Prøve på A2-niveau i stedet for A1

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
adama
Indlæg: 14
Tilmeldt: 21.05.2012 11:52:10

Prøve på A2-niveau i stedet for A1

Indlæg af adama » 11.03.2016 16:05:42

Hej ÆUG

Kan man springe prøven på A1-niveau over og i stedet gå direkte til
den sværere prøve på A2-niveau?

Jeg har prøvet at finde svaret i forumet, men uden held.

På Forhånd Tak

MVH

silonyo
Indlæg: 34
Tilmeldt: 31.07.2015 14:34:56

Re: Prøve på A2-niveau i stedet for A1

Indlæg af silonyo » 11.03.2016 21:54:33

Hej Adama,
Ja. Det kan man. og det er hvad jeg gjorde. Så længe man er sikker på, at man kan klare sig.
man sparer penge og tid.

Held og lykke.
:lol:

larsmand
Indlæg: 93
Tilmeldt: 02.01.2010 04:05:45

Re: Prøve på A2-niveau i stedet for A1

Indlæg af larsmand » 13.03.2016 21:15:11

Ja det kan man umiddelbart godt... Vær dog opmærksom på at 6 måneders reglen stadig er gældende, hvorfor MINIMUM prøve 1 skal være bestået inden da...

adama
Indlæg: 14
Tilmeldt: 21.05.2012 11:52:10

Re: Prøve på A2-niveau i stedet for A1

Indlæg af adama » 16.03.2016 22:22:56

Hej

Tak for jeres svar. Det lyder godt, hvis A1 prøven kan omgås. Betyder det, hvis man har bestået A2 inden US beder en om at stille den økonomiske sikkerhedsstillelse, at man ikke skal stille en garanti på de 53.224,98 kr, men kun 53.224,89 kr - 21.289.99 kr (A1) - 10.498,02 kr (A2) = 21.436,88 kr ?

Hvor længe går der inden US beder om den økonomiske sikkerhedsstillelse?

På Forhånd Tak

dj1972
Indlæg: 13
Tilmeldt: 11.12.2014 14:42:51

Re: Prøve på A2-niveau i stedet for A1

Indlæg af dj1972 » 17.03.2016 07:33:00

Man bliver da bedt om at stille den økonomiske sikkerhed inden man kan opnå opholdstilladelsen i Danmark.

adama
Indlæg: 14
Tilmeldt: 21.05.2012 11:52:10

Re: Prøve på A2-niveau i stedet for A1

Indlæg af adama » 17.03.2016 10:54:08

Jeg er klar over, at man skal stille op med garantien inden man får udstedt en opholdstilladelse. Mit spørgsmål var, om beløbet på garantien formindskes, hvis man allerede inden de beder en om garantien har bestået prøven i A2.

Dvs. at man skal stille en garanti på de ca. 20.000 kr istedet for de ca. 53.000 kr. Eller skal der altid stilles en garanti på de 53.000 kr uanset om man har bestået prøven i A2 for dernæst at søge hos kommunen om nedsættelsen af garantien.

MagnusM
Indlæg: 9
Tilmeldt: 22.04.2015 13:04:02

Re: Prøve på A2-niveau i stedet for A1

Indlæg af MagnusM » 17.03.2016 15:32:29

Så vidt jeg er bekendt med, så skal der altid stilles den fulde sikkerhed når familiesammenføringen beviliges. Så bliver den som du ved sat ned når ægtefællen har bestået A1 eller A2.

Jeg tror heller ikke at din ægtefælle overhovedet kan gå til A1/A2 prøven inden at familiesammenføringen er blevet godkendt - men jeg er ikke bekendt med nogen der har gjort det, så er ikke sikker på det punkt.

Umiddelbart så vil jeg mene at det næppe er besværet værd; under alle omstændigheder vil der kun være tale om at have den fulde sikkerhedsstillelse på 50.000,- i maksimalt et halvt år, da ægtefællen jo skal have bestået en af prøverne før da.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Prøve på A2-niveau i stedet for A1

Indlæg af mh1 » 17.03.2016 20:50:23

Når man kan tage prøven eller en på tilsvarende niveau allerede før man overhovedet nogensinde har sat sine ben i DK, så kan man temmelig sikkert også tage den før man får bevilget fs.

HAR man bevis for bestået prøve, må det være tilstrækkeligt at stille den nedsatte sikkerhed. Det giver ingen mening ellers.
mh
Rådgiver for ÆUG

Pelle
Indlæg: 262
Tilmeldt: 05.04.2014 17:11:08

Re: Prøve på A2-niveau i stedet for A1

Indlæg af Pelle » 19.03.2016 19:13:08

Jeg er enig med mh. Det eneste problem jeg ser er selve dokumentationen, for hvis i allerede har indsendt en ansøgning om fs og din ægtefælle feks består prøven i morgen så går der et stykke tid før i får papir på det. Og det er først da at i kan sende det ind som et supplement til jeres FS ansøgning. Problemet er nu at dette måske vil få jeres ansøgning om bag i køen, da den først er fuldt oplyst når a2 papirerne er blevet registreret. Jeg ved selvfølgelig ikke om dette ville ske (det ville være lidt unfair), men det burde tjekkes synes jeg

LarsSB01
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.03.2008 13:31:38
Geografisk sted: Vejle

Re: Prøve på A2-niveau i stedet for A1

Indlæg af LarsSB01 » 08.06.2016 19:22:14

adama skrev:Kan man springe prøven på A1-niveau over og i stedet gå direkte til
den sværere prøve på A2-niveau?
Hmm det virker som noget af et gamble (selv hvis man er ret sikker), hvis I er tæt på 6 md tidsfristen, efter at have fået CPR nr
Kravet er som bekendt at A1 prøven skal gennemføres inden for de 6 md
Hvis A1 ikke beståes, har man 3 md yderligere
Hvis man går direkte til A2 prøven tæt på 6 md deadline, og ikke består, får man et problem ift. familiesammenføringen, da kravet er en bestået A1 prøve inden for tidsfristen, og har man ikke det ......
mvh Lars S

Besvar