad om i kvitteringsbrevet. Så telefondamerne jeg talte med løbende var også i ond tro her.

Anden gang, nu her i genoptagelses sagen forsøger de ligeledes snyde os. Selv om graviditet fremgår klart i genoptagelsessagen, bad de os i stedet om sikkerhedsstillelse. De skrev 25 sider om bankgaranti, men ikke et ord om graviditet, og at vi kan slippe for sikkerhedsstillelse. Det virker som om de også her er i ond tro, da graviditeten fremgår så klart af sagsakterne.

Jeg frygter nu, at Udlændingestyrelsen forsøger at snyde os en tredje engang, formentlig også i ond tro, ved at de påstår, at de ikke har modtaget den mail jeg sendte dem på sagen.

Hvor jeg håber i kan hjælpe mig:
a) Har I nogle andre telefonnumre til sagsbehandlerne, uden om hovednummeret. Så det er muligt at tale med dem, der har den relevante viden og prokura til at tale om vores sag ?

b) Telefondamerne har ofte sagt, at de lægger en notits på sagen med referat af samtale. Er det muligt - og hvordan - at få agtindsigt i alt om sagen, så vi kan gøre indsigelse mod evt. forkerte referater fra deres side?

c) Jeg har nu over flere omgange skriftlig dokumentation for, at det er Udlændingestyrelsen, der kan lægges til last for fejlene, der er sket i sagen. Det bør for mig at se stille os godt i eventuelle klager over, at vi står i en dårligere situation end vi burde. En detalje var også, at vi var så bange pga. deres 2 ugers varsel om hjemsendelse midt i min kones graviditet, at vi fik en advokat til at hjælpe os i genoptagelsessagen. Så vi har også nogle dokumenterbare udgifter og tabte indtægter, der for mig at se i et retssamfund burde afholdes af skadevoldende part og ikke den skadeslidte part.
Udover returskat, er der så mulighed for at opnå kompensation for f.eks. min kones tabte arbejdsfortjeneste under genoptagelsessagen og dækning af vores advokatudgift i genoptagelsessagen ?

På forhånd tak,
Venlig hilsen Søren

[Søren Andersen]

Det kan godt være, der er noget med at vente lidt, men kun det svarer på en meget lille del:

1. Hvordan er det jeg ser ting - https://nyidanmark.dk/da-dk/minside/ denne side er helt tom, der burde være en opholdssag. Der er tilsyneladende også 0 visum tidligere invitationer, selv om jeg da har også har inviteret min kone før. Det var der de linkede til i deres autosvar på min mail, men er det et andet sted ?

2. Hvordan kommer man I kontakt med andre hos Udlændingestyrelsen end telefondamerne, der åbenlyst ikke vil hjælpe ?

3. Hvordan søger er mulighederne for at få yderligere refusion fra Udlændingestyrelsen ift. udgifter og indtægtstab for deres åbenlyse fejl ?

[Kim P. Nyberg]

Det er ikke muligt at komme til at tale med sagsbehandlerne under nogen omstændigheder. Så den kamp er tabt på forhånd.

At dem i telefonslusen ved mindre om reglerne, end os andre, er ikke nogen hemmelighed. Sådan har det været i mange år, og det ser ikke ud til at blive bedre. Udskiftningen derinde er vist ret høj - hele tiden. Men det er også fra politisk side bestemt, at "sådan nogen som os" ikke skal hjælpes, med mindre det handler om at smide os ud.

Jeg tror ikke du skal forvente kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller andre økonomiske lidelser på grund af fejl fra deres side. Du skal heller ikke forvente, at der inden for styrelsen tages disciplinære foranstaltninger i brug overfor sagsbehandlere, der begår fejl, næsten uanset størrelsen.

Til dit spørgsmål om fradrag, er svaret ja. Du kan få hendes fradrag for hele 2021 og hele 2022.

[NikolajA]

Jeg har læst hele tråden, men er stadig ikke helt sikker på følgende:

Er det rigtigt forstået, at hvis man allerede har opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, og nu skal til at forlænge, så behøver man ikke betale gebyr, hvis man i mellemtiden har fået et barn, som er dansk statsborger? Eller er det stadig et krav, at barnet har opholdt sig i Danmark i mindst 6-7 år, dvs har opnået hvad US kalder "selvstændig tilknytning til Danmark"?

På nyidanmark.dk står der følgende:

Kravet om gebyrbetaling kan fraviges i sager om familiesammenføring, hvis den person, der allerede bor i Danmark har hjemmeboende børn under 18 år.

De hjemmeboende børn kan både være fælles børn eller særbørn af den herboende person.

Efter fast praksis vil børn have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark efter 6-7 års sammenhængende lovligt ophold her i landet og vedvarende har gået i danske institutioner og/eller skoler.

[Kim P. Nyberg]

Hvis man fortsætter på den "normale" ordning, skal man fortsat betale gebyrerne indtil den selvstændige tilknytning er opnået. Fra barnet har boet her i landet i 6-7 år og frem til barnets 18 års fødselsdag, er der ingen gebyrer.

Får man et barn mens man er her på de "normale" regler, har man ved forlængelsen mulighed for at hoppe over på praksisændringen i stedet for. Gør man det, slipper man for gebyrer. Udlændingestyrelsen udsender informationsbrev til de pågældende om dette, hvis de har viden om, at familien er vokset med et eller flere medlemmer.

[NikolajA]

Mange tak for svaret. Vi har ikke hørt noget fra Udlændingestyrelsen, men der er også en måneds tid endnu til vi kan ansøge om forlængelse, så måske kommer det snart. Ellers skriver jeg til dem.

[s.københavn]

Godaften,

Jeg har nogle spørgsmål til den nye praksisændring om familiesammenføring med sit barn som er dansk statsborger.

Jeg er dansk statsborger bosat i Danmark og venter barn med en tyrkisk statsborger bosat i Tyrkiet.

Planen er, at han skal komme på visum i 3 måneder i forbindelse med fødslen, som er sat til 7/4 og bagefter ville vi tilbringe barslen i Tyrkiet.

Hvordan er vores muligheder for at søge efter den nye praksis?

Se nedenstående spørgsmål:
1: er det bedst at søge i forbindelse med han er her på visum i forbindelse med fødslen?
2: hvis man søger i forbindelse med fødsels og visumophold kan man så rejse under sagsbehandlingen?
3: kan det lade sig gøre, at søge fra Tyrkiet under barslen?
4: kan se at sagsbehandlingstiden pt. er 9 måneder, hvilket et lang tid at vente f.eks i dk uden at kunne arbejde eller noget. Er det også det antal måneder i ser i praksis fra æugs medlemmer?
5: Hvordan dokumenterer man barnets forhold til faderen når der er tale om en baby og en mor og far der er bosat i hvert sit land? Er en faderskabsattest tilstrækkelig samt dokumentation på visumbesøg, rejser mv.? Kræver det at begge forældre har fuld dansk forældremyndighed?
6: Når/hvis opholdstilladelsen gives, hvor meget er det så tilladt at rejse ud af DK om året?
7: jeg læser det som om, at man efter 8 år kan søge permanent hvis man ellers opfylder de almindelige krav for permanent efter de danske regler. Er det korrekt?

På forhånd tak for svar.

[Kim P. Nyberg]

1. Det vil i hvert fald være billigst at gøre det på den måde, da ambassaderne skal have kr. 1.700,- for at modtage ansøgningen, mens jeres egen indgivelse direkte til Udlændingestyrelsen er ganske gratis.

2. Ja. Såfremt visummet udløber under udlandsopholdet, skal han dog have en tilbagerejsetilladelse fra Udlændingestyrelsen. Den er gratis.

3. Der kan i princippet søges fra et hvilket som helst punkt på hele kloden, men vær igen opmærksom på punkt 1 og træf derefter jeres afgørelse om, hvor fra I vil indgive ansøgningen.

4. Jeg er ikke vidende om, hvor lang tid de i praksis tager om at behandle de her sager for nuværende. Sagsbehandlingstiden, som er nævnt på nyidanmark.dk, er et udtryk for, at 90% af sagerne i denne sagskategori er færdigbehandlet inden for den nævnte frist. De sidste 10% er mere komplicerede sager, der derfor også tager lidt længere tid. Men nogen absolut frist findes ikke. Så de 9 måneder er alene vejledende.

5. I princippet skal begge forældre bo sammen med barnet kontinuerligt fra barnets fødsel. Såfremt dette ikke er muligt, for eksempel på grund af visumreglerne om 90 dage inde og 90 dage ude, skal Udlændingestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om den udenlandske forældre har gjort alt i sin magt for at være mest muligt sammen med barnet. Skønner de, at det har den udenlandske forælder gjort, er der opholdstilladelse. Skønner de, at det er der ikke gjort, vil der blive givet afslag samt foreslå, at man i stedet søger "almindelig" familiesammenføring (skema FA1).

6. Her gælder de almindelige regler om max. 6 måneder ad gangen.

7. Det er korrekt forstået.

[s.københavn]

Hej Kim,

Tusind tak for svar.

Det leder til nogle nye spørgsmål.

1: hvor tidligt kan en ansøgning indleveres? Kan se at de har sat sagsbehandlingenstiden ned til 7 måneder nu. Kan man ansøge inden barnet er født, for sagen så afgøres når barnet er født? Synes jeg læste på jeres FB side, at et par søgte et par måneder før fødslen med positivt svar 7 måneder efter.

2: tilbagerejsetillaldese. Kan se den kun gives for max 90 dage og der skal gives en begrundelse for det. Ved ikke hvad sådan en begyndelse kunne være, vi ønsker jo blot at tilbringe noget af barslen i Tyrkiet så min mand kan arbejde og jeg jo på samme tid har barslesorlov.

3: Jeg synes at noget tyder på, at der er mere “held” med at søge på et visum i dk når barnet lige er født, tænker det måske kunne skyldes, at US så ikke har noget at lægge til grund for at faren ikke har tilknytning til sit barn i og med han jo så har været i dk siden fødslen og visum og efter ansøgning på proccesuelt ophold. I modsætning til hvor man bor i hvert sit land og rejser frem og tilbage hvor de giver afslag på baggrund af man ikke reelt bor sammen og tilknytningen til barnet derfor ikke er stærkt nok. Eller hvad siger du?

4: hvis vi nu søger et multivisum i stedet og får udstedt dette til feks 1 år. Vil vi så kunne rejse frem og tilbage i det år i mens hans sag behandles i dk? Han har været i dk før, så tænker multivisum er en mulighed.

5: når vi næste gang søger visum og evt multivisum vil det så være godt at nævne at vi venter barn og der derfor er behov for flere besøg jævnligt. Kan se de gerne vil have man begrunder hvorfor man skal have udstedt et multivisum. Er dog også bange for hvis vi nævner at vi venter barn at de kunne finde på at give ham afslag fordi de så er bange for, at han tager ophold i dk. Hvad tænker du?

6: du skriver man må være ude af dk Max 6 måneder af gangen. Er det om året man må være ude Max 6 måneder? Eller er det perioder af Max 6 måneder af gangen? hvad hvis man feks er ude 6 måneder i er dk i 3 måneder kan man så være ude i 6 måneder igen? Eller hvordan skal det forstås.

Mange tak for din tid