Flytte til udlandet mens FS behandles?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Jørgensen
Indlæg: 10
Tilmeldt: 14.02.2016 19:27:50

Flytte til udlandet mens FS behandles?

Indlæg af Jørgensen » 14.02.2016 20:02:16

Hej,

Håber at nogen herinde kender til reglerne i følgende problemstilling.
Min mand har netop afleveret sin del af ansøgningen om hans familiesammenføring på den danske ambassade i sit hjemland, og jeg afleverede min del i Danmark. Jeg er i Danmark for at gøre min uddannelse færdig og han bor i Afrika indtil han får svar.
Da jeg er færdiguddannet om få uger vil jeg tage til Afrika, hvor vi kan bo sammen ind til vi får svar på FS og kan rejse til Danmark sammen. Vi har fået at vide, at vi først kan forvente svar i juli 2016 og har i denne uge fået en kvittering på indleveringen af ansøgningen.

- Mit spørgsmål er, om jeg må bosætte mig i Afrika mens vi venter svar på ansøgningen, uden at det vil betyde, at jeg ikke længere opfylder boligkravet? (jeg ville allerhelst sige min lejlighed op, men vil godt kunne beholde min adresse her, eller flytte den til mine forældre).
- Er der andre måder, at jeg kan rejse ned til ham, mens at sagen behandles (fx hvis jeg får et job dernede)?
- Hvis ja, hvor lang tid har vi så fra at sagen godkendes til at vi skal være i DK?

På forhånd mange tak for hjælpen.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Flytte til udlandet mens FS behandles?

Indlæg af mh1 » 14.02.2016 20:40:19

Hvis du opgiver din bopæl, så kan du være tæt på 100% sikker på at I får afslag på fs, og må starte forfra.

At tage et job i din mands hjemland vil blot bestyrke en mistanke om at du har opgivet din bopæl og er udvandret, og du/I vil blive slået tilbage til start med et afslag.

Du kan være ude af DK op til 6 mdr. uden at skulle meddele myndighederne noget, men kun hvis du beholder din bopæl til fuld rådighed, dvs. ikke siger den op.

Hvis du 'flytter ind' hos dine forældre vil de sandsynligvis blive spurgt om du virkelig er det, og de vil skulle svare på tro og love, dvs. de vil svare under strafansvar. Endvidere vil du kun opfylde boligkravet, hvis du kan leje en selvstændig bolig hos dine forældre (min. et værelse med egen indgang (hoveddør), køkken og toilet).

Jeg er usikker på om, men anser det for usandsynligt at, du vil kunne komme ind under 'coming-home'-reglen, hvis du under behandlingen flytter fra en bolig, der opfylder boligkravet.
mh
Rådgiver for ÆUG

Jørgensen
Indlæg: 10
Tilmeldt: 14.02.2016 19:27:50

Re: Flytte til udlandet mens FS behandles?

Indlæg af Jørgensen » 15.02.2016 08:58:33

Tak for svar.
Det virker bare så omsonst, at være fastlåst i en situation, mens de behandler ansøgningen.
Men det er rart at få andres syn på sagen.

Besvar