Jeg står i en svær situation

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Sensible
Indlæg: 39
Tilmeldt: 11.02.2013 22:38:29

Jeg står i en svær situation

Indlæg af Sensible » 10.10.2015 21:58:03

Hej alle sammen
Efter en stor diskussion med min mand for 4 måneder siden, valgte jeg at gå fra ham.
Jeg var så vred og frustreret, at jeg valgte at skifte min adresse og har boet væk fra ham i snart 4 måneder nu.

Min mand fik opholdstilladelse på baggrund af familiesammenføring i 2013, og hans opholdstilladelse blev forlænget med 3 år, et par dage før jeg forlod ham.

Jeg meddelte US om vores situation. Jeg var så vred på min mand at jeg havde besluttet mig for at skilles og så dum som jeg var fortalte jeg US, at han ikke kom til Danmark for min skyld og at han ikke er forelsket i mig. Det passer selvfølgelig ikke, fordi min mand ikke ville bo i Danmark i starten af vores ægteskab og vi boede i hans hjemland i 2.5 år før vi kom hertil. Grunden til vi kom til Danmark var hovedsageligt fordi jeg gerne ville bygge videre på min uddannelse, og jeg overtalte ham til at flytte herover. Han begyndte så at lære dansk og fik et arbejde her, og det er gået rigtig godt for ham også - altså han har været god til sine ting.

Nu har vi valgt at være sammen igen efter 4 måneder, da vi har fundet ud af at vi ikke kan leve uden hinanden. Vi har været sammen i 8 år, og gift i snart 5 år.
Men nu er problemet så, om vi kan få forlænget hans opholdstilladelse næste gang? Eller om vi skal søge om igen, fordi vi har boet adskilt i 4 måneder? Desuden ville jeg høre, om US vil tro på vores ægteskab, nu når jeg har skrevet at han er kommet hertil kun fordi han vil bo her, og ikke for min skyld :(

Jeg har sat mig selv i en meget vanskelig situation og ved ikke, hvordan jeg kommer ud af den.

Er der nogen derude, der har et godt råd?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Jeg står i en svær situation

Indlæg af fundiver199 » 11.10.2015 08:43:33

Ikke andet end at meddele US, at I bor sammen igen. Og så må I jo se, om de alligevel finder grundlag for at inddrage opholdstilladelsen, fordi samlivskravet ikke var opfyldt i 4 måneder. Hvis de gør det, skal din mand søge om en ny opholdstilladelse, som du selv er inde på.

Besvar