hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Sagarino
Indlæg: 97
Tilmeldt: 10.03.2012 03:39:50

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af Sagarino » 02.08.2012 08:45:31

Okay tak :-) skal man selv møde op på kommunen og skifte personnummer eller vil det være nok min søster gør det for mig eftersom hun bor derover

Lejlighedsmæssigt hvad stiller de af krav der ? For tænkte jeg evt ku få adresse hjemme hos hende da de har en 3 værelses lejlighed imens jeg leder efter den min kæreste og jeg rigtig skal bo i. Så skulle han jo ikke vente så længe med at søge fra hans hjemland men allerede starte rimelig snart ? :-) hvis det selvfølgelig også er godkendt at skifte adresse undervejs behandlingen ?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af fundiver199 » 02.08.2012 10:42:53

Du skal nok regne med at møde personligt op på Skatteverket for at folkebogføre dig. Kravet for at blive folkebogført i Sverige er, at hver familie skal råde over mindst et rum i boligen, som ikke er et gennemgangsrum eller et teknisk rum som køkken eller toilet. Så umiddelbart kan der godt bo to familier i en 3-værelses lejlighed.

Men hvis du tror, at det er ok kun at flytte din adresse over til din søster, og vente med reelt at flytte til Sverige, til din mand har fået opholdstilladelse og/eller I har fundet jeres egen lejlighed, så er du ude på et decideret skråplan. Både svenske og danske myndigheder har således max opmærksomhed på danskere med proforma adresse i Sydsverige. Og det er rigtigt svært at bevise, at man ikke har proforma adresse hos sin søster, hvis man faktisk har det :!:

Og hvis I på et tidspunkt ønsker at flytte til Danmark via EU-reglerne, så vil en periode med proformaadresse hos din søster formentlig betyde, at US afviser ansøgningen, næsten uanset hvad der er sket senere. Så det er da rigtig ærgerligt at starte med at skyde sig selv i foden på den måde, bare fordi det kan være bekvemt lige at snyde lidt med sin adresse i starten.

Men der er naturligvis ikke noget i vejen for, at du reelt kan flytte hos din søster, hvis hun er villig til at have dig/jer boende. Så bør I lave en kontrakt, hvor der står, at du lejer et værelse og aftale, hvad det skal koste i husleje, som du herefter overfører til hende via din bank. Og du bør med det samme gå i gang med at skabe dig en tilværelse i Sverige ved åbning af bankkonto, tegning af forsikringer, oprettelse af telefonabonnement mm.

Man kan købe en standard lejekontrakt i alle svenske boghandler.

Sagarino
Indlæg: 97
Tilmeldt: 10.03.2012 03:39:50

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af Sagarino » 02.08.2012 10:51:09

Okay tak for svar :) Er det ligemeget hvilken kommune jeg tager ind og får nyt personnummer i eller skal det være i den kommune som vi gerne vil bo ii ? :)
Havde bare været så nemt at lade hende gøre det og så få adressen der.

Jeg havde sådan set bare tænkt at få adresse der, og når min kæreste så rejser hjem på lørdag kunne han snart allerede søge for så havde jeg et ''sted at bo''. Og så kunne jeg bruge de 3 mdr hans ansøgning tager til at finde den rigtige lejlighed til os. Så vi ikke skulle være adskilt for længe. :)
For så skal vi ikke vente med ansøgningen før jeg havde en lejlighed hvilket ikke virker til at være så lige til :)

Men tak for svar og hjælpen. Vi må bare vente den lange tur så, desværre :)

Sagarino
Indlæg: 97
Tilmeldt: 10.03.2012 03:39:50

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af Sagarino » 02.08.2012 11:26:51

Når jeg flytter til Sverige har jeg jo ikke et job derover lig med det samme. Kan man modtage kontakthjælp eller anden form hvis ens partner søger opholdstilladelse efter de svenske regler ??

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af fundiver199 » 02.08.2012 11:59:14

Ja. Eller du kan bevare dit nuværende arbejde i Danmark eller finde et nyt arbejde i Danmark og blive grænsependler.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af skaanebo » 02.08.2012 12:08:57

Sagarino skrev:Okay tak for svar :) Er det ligemeget hvilken kommune jeg tager ind og får nyt personnummer i eller skal det være i den kommune som vi gerne vil bo ii ? :)
Alle kommuner i Sverige har faktisk ikke deres egen afdeling af Skatteverket (i modsætning til i Danmark). Hvis du fx bosætter dig i en af de mange små kommuner mellem Malmø og Lund, som ikke har noget Skatteverk, så kan du uden problemer tage på Skatteverket i Malmø eller Lund i stedet. Men det vil måske se lidt underligt ud, hvis du tager på Skatteverket i Haparanda, Stockholm eller Göteborg, hvis du fx vil registreres på en adresse i Landskrona.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af skaanebo » 02.08.2012 12:11:18

Sagarino skrev:Når jeg flytter til Sverige har jeg jo ikke et job derover lig med det samme. Kan man modtage kontakthjælp eller anden form hvis ens partner søger opholdstilladelse efter de svenske regler ??
Du bør være i stand til at klare dig selv økonomisk i hvert fald den første måneds tid i Sverige, da det tager noget tid at få beviljet "ekonomiskt bistånd", som det kaldes. Din partner vil kunne få introduktionsersättning fra kommunen, hvis du ikke er i stand til at forsørge jer begge.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af fundiver199 » 02.08.2012 12:46:21

skaanebo skrev:Men det vil måske se lidt underligt ud, hvis du tager på Skatteverket i Haparanda, Stockholm eller Göteborg, hvis du fx vil registreres på en adresse i Landskrona.
Og vel endnu mere, hvis man som dansker tager på Skatteverket i Malmø, fordi man vil registreres på en adresse i Haparanda, Stockholm eller Göteborg, da det jo unægtelig vil lugte af, at man i virkeligheden bor i Danmark og ikke gider rejse længere end højest nødvendigt.

Sagarino
Indlæg: 97
Tilmeldt: 10.03.2012 03:39:50

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af Sagarino » 02.08.2012 14:16:14

Ja det har ii ret ii - havde jeg slet ikke tænkt på. Men jeg finder lejligheden før jeg søger om personnummer ikk - eller vil lejerene have det på lejekontrakten når jeg skal have bolig ? :-)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af fundiver199 » 02.08.2012 14:38:40

Du kan naturligvis ikke få svensk personnummer, før du har et sted at bo i Sverige. Så det kan udlejeren ikke få med på kontrakten.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af skaanebo » 02.08.2012 15:37:55

Hvis udlejer vil have et personnr., kan du jo bare oplyse om dit danske personnr.

Sagarino
Indlæg: 97
Tilmeldt: 10.03.2012 03:39:50

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af Sagarino » 06.08.2012 09:02:22

Når jeg udfylder en interesseanmalan så skal jeg vel kun skrive der kommer til at bo 1 i lejligheden og slet ikke føre de oplysninger på af min kæreste eftersom vi ikke har søgt endnu, og han opholder sig på Filippinerne ?
Man kan vel altid sætte ham på når alt går i orden ?? :)

Mvh Line

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af fundiver199 » 06.08.2012 09:05:44

Ja naturligvis. De færreste boligselskaber forbyder, at man flytter sammen med sin kæreste eller ægtefælle.

Sagarino
Indlæg: 97
Tilmeldt: 10.03.2012 03:39:50

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af Sagarino » 06.08.2012 11:47:23

Hehe, nej det er selvfølgelig klart :D

Hvis man modtager en lejlighed fra f.eks. d 1/10 kan man vel godt søge om personnummeret inden man overtager lejligheden, hvis man bare har en adresse og evt kontrakt til at oplyse på kommunen?

Efter de 2 år vi opholder os i Sverige. Skal man så søge igen, eller hvordan er proceduren så ? For kunne læse mig frem til han ikke automatisk bliver svensk statsborger ?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: hvornår kan det lade sig gøre for os ??

Indlæg af fundiver199 » 06.08.2012 11:58:40

Der er følgende trin i integrationstrappestigen:

0) Evt. visumansøgning (ikke ved nationale svenske regler)

1) Tidsbegrænset opholdstilladelse

1) Evt. forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse (i Danmark efter 2 år ved nationale regler)

2) Permanent opholdtilladelse (i Sverige efter 2 år ved nationale regler - ved EU-regler efter 5 år - ved danske regler efter 5 år eller mere, da en række krav skal være opfyldt)

3) Statsborgerskab

Mange binationale par stopper efter 2), og det er ganske frivilligt, om man vil gå videre til 3). Og bestemt ikke noget, der sker "automatisk". En del lande og herunder stadig Danmark, kræver, at en voksen person, der vil have et nyt statsborgerskab, skal opgive sit gamle. Og det er der naturligvis mange, der ikke har lyst til.

Og hvilke rettigheder har man så:

0) Et visum giver ret til ophold i kort tid f.eks. 90 dage. Man må ikke arbejde eller modtage offentlige ydelser, men skal heller ikke betale skat. Man er kort sagt "gæst".

1) En tidsbegrænset opholdstilladelse sikrer på de fleste områder ligestilling med landets egne statsborgere. En betingelse for at bevare den, hvis man er familiesammenført, er, at forholdet / ægteskabet består. Ellers må man rejse hjem og genoptage sin tidligere tilværelse.

2) Med permanent opholdstilladelse kan man blive, også selvom man bliver skilt. I Danmark og ved EU-regler bortfalder desuden de forsørgelsesrelaterede krav, så man uden konsekvenser kan modtage kontanthjælp på lige fod med danske/svenske statsborgere.

3) Statsborgerskab giver ret til altid at vende tilbage til et land, selvom man har været væk i mange år. Desuden giver det stemmeret til folketingsvalg eller i Sverige landstingsvalg, og man kan få udstedt et svensk/dansk pas, som giver lettere adgang til at rejse i mange lande uden visumkrav end f.eks. et irakisk pas.

Besvar