Ansøgning om ægtefællesammenføring som 23½ årig + uddannelse

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
nome
Indlæg: 1
Tilmeldt: 29.03.2016 14:06:55

Ansøgning om ægtefællesammenføring som 23½ årig + uddannelse

Indlæg af nome » 29.03.2016 14:21:31

Hej alle

Jeg har læst en masse indlæg på forummet som har hjulpet mig.

Min kæreste er blevet tilbudt studieplads på Københavns Universitet. Da han ikke er fra et EU land vil han skulle betale studieafgift. Da alternativet pt. er at betale studieafgift i UK eller USA overvejer han dog at tage imod tilbuddet fra KU, da jeg bor i København.

I den forbindelse overvejer vi at gifte os og ansøge om familiesammenføring, da det ud fra hvad jeg har læst på dette forum, ville giver ham mulighed for gratis uddannelse og SU i Danmark.

En udfordring er dog at han først fylder 24 år i februar 2017. Jeg er allerede over 24 år.

Planen ville derfor være at han tog imod studiepladsen på KU, betalte studieafgiften for første semester, og derefter kom til Danmark med en studieopholdstilladelse. Når vi er i Danmark ville vi gifte os og når han fylder 23½ år ansøge om familiesammenføring.

Mine spørgsmål til denne plan er:

1. Hvornår ville vi kunne forvente at ansøgningen om familiesammenføring er behandlet hos US, hvis vi ansøger f.eks. d. 1 september, efter han er fyldt 23½ år?

2. Hvornår ville han i så fald have mulighed for at ansøge om fritagelse for studieafgift?

3. Hvad ville der ske hvis afgørelsen fra US f.eks. Først falder d. 30 marts 2017 midt inde i andet semester på KU - ville han skulle betale hele afgiften for hele andet semester? Er der mulighed for refusion?

4. Derudover har jeg lige set at man ikke må have gæld til det offentlige. Jeg har pt. et SU lån fra min studietid som jeg afbetaler. Betragtes dette som gæld til det offentlige?

Mvh

TurtleShell
Indlæg: 15
Tilmeldt: 29.03.2016 00:53:53
Geografisk sted: Fredericia
Kontakt:

Re: Ansøgning om ægtefællesammenføring som 23½ årig + uddannelse

Indlæg af TurtleShell » 29.03.2016 15:40:01

Jeg kan kun hjælpe på det sidste punkt, desværre.
Men SU-lån er ikke gæld, så længe det bliver betalt af som det skal. Hvis du misser betalingen bare én gang, og får en rykker, så vil det blive set som gæld. Det er i hvert fald, hvad jeg har fået at vide af SU kontoret på min gamle uddannelse.

Calle2
Indlæg: 141
Tilmeldt: 11.01.2016 11:48:42

Re: Ansøgning om ægtefællesammenføring som 23½ årig + uddannelse

Indlæg af Calle2 » 31.03.2016 09:35:08

1. Det nye servicemål for FS er på 5 mdr for normale sager, så med ansøgning 1.september burde der komme svar omkring 1.februar - hvis altså de overholder deres eget servicemål. Dog kan FS, så vidt jeg ved, først træde i kraft på din kærestes 24 års fødselsdag (har jeg ikke sat mig grundigt ind i, da det ikke har været aktuelt for mig, så læs hellere op på det).

Spørgsmål 2 og 3 tænker jeg umiddebart at KU burde kunne svare på.

Besvar