Hej alle.
Der er et spørgsmål der interesserer mig:
Hvordan kan det være at så mange får tilladelse til familiesammenføring i Danmark?
Og det er ikke en politisk diskussion om antal, men et praktisk spørgsmål om procenter jeg har i tankerne. Hvordan kan det forklares at så mange får godkendt deres ansøgninger?
Lige siden jeg selv var igennem en familiesammenføring har det undret mig at så mange rent faktisk evner at komme igennem den proces. Ikke bare at forstå og leve op til kravene, men også ganske enkelt at kunne udfylde skemaer og indlevere dokumenter korrekt.
Jeg har selv prøvet at sidde inde i Udlændingestyrelsens venteværelse og hjælpe en familie der ikke kunne et ord dansk med deres skemaer og tænkt over om de nogensinde kunne komme videre i systemet.
Kigger man på tallene er resultaterne dog ret slående: F.eks. var det i 2013 i følge de officielle data 80% af alle ansøgninger fra Afghanistan der fik en tilladelse og 89% af dem fra Syrien.
https://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/ ... ta2013.pdf
Hvordan kunne det lade sig gøre?
Hvorfor er der ikke flere der søger på forkert grundlag og derfor får afslag? Eller begår uheldige fejl eller møder misforståelser undervejs som diskvalificerer? Er folk bare så oplyste om forholdene og tjekkede til at lave ansøgninger?
Et svar kan være at for at søge om familiesammenføring, skal man først have ansøgningen godkendt. Får man ikke det, vil man selvfølgelig slet ikke blive vurderet. Det kan derfor tænkes at de mest håbløse tilfælde sorteres fra helt fra begyndelsen og aldrig når frem til statistikken.
Det synes jeg er et godt og logisk bud, men kan det virkelig passe at der er et stort skyggetal af folk som gerne vil søge om familiesammenføring, men som ikke engang kan få en ansøgning godkendt og derfor ikke optræder i statistikken?
Et andet svar kunne være at sagsbehandlingen altid lader tvivlen komme ansøger til gode og at ingen fældes af uheldige fejl og misforståelser.
Også dette bud synes jeg er godt og logisk, men det strider mod den oplevelse jeg ved mange har når de faktisk sidder i systemet og får behandlet ansøgninger. Eller tager jeg bare fejl?
På forhånd tak for alle kommentarer.
Hvorfor gives der ikke flere afslag?
Re: Hvorfor gives der ikke flere afslag?
Der er et spørgsmål der interesserer mig:
Hvordan kan det være at så mange får tilladelse til familiesammenføring i Danmark?
Fordi de opfylder kravene , sagsbehandlere i Danmark sagsbehandler ud fra lovgivningen og ikke efter forgodtbefindende .
Hvordan kan det være at så mange får tilladelse til familiesammenføring i Danmark?
Fordi de opfylder kravene , sagsbehandlere i Danmark sagsbehandler ud fra lovgivningen og ikke efter forgodtbefindende .