Er min sag mulig?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

hejtildigframig
Indlæg: 30
Tilmeldt: 05.05.2010 12:56:15

Re: Er min sag mulig?

Indlæg af hejtildigframig » 30.07.2010 09:06:44

Hej.

Ja jeg sidder så nu på fillipinerne, og vi skal til at have gang i det her, men nu er jeg blevet i tvivl igen om proceduren

det er det med at søge om opholdskort osv.

vi har netop indgivet ansøgning til schengen visum, som vi naturligvis forventer at få her inden for de 2 måneder.

Hvad er det så mulighederne er? (undskyld jeg gentager spørgsmål, er lige lidt forvirret, har også kigget rundt på sitet, men synes ikke at kunne blive helt klar på det)

det med opholdskort i sverige, hvordan virker det?

fungerer det således at hvis vi nu vælger at blive i danmark 2 måneder, flytte til sverige, så søger vi efter opholdskort til hende i sverige, og så efter vi har boet der nogle måneder, søge om opholdstilladelse i danmark efter EU reglerne? og hvis det er således, hvor søger jeg så om det opholdskort når vi er flyttet til sverige, hvor langt tid tager det, og hvad giver det af muligheder? og såfremt det nu tager mere end 1 måned, vil det så give problem da schengenvisum udløber efter 3 måneder og vi først søger om opholdskort i sverige efter 2 måneder?
og hvordan med schengenvisum, når man søger om det skal man jo give en komplet rejseplan, skal jeg så udfylde at der er planer om at tage til sverige en tur, eller vil det være acceptabelt bare at sige vi kun skal til danmark, og så bare smutte til sverige?


eller er det sådan at vi skal have overstået det hele inden for de 90 dage schengen visumet gælder? altså til danmark på schengenvisum, så hurtigt til sverige, efter cirka 10 uger der, søger efter opholdstilladelse efter EU regler i danmark?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Er min sag mulig?

Indlæg af fundiver199 » 30.07.2010 09:45:13

Hej.

Har du læst ”jeg vil… flytte til Sverige/Schlesvig” samt indlægget ”ofte stillede spørgsmål” i forum ”ophold efter EU-regler”? Disse tekster burde kunne besvare de fleste af de spørgsmål, som du har.

Og ja din kæreste kan sagtens rejse til Danmark på visum, og så kan I sammen flytte til Sverige, inden hendes visum udløber. Herefter henvender hun sig så til den svenske udgave af Udlændingeservice og ansøger om et opholdskort.

Et opholdskort er bare et andet ord for opholdstilladelse. Når man ikke bruger ordet opholdstilladelse i.f.m. med EU-reglerne, så er det fordi, man juridisk set ikke skal have tilladelse til noget efter disse regler. Man gør i stedet brug af en rettighed, som myndighederne bare skal konstatere og herefter bekræfte ved at udstede et stykke plastic, som så kaldes for opholdskort.

Når du flytter fra Herning Kommune til Odense Kommune, så søger du heller ikke Odense Kommune om en lægebehandlingstilladelse. I stedet udfylder du en flytteanmeldelse til folkeregisteret, hvorefter Odense Kommune udsteder et sygesikringsbevis som bekræftelse på, at du har ret til lægehjælp, hvis du får brug for det.

Det er helt det samme princip, der gør sig gældende for opholdskort. Forskellen er alene, at der trods alt er lidt flere betingelser knyttet til at have lov til flytte fra et EU-land til et andet, end der til at have lov til at flytte fra en kommune til en anden.

Og de betingelser handler i hovedsagen om, at man skal kunne klare sig selv økonomisk uden at ligge det offentlige til last. Hvis jeres plan er at bo i en ulovlig teltlejr udenfor Malmø eller i et nedlagt posthus og leve af at samle flasker, tigge eller stjæle cykler og Ipods, kan din kone derfor ikke få noget opholdskort i Sverige. Men hvis du har fundet dig et job i Sverige eller på anden måde kan dokumentere, at du råder over tilstrækkelige midler, og at I har et lovligt sted at bo, så kan hun godt. Mere indviklet er det altså ikke.

Når/hvis I vil flytte videre fra Sverige til Danmark, så skal de danske udlændingemyndigheder konstatere, at din kone er omfattet af en ret til at bo i Danmark som følge af, at du har udnyttet retten til fri bevægelighed i Sverige.

Og det er så en smule mere kompliceret, idet man nu ikke kan nøjes med at kigge på din økonomi og at I har et lovligt sted at bo i Danmark. Man skal også konstatere, at I faktisk har boet i Sverige, for ellers er I ikke omfattet af EU-retten i Danmark, da denne ikke gælder for rent nationale forhold.

Og ligesom din kone skal have et gyldigt visum for at rejse ind i Sverige, så skal hun naturligvis også have et gyldigt visum for at rejse ind i Danmark. Så enten skal I, som du selv er inde på, nå at gennemføre det hele i løbet af de 90 dage, som hendes visum gælder.

Eller også må hun søge om et nyt visum til Danmark på den danske ambassade i Sverige. Eller vente til hun har fået udstedt et svensk opholdskort, for et opholdskort giver nemlig også ret til at rejse i de andre EU-lande i op til 90 dage ad gangen, og fungerer dermed også som en form for visum.

Rent praktisk kan jeg fortælle, at jeg har en ven, som p.t. leder med lys og lygte efter bolig i Malmø og omegn. Hans kæreste er i Danmark, og p.t. er der ikke meget, der tyder på, at han når at finde noget, før hendes visum udløber. Og så må hun jo rejse hjem igen, hvilket ikke var meningen, da hun tog hertil.

Det er ret hårdt for dem begge rent psykisk, ikke mindst fordi de har en lille dreng på 1 år sammen. Så det kan måske være en god idè at finde en passende bolig i Sverige, før man beder sin kæreste eller ægtefælle om at bryde teltpælene op og gøre klar til at rykke hertil i stedet for at regne med, at det er noget, man bare lige klarer i løbet af 14 dage.

Men det afhænger selvfølgelig også af ens økonomi, da det selvfølgelig alt andet lige er lettere at finde noget, jo mere man har mulighed for at betale i husleje. Og man kan jo også bare købe en bostadsrätt eller et hus. Det er bare en lidt dyr og bøvlet løsning, hvis man ikke har tænkt sig at blive i Sverige i mere end nogle få måneder.

hejtildigframig
Indlæg: 30
Tilmeldt: 05.05.2010 12:56:15

Re: Er min sag mulig?

Indlæg af hejtildigframig » 30.07.2010 12:03:40

Du skal have mange tak for hjælpen.

det giver mig lidt mere ro på :)

hejtildigframig
Indlæg: 30
Tilmeldt: 05.05.2010 12:56:15

Re: Er min sag mulig?

Indlæg af hejtildigframig » 31.07.2010 02:04:04

Lige et tillægsspørgsmål, hvordan er reglerne for udrejse imens man er på opholdskort i sverige? hvis nu vi flytter til sverige, og så hun gerne lige vil hjem et par ugers tid efter et par måneder, må hun det?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Er min sag mulig?

Indlæg af fundiver199 » 31.07.2010 07:13:12


Smølf
Indlæg: 8
Tilmeldt: 16.05.2010 14:25:10

Re: Er min sag mulig?

Indlæg af Smølf » 02.08.2010 19:13:51

fundiver199 skrev:Rent praktisk kan jeg fortælle, at jeg har en ven, som p.t. leder med lys og lygte efter bolig i Malmø og omegn. Hans kæreste er i Danmark, og p.t. er der ikke meget, der tyder på, at han når at finde noget, før hendes visum udløber. Og så må hun jo rejse hjem igen, hvilket ikke var meningen, da hun tog hertil.

Det er ret hårdt for dem begge rent psykisk, ikke mindst fordi de har en lille dreng på 1 år sammen. Så det kan måske være en god idè at finde en passende bolig i Sverige, før man beder sin kæreste eller ægtefælle om at bryde teltpælene op og gøre klar til at rykke hertil i stedet for at regne med, at det er noget, man bare lige klarer i løbet af 14 dage.
Øv hvor ærgerligt. Hvis det er nogen hjælp for dem eller andre vil jeg anbefale at bruge blocket.se. Det er en god ide at svare nogenlunde hurtigt på annoncerne på blocket.se - måske indenfor 12-24 timer - så vær klar ved tastaturet, og så hjælper det selvfølgelig at svare på så mange annoncer som overhovedet muligt. I den forbindelse tror jeg det hjalp os at skrive en forklaring på 5-6 afsnit om hvem vi er og hvad situationen var i forhold til opholdstilladelse mv. - og så kunne vi genbruge den forklaring hver gang vi skrev til dem der slog lejligheder op. Jeg tror også det er en god ide at fremhæve, hvis I er ikke-rygere og ikke har kæledyr og så skader det ikke at nævne, at man vil passe godt på lejligheden.

Med den fremgangsmåde gik der kun 14 dage fra vi kom til Danmark til vi flyttede ind i Malmö. Vi fik faktisk 7-8 positive svar på måske ca. 20 henvendelser - også selv om jeg havde skrevet alle henvendelserne på dansk.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Er min sag mulig?

Indlæg af fundiver199 » 03.08.2010 06:52:20

Thja. Min ven har haft den stik modsatte oplevelse, nemlig at det klappede alle døre i, når han fortalte om, at der også var en udenlandsk ægtefælle og et barn, som skulle bo i boligen, og at der var meget mere positive reaktioner, hvis han bare præsenterede sig som "sig selv", d.v.s. en dansk ingeniørstuderende med 2 fritidsjobs, som gerne vil flytte til Malmø. Så det er åbenbart meget forskelligt, hvilke oplevelser folk har.

Jeg tror nok, at han kender blocket.se og har skrevet til de første 30-40 udlejere gennem den internetside.

Besvar